Tysk journalist er løsladt fra tyrkisk fængsel efter et år

Deniz Youcel fra det tyske medie Die Welt er blevet løsladt efter at havde siddet i tyrkisk fængsel i et år.

Deniz Youcel har været journalist på Die Welt og har siddet varetægtsfængslet mistænkt for at sprede propaganda for en terrororganisation og for at opfordre til vold. Fold sammen
Læs mere

Den tyske statsborger og journalist Deniz Youcel, der har siddet fængslet i Tyrkiet, er blevet løsladt, skriver det tyske medie Die Welt.

Han har siddet varetægtsfængslet siden februar 2017.

Deniz Youcel har været journalist på Die Welt og har siddet varetægtsfængslet mistænkt for at sprede propaganda for en terrororganisation og for at opfordre til vold.

Han har nægtet alle anklager, og der er aldrig rejst tiltale mod ham.

Løsladelsen er bekræftet af det tyske udenrigsministerium.

Siden juli 2016 har der været erklæret undtagelsestilstand i Tyrkiet efter et mislykket statskup.

Undtagelsestilstanden har betydet, at de tyrkiske myndigheder i stort omfang har fængslet journalister, politikere og kritikere.

Det er blevet stærkt kritiseret af den tyske forbundskansler Angela Merkel.

/ritzau/Reuters