Tysk højreparti er godt på vej mod nye triumfer

De kommende delstatsvalg vil med al sandsynlighed blive endnu en triumf for det indvandringskritiske højreparti Alternative für Deutschland. Kansler Angela Merkels svindende indflydelse i Europa hjælper partiet frem.

Frauke Petry, en af de to formænd i det succesrige højrefløjsparti Alternative für Deutschland, kan se frem til at ride videre på den bølge af succes, der allerede har båret det indvandrerkritiske tyske parti ind i delstatsparlamenterne i Sachsen-Anhalt, Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg. Arkivfoto: Swen Pfoertner Fold sammen
Læs mere

BERLIN: For Tysklands etablerede partier må opbakningen til Alternative für Deutschland (AfD) efterhånden føles som at blive hjemsøgt af en allerede uddrevet genganger. Efter eurokrisens mest akutte fase var overstået, spåede mange kendere af tysk politik nemlig, at partiet var færdig i tysk politik.

Flygtningekrisen i efteråret 2015, nytårs­natten i Köln, hvor migranter og asylan­søgere seksuelt forulempede hundredvis af tyskere og sommerens islamistisk motiverede anslag i de sydtyske byer Würzburg og Köln har genoplivet partiet fra de døde og påvirker fortsat tyskernes holdning til migration og udlændingepolitik. For nylig viste en meningsmåling, at kun 52 procent af tyskerne er utilfredse med kansler Angela Merkels asylpolitik.

Efterårets tyske delstatsvalg tegner derfor til at blive endnu en svidende ørefigen fra indvandringsskeptiske vælgere til Merkel og hendes regering. Det stærkt islam- og indvandringskritiske AfD vil efter alt at dømme nemlig kunne fejre nye triumfer ved septembervalget i delstaten Mecklenburg-Vorpommern og i forbundshovedstaden Berlin, der udgør sin egen delstat.

I den tidligere østtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern står Alternative für Deutschland til at få omtrent 19 procent af stemmerne. I Berlin viser aktuelle meningsmålinger en opbakning til partiet på omtrent 14 procent. Dermed kan de siddende regeringspartier, det konservative CDU og socialdemokraterne SPD, der begge står til tilbagegang, ikke længere mønstre et flertal i det berlinske delstatsparlament. Muligvis vil AfD endda få borgmester­poster i flere af Berlins lokaldistrikter.

Dermed tegner de kommende valg til at cementere tendensen fra delstatsvalgene i marts, da Alternative für Deutschland sparkede dørene ind i Sachsen-Anhalt, Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg.

Udadtil signalerer Angela Merkel business as usual, men opbakningen til Alternative für Deutschland har allerede haft held til at påvirke de etablerede partier og har skærpet den tyske udlændingedebat.

En barsk og bramfri debat

For nylig udløste den højtstående CDU-politiker Jens Spahn en ophedet debat med sit forslag om et burkaforbud.

»Det er det, vi hele tiden har sagt,« lød svaret fra AfD, der også kræver tysk exit fra euroen, øjeblikkelig udvisning af afviste asylansøgere og lukning af grænserne.

Som det britiske tidsskrift Economist skrev i en nylig analyse, peger alt på, at spørgsmålet om indvandring, asylansøgere og integration vil blive det dominerende tema frem til forbundsdagsvalget i efteråret 2017. Tyskerne skal med andre ord indstille sig på en barsk og bramfri udlændingedebat. Det er dog ikke blot islamkritik og bekymring for masseindvandring, der giver det unge højreparti vind i sejlene.

Særligt i de østtyske delstater, hvor indkomsten og den forventede levealder stadig er væsentligt lavere end i det vestlige Tyskland, har Alternative für Deutschland i stigende grad haft held til at stjæle vælgere fra venstrepopulisterne i Die Linke, der efter flygtningekrisen har taget hul på en særdeles aggressiv debat om partiets fremtidige kurs over for migranter, kriminelle udlændinge og asylansøgere.

Nu finder valget til Forbundsdagen først sted om godt et år, og et år er som bekendt meget lang tid i europæisk politik. Oplever Tyskland flere terroranslag, vil opbakningen til Alternative für Deutschland formentligt stige yderligere.

Får Angela Merkel mod forventning vredet armen om på de østeuropæiske EU-lande, der modsætter sig europæiske flygtningekvoter, og samtidig sikret EUs ydre grænser på effektiv vis, vil opbakningen muligvis falde.

Men indtil videre flasker den politiske virkelighed i Europa sig i Alter­native für Deutschlands favør, og derfor afhænger den fremtidige succes først og fremmest af partiet selv.

I løbet af sommeren har der været en national opbakning på mellem ni og 12 procent til AfD. Skal partiet gøre sig forhåbninger om at gøre indtog i Forbundsdagen om godt et år, skal partiledelsen snarest få styr på de mange soloudmeldinger fra mere eller mindre rabiate medlemmer og ikke mindst bilægge de forbitrede magtkampe mellem de to parti­formænd, Jörg Meuthen og Frauke Petry.

I mellemtiden viser opbakningen til Alternative für Deutschland i Berlin og Mecklenburg-Vorpommern, at de etablerede partier vil gøre klogt i at tage endegyldigt afsked med forestillingen om partiet som en døgnflue.