Tyskland skal være bedre i stand til at beskytte sin civilbefolkning i en tid med militære trusler, og det haster.

Det siger den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, under et besøg i Finland fredag. Finnerne er, hvad angår beskyttelsen af civile, et foregangsland.

I Finland har Pistorius fået forelagt eksempler på, hvor langt finnerne er fremme med deres civile beredskab.

Pistorius understreger under sit besøg, at det kalder på hurtig handling i Tyskland.

Beskyttelse af civilbefolkningen "er altid bagsiden ved en militær trussel", siger han under et møde med den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen.

Under sit besøg i Finland har Pistorius fået fremvist et stort anlæg til beskyttelse af civilbefolkningen i hovedstaden Helsinki.

Her har man beskyttelsesrum til 900.000 mennesker.

Det står i skarp kontrast til Tyskland, der aldrig har haft beskyttelsesrum til alle. Og siden Den Kolde Krigs ophør har staten solgt de eksisterende anlæg og ladet dem forfalde.

Selv under Den Kolde Krig havde Tyskland kun beskyttelsesrum til 10 procent af befolkningen.

Den aktuelle trussel kommer fra Rusland, som for lidt over to år siden invaderede Ukraine. Det var anledningen til at Finland sidste år opgav sin mangeårige neutralitetspolitik og blev medlem af Nato.

- Rusland er en langsigtet trussel, siger Häkkänen.

Pistorius siger, at han er imponeret over måden, som Finland gør det på. At det er et gennemført forsvar, som ikke fremstår som militaristisk eller alarmistisk.

Sverige, der lige som Finland søgte om medlemskab i Nato efter det russiske angreb på Ukraine i 2022, blev torsdag officielt medlem af forsvarsalliancen. Det skete ved en ceremoni i USA's hovedstad, Washington.

/ritzau/dpa