Tysk viceminister har fået nok: »Det irriterer mig, at tjenere på mange berlinske restauranter kun taler engelsk«

Engelsktalende tjenere, parallelsamfund for hipstere og udenlandske borgerdyr får debatten om udenlandske tilflyttere til at koge i Berlin

Foto: Claus Bigum

BERLIN: Denne aften bliver vi betjent på tysk.

Sammen med en kollega fra den norske avis Aftenposten sidder jeg på min stamrestaurant, der ligger på bredden af den pittoreske Landwehrkanal i berlinerbydelen Kreuzberg. Vi er omgivet af kosmopolitiske middelklassemennesker fra snart sagt hele verden. Amerikanere, israelere, spaniere, nordmænd.

I den multikulturelle bydel, der i mangel af bedre kan sammenlignes med Nørrebro, er det ikke usædvanligt at støde på tjenere, ekspedienter og servitricer, der betjener deres kunder på engelsk.

Lige præcis den type af internationale nomader, der i stigende grad går Jens Spahn på nerverne.

Med en enkelt bemærkning sparkede den unge 38-årige politiker, der gælder for at være fremtidens mand i Angela Merkels CDU, nemlig gang i en ophidset debat om, hvilket sprog der bør tales på de berlinske beværtninger. For det er netop koncentrationen af de udskældte ’hipstere’, der iført indendørshuer og trætte ansigtsminer langer kaffe og kage over disken, mens de betjener deres kunder på engelsk, der falder Jens Spahn for brystet.

»Det irriterer mig i stigende grad, at tjenere på mange berlinske restauranter kun taler engelsk« sagde Spahn, forleden til avisen Neue Osnabrücker Zeitung. I Paris ville man helt sikkert ikke været kommet på sådan en fuldemandsidé«.

Når selv det tyske finansministerium – ikke ligefrem kendt som humorens højborg - begynder at fyre jokes af, så ved man, at debatten er rødglødende. »Hallo hipstere, kom til vores åbent hus. Jens Spahn ville også være begejstret. I øvrigt: vi taler flydende engelsk og fransk«, lød det forleden på finansministeriets officielle twitterkonto.

Det er jo nemt at tage gas på Spahn som en indskrænket slipsedreng fra provinsen. Men på sin vis har manden jo en pointe. Personligt har jeg igennem årenes løb mødt utallige ressourcestærke unge danskere, der er flyttet til Berlin for at nyde godt af den tyske hovedstads overflødighedshorn af gallerier, natklubber og andre mere eller mindre kulturelle tilbud for forlystelsessyge voksne mennesker. Selvom de bor i Tyskland i flere år, når de aldrig at lære andet end det allermest primitive værtshustysk. »Zwei bier, bitte.«

Og det er netop den slags hippe verdensborgere, der trods deres globale udsyn og selvforståelse som mønsterbrydere slår sig ned i deres egne ekskluderende reservater i storbyer fra Portland til Berlin, siger Jens Spahn, der i et interview med Die Zeit går så langt som til at advare mod dannelse af en  »fuldstændig ny form for parallelsamfund: unge mennesker der holder sig til sig selv.«

Spahns hipster-kritik kan forekomme bedaget. Men den er også et symptom på en by i rasende forandring. Og forandring afføder altid kritik og nostalgisk længsel efter svundne tider.
Generationen af indfødte berlinere, der festede til minimalistisk techno i nedslidte fabrikshaller efter murens fald bliver aldrig trætte af at henvise til dengang byen var rå og autentisk. Generationen før dem bliver aldrig trætte af at henvise til den gyldne æra, da David Bowie og Iggy Pop indspillede mesterværker, når de ikke sniffede kokain med transvestitter i murens skygge.

Men i modsætning til dengang boomer Berlin i disse år. I en grad, der nærmest har gjort byen til en slags europæisk New York. For det er først og fremmest udlændinge, der søger til den tyske hovedstad.
I de første seks måneder af 2017 blev 13.500 nye udlændinge registreret hos de berlinske myndigheder. I alt er 18,7 pct. af Berlins 3,69 mio. indbyggere. Og meget tyder på, at tilstrømningen vil fortsætte i de kommende år. »Berlin er et sted, hvor unge mennesker tager hen for at gå på pension«, lyder et kendt bonmot.

Tilstrømningen betyder naturligvis også forandring af sædvaner. Og det er tydeligvis ikke kun unge konservative håb, der er skeptiske over for udviklingen. Lokale indbyggere ser nytilflytterne som årsag til alskens elendigheder og holder dem ansvarlige for at drive huslejerne i vejret..

I mit eget nabolag i Kreuzberg har en amerikansk kvinde været lagt for had i venstreekstremistiske kredse, siden hun åbnede en ny restaurant ved siden af en lukningstruet bager, der i adskillige år har solgt tvivlsomme croissanter til kvarterets mindre kræsne sjæle. Ved flere lejligheder er den hippe restaurant blev udsat for malingkast og indtelefonerede trusler om alskens ubehageligheder. På restaurantens facade sprayede ukendte gerningsmænd på et tidspunkt budskabet. »Ud med udenlandske borgerdyr«

Denne sensommeraften ånder alt dog fred og ro i kvarteret, da to udenlandske borgerdyr beder om regningen. Først da Berlingskes udsendte nævner Jens Spahns modvilje mod engelsktalende cafepersonale kommer vores venlige tjenerinde op i det røde felt.

»Så må han flytte til Bayern, den bonderøv«.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Berlin