BERLIN: Kombinationen af en hjælpende hånd og klare krav skal sørge for bedre integration af de mange flygtninge og asylansøgere, der er kommet til Tyskland siden efteråret 2015. »Hvis du knokler, skal der nok blive noget af dig«, sagde Sigmar Gabriel under en nylig præsentation af den tyske regering integrationslov, der skal øge andelen af nyankomne udlændinge på det tyske arbejdsmarked.

Ifølge kansler Angela Merkel er loven en »milepæl«, mens SPD-formand og vice-kansler Sigmar Gabriel betegner den som en »moderne indvandringslov«, der ser udlændingens adgang til det tyske arbejdsmarked som den primære integrationsopgave.

Fremover skal flygtninge derfor allerede efter tre måneders ophold i Tyskland få mulighed for at tage vikararbejde. Flygtninge under uddannelse eller med læreplads skal fremover ikke kunne udvises under læretiden. Kun hvis uddannelsen afbrydes, skal flygtninge kunne sendes ud af landet. I regioner med lav arbejdsløshed skal flygtninge med lavere kvalifikationer også have lov at arbejde, mens eventuelle arbejdsgivere dog er juridisk forpligtet på at ansætte velkvalificerede tyske statsborgere.

Endelig vil det tyske arbejdsministerium under ledelse af socialdemokraten Andrea Nahles investere i skabelsen af 100.000 nye såkaldt mini-jobs. Flere fagforeninger har kritiseret, at der er tale om løndumping, men det afviser den tyske regering.. »De 100.000 1-euro-jobs er et alternativ til lediggang«, lød svaret fra Nahles på en pressekonference i sidste uge. Arbejdsministeren pegede samtidig på positive sideeffekter som kontakt til det tyske arbejdsmarked, samt forbedrede sprogkundskaber.

Endelig vil regeringen afsætte yderligere midler til integrationskurser og samtidig øge myndighedernes beføjelser til at skære i ydelserne til asylansøgere, der ikke deltager i integrationskurserne. Efter fem år kan selvforsørgende asylansøgere med tilstrækkelige tyskkundskaber se frem til permanent opholdstilladelse.

Strid om bopælspligt

Planerne om en ny integrationslov blev allerede fremlagt i april, men interne uenigheder i den tyske regering har indtil sidste uge blokeret for konkrete fremskridt.

Det er især forslaget om at modvirke risikoen for ghettodannelse ved at tvangssprede asylansøgere, der har tendens til at søge mod tyske storbyer som Berlin, München og Hamborg, der er blevet kritiseret af en række tyske velgørenhedsorganisationer og græsrodsbevægelser. Tidligere har det tyske Bundesagentur für Arbeit anbefalet en treårig bopælspligt for asylansøgere.

Tvangsspredningen af asylansøgere kan imidlertid have den modsatte effekt, mener kritikere af den nye lov. Oppositionspolitikere fra både Grønne og Die Linke fastholder, at den tyske regerings forslag om bopælspligt for anerkendte flygtninge strider mod Genéve-konventionen. Ifølge de hidtidige tyske regler har asylansøgere kun haft bopælspligt deres første seks måneders ophold i de tyske modtagecentre.

Står det til regeringen skal loven vedtages af forbundsråd og forbundsdag inden sommerferien.