Tysk kvinde kidnappet i Kabul

En tysk kvinde er kidnappet af ukendte gerningsmænd i Afghanistans hovedstad, Kabul, oplyser en regeringstalsmand.

En væbnet gruppe mænd kidnappede lørdag eftermiddag en tysk kvinde i Afghanistans hovedstad, Kabul, oplyser en regeringstalsmand.

Kidnapningen skete i et opråde af byen, hvor parlamentet, Kabul Universitet og en række udenlandske hjælpeorganisationer har deres kontorer. Området er også et forretningskvarter.

Talsmanden oplyste ikke, hvor den tyske kvinde arbejdede men sagde, at hun blev overmandet af mændene i en lille sidegade.

Bortførerne har ikke givet lyd fra sig eller fremført krav.

/ritzau/