Tysk firma rammes af kinesisk censur efter film om massakren på Den Himmelske Freds Plads

Op til 30-årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads 4. juni 1989 er det tyske kamerafirma Leica kommet i stormvejr på grund af en reklamefllm i Kina. Leica forsøger nu at lægge luft til filmen, som pludselig ikke er officielt godkendt. Tysk avis mener, at økonomiske interesser ligger bag.

Europa er ved at gøre klar til at markere 30-året for 1989 med ikke mindst Berlinmurens fald. I Europa og USA vil mange også mindes de mange studerende, der måtte lade livet på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989. Det er mildest talt ikke tilfældet i Kina. Her er alle billeder fra massakren, inklusive »Tankmanden«, censureret. Det har nu bragt et tysk firma i stormvejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer / Reuters / scanpix

Billedet af »Tankmanden« på Den Himmelske Freds Plads er for længst optaget i LIFE Magazines »100 fotografier, der ændrede verden«.

I 1998 kårede Time Magazine »Tankmanden« til én af de 100 mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede for hans forsøg på egenhændigt at stoppe kampvognene på Den Himmelske Freds Plads 4. juni 1989.

Siden har Kina censuret alle billederne fra den dag, og hvert år op til 4. juni kan man ikke søge på datoen på de kinesiske søgemaskiner. Men få uger før 30-årsdagen gik det galt ... i Tyskland.

Leica ville hædre fotografer

Egentlig ville det tyske kamerafirma Leica hædre pressefotografer.

»Filmen er dedikeret til dem, som låner os deres øjne, så vi kan se,« står der.

I en fem minutters film kaldet »The Hunt« vises pressefotografer i farlige situationer – ikke mindst på et hotel i Beijing 4. juni 1989. Trods stor modstand fra kinesisk militær lykkedes det fotografen at tage det ikoniske billede af »Tankmanden«, der prøvede at stoppe kampvognene på Den Himmelske Freds Plads under de store studenterdemonstrationer i 1989.

Den kinesiske reaktion kom omgående

Reaktionen fra Kina lod ikke vente længe på sig.

Filmen blev omgående blokeret, og ordet »Leica« blev censureret både på engelsk og kinesisk på den kinesiske sociale platform, Weibo.

I den korte tid, filmen var offentligt tilgængelig, blev den af flere kinesere kritiseret på de sociale medier.

»Forlad Kina, I er færdige,« stod der blandt andet.

Leica tager afstand

Efter at filmen var blevet censureret, lagde det tyske firma Leica selv luft til filmen. En talsmand for Leica, Emily Anderson, udtalte til avisen »South China Morning Post«, at der ikke var tale om en markedsføringsfilm, der var officielt godkendt af selskabet.

»Leica må derfor distancere sig fra indholdet, der vises i filmen, og beklager miståelser og forkerte konklusioner, der kan drages.«

Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung kan filmen imidlertid ikke tolkes på en anden vis end som en kritik af begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads. Avisen mere end antyder, at Leica er kommet under pres fra ledelsen i den kinesiske tech-gigant, Huawei. Leica udvikler og producerer kameralinserne til Huaweis smartphones.

Det er aldrig blev opklaret, hvad der skete med »Tankmanden« efter den blodige demonstration 4. juni 1989.