Tysk højrefløjsparti lægger ny line under krise

Alternative für Deutschland (AfD) er tynget af dyb krise forud for sommerens lange valgkamp i Tyskland.

Demonstration i Dresden lørdag tæt ved kongrescenter, hvor det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland (AfD) i denne weekend lancerer et valgmanifest med en ny strategi forud for sommerens lange valgkamp. Jens Schlueter/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Tysklands nationalkonservative parti, Alternative für Deutschland (AfD), vil ved en partikongres i Dresden i denne weekend lancere et valgmanifest med en ny strategi forud for sommerens lange valgkamp. Tyskland forbereder sig på æraen efter Angela Merkel.

Partiet mister for øjeblikket opbakning. Det har ellers i en årrække haft fremgang, siden det blev blev stiftet i 2013. Vælgere er sprunget fra efter intern splittelse og fejlslagne forsøg på at udnytte coronapandemien politisk.

Det indvandrerkritiske og antiislamiske parti holder deres kongres fysisk trods coronakrisen.

AfD's slogan frem til nu, »Merkel må væk«, er klart forældet. Men der hersker nogen rådvildhed eller uenighed i partiet om den nye kurs. Ved det seneste valg til Forbundsdagen i 2017 fik AfD næsten 13 procent af stemmerne. De kom ind i Forbundsdagen for første gang som det største oppositionsparti.

Det tyske parlamentsvalg den 26. september imødeses med spænding. Merkel går af efter 16 år som forbundskansler. Det er usikkert, om hendes konservative bagland vil stille med CDU-formanden Armin Laschet eller den bayerske leder, Markus Söder fra CSU, som kandidat til at afløse Merkel som kansler.

Der er også mulighed for, at kanslerposten går til miljøpartiet De Grønne eller til socialdemokraterne i SPD.

AfD belastes af forbindelser til radikale fornægtere af covid-19. Partiet belastes af påstande om forbindelser til nynazistiske grupper. Det har i de seneste målinger stået til at få mellem 10 og 12 procent.

CDU/CSU står til at få 27 procent af stemmerne. De Grønne, som har momentum hos vælgerne, står til at få næsten det samme.

Ved vigtige delstatsvalg i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz i marts mistede AfD omkring en tredjedel af sine vælgere.

Den faldende opbakning er sket, samtidig med at forskellige grupper i AfD har demonstreret mod covid-19 vaccinationer. Mange omtales som »querdenkere«. Det dækker over ikkekonventionelle tænkere, som er imod alle coronarestriktioner.

Partiets gruppeformand i Forbundsdagen, Alexander Gauland, har beskyldt regeringen for "krigspropaganda". Han mener også, at de er ved at etablere et »coronadiktatur«.

AfD er også blevet svækket, efter at det er kommet frem, at instanser i samfundet vil have partiet overvåget som en mulig trussel mod demokratiet.

AfD er også dybt splittet i to fløje. Fløjene støtter henholdsvis partiformand Jörg Meuthen og Björn Höcke, der leder partiet i Thüringen. En yderfløj i partiet dominerer AfD i specielt fire østlige delstater.

/ritzau/AFP