Tysk frygt for, at terror skal styrke højrebevægelse

Tyske politikere vil forhindre Pegida i at bruge drabene i Paris i deres kamp mod »islamisering«.

Pegida-bevægelsen opstod i det næsten indvandrer­tomme Sachsen. Senere har lignende bevægelser forsøgt at manifestere sig, som her ?i Berlin i mandags. Foto: Odd Andersen
Læs mere
Fold sammen

BERLIN: Der gik kun en halv time, fra to svært bevæbnede mænd var brudt ind i Charlie Hebdos lokaler i Paris og brutalt havde mejet tegnere og sikkerheds­folk ned, til tragedien blev brugt i den tyske debat om islam og islamisme. Alexander Gauland, der er næstformand for de stadig mere nationalistiske euro­kritikere i partiet Alternative für Deutschland, beskrev angrebet som en bekræftelse på de såkaldte Pegida-demonstrationers »aktualitet og vægt«. Pegida er betegnelsen for en bevægelse i byen Dresden, og den har samlet op til 18.000 demonstranter mod, hvad de hævder er en »islamisering« af Tyskland og Vesteuropa.

Alexander Gauland benyttede også lejligheden til at komme med et vidtgående forslag om at sortere indvandrere efter kultur. Det kan minde om Dansk Folkepartis forslag om at stoppe ikke-vestlig indvandring.

»Vi kan kun have, at mennesker, der passer til vores kulturkreds, som er integrerbare hos os, også bor og arbejder her,« sagde han ifølge Frankfurter Allgemeine.

Vand på højrepopulisternes mølle

Ifølge mellemøstforsker Michael Lüders instrumentaliserer Gauland og Pegida allerede terrorangrebet og nedbryder det afgørende retoriske skel mellem religionen islam og den voldelige islamisme.

»Disse højrepopulister bruger til en vis grad terroranslaget som vand på egen mølle og lader som om, at i alt, der står islam udenpå, er der terror indeni. De folk vil ikke differentiere. Den fare, jeg ser på mellemlangt sigt, er, at radikaliserede muslimer og disse højrepopulister og højreekstremister i Europa støder sammen,« siger Michael Lüders, forsker i årsager til islamistisk vold.

Pegida fremfører ligesom AfD, at de ikke er imod islam, men imod ekstremisme. Den forklaring køber ledende tyske politikere og medier ikke. Kansler Angela Merkel sagde i sin nytårstale, at demonstranterne råber »vi er folket«, men i virkeligheden mener: »I hører ikke til på grund af jeres hudfarve og religion«. Selv tabloidavisen Bild har samlet kendte tyskere bag en fordømmelse af Pegida og et »ja til diversitet og tolerance«. Efter terroranslaget i Paris er bekymringen for islamisme-debatten vokset sig endnu større i regeringskvarteret i Berlin, skriver avisen Süd­deutsche. Indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) indskærper, at islam og ekstrem islamisme er to helt forskellige ting og peger på, at mange flygtninge netop er ofre for terror­bevægelsen Islamisk Stat.

»Vi skal ikke sætte ofrene for terrorisme under generel mistanke og dermed spille bolden i hænderne på brandstiftere,« siger han i et interview med Süddeutsche.

De ledende politikere har grund til nervøsitet. Flere end hver anden ikke-muslimsk tysker – 57 pct. – opfatter ifølge en undersøgelse fra Bertelsmann Stiftung islam som en trussel. I 2012 var det 53 pct. 61 pct. mener ikke, at islam passer til den vestlige verden. I 2012 var det 52 pct. Udslagsgivende for islam-frygten er ikke uddannelse eller social status, hvilket mange eksperter og politikere ellers forklarer Pegida-bevægelsen med. Det er derimod alder – og hvorvidt man rent faktisk møder muslimer til daglig, skriver forskerne. I delstater, hvor der bor meget få muslimer, og blandt ældre er frygten størst. Svarene er indhentet i november.

Tallene betyder ikke, at et flertal af tyskerne støtter Pegida. Ifølge en første meningsmåling fra DeutschlandTrend efter angrebet er forståelsen for Pegida kun steget fra 21 til 22 pct. En tidligere måling har vist, at to tredjedele af tyskerne ser frygten for islamisering som overdreven, og at kun ti pct. vil stemme på et parti, der bekæmper islam.

Demokratiske muslimer

Under alle omstændigheder står mistroen til islam i skarp kontrast til, hvor demokratisk indstillede de fleste af de fire millioner muslimer i Tyskland er, konkluderer Bertelsmann. 90 pct. af de »højreligiøse« muslimer betragter ifølge undersøgelsen demokrati som en god regeringsform. 63 pct. af dem, der beskriver sig selv som temmelig eller meget religiøse, oplyser, at de regelmæssigt overvejer deres religiøse indstilling. 60 pct. af dem går ind for ægteskab for homoseksuelle. De fleste muslimer i Tyskland orienterer sig stærkt mod republikkens værdier, konkluderer Bertelsmann.

»For muslimer er Tyskland blevet hjemstavn. De ser sig imidlertid konfronteret med et negativt billede, som tilsyneladende præges af et mindretal af radikale islamister,« sagde Yasemin El-Menouar, der er islamekspert for Bertelsmann Stiftung, ved præsentationen af undersøgelsen torsdag.

Det første indtryk af afsmitningen fra Frankrig får man mandag aften. Hvor mange kommer til Pegida-demonstrationen? Arrangørerne, der uge efter uge har tordnet mod »løgnepressen«, har annonceret march med sørgebind til ære for de dræbte journalister og tegnere og deres ytringsfrihed.

Vicekansler Sigmar Gabriel (SPD) opfordrer partier og civilsamfundet til at holde en officiel solidaritetsdemonstration. Det skal ifølge vicekansleren hverken lykkes terrorister at splitte samfundet eller andre »at misbruge denne grusomme handling som bekræftelse på antipati mod flygtninge og muslimer«.