Tysk efterretningschef efter attentatet på Walter Lübcke: »Vi har ikke styr på højreekstremisterne«

Mordet på regeringspræsidenten Walter Lübcke i Hessen 2. juni udløser forfærdelse og selvransagelse i Tyskland. Flere peger på, at Tyskland har undervurderet den højreekstreme terror. Op mod 200 er blevet dræbt siden 1990. Myndighederne undersøger nu, om den mistænkte højreekstreme gerningsmand var en del af et større netværk.

Næsten 200 er blevet dræbt af højreekstreme kræfter i Tyskland siden 1990. I blandt andet Berlin gik folk tirsdag på gaden for at tage afstand fra volden og ikke mindst mindes Walter Lübcke, der blev dræbt den 2. juni. Mandag meddelte myndighederne, at de mistænker en højreekstrem 45-årig mand for at stå bag drabet. I givet fald er Lübcke den første politiker, der er blevet dræbt af højreekstreme kræfter efter 1945. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christoph Soeder/AFP/Ritzau Scanpix

12.700 potentielt voldelige højreekstremister. Det er et tal, der siden mandagens nyhed om, at Walter Lübcke med stor sandsynlighed er blevet dræbt af en højreekstremistisk gerningsmand, har spredt sig som en steppebrand i Tyskland.

Tallet kommer fra den nyudnævnte chef for efterretningstjenesten, Thomas Haldenwang. På en pressekonference tirsdag sagde Haldenwang, at den ekstreme højrefløj er vokset så meget, at det er »næsten umuligt« at holde øje med alle.

På trods af at gerningsmanden fra Hessen var på myndighedernes radar, havde de ham ikke under opsyn. »Vi er ikke i stand til at sige, at vi har styr på højreekstremisterne,« lød det fra Haldenwang.

Nu frygtes det, at gerningsmanden ikke handlede på egen hånd, og at flere politisk motiverede attentater kan blive gennemført. Indenrigsminister Horst Seehofer overvejer at hæve sikkerhedsberedskabet.

Næsten 200 dræbte

Højreekstremistiske attentater er ikke noget nyt fænomen i Tyskland. I 2018 offentliggjorde aviserne Die Zeit og Tagesspiegel resultatet af en årelang kortlægning.

Ifølge de to aviser er 161 blevet dræbt af højreekstreme kræfter siden genforeningen, mens der er kraftige indicer på yderligere 61 ofre. De tyske myndigheder var indtil da gået ud fra, at 83 var blevet dræbt.

Se det interaktive kort over de dræbte her.

Hvor højreekstreme kræfter under Weimarrepublikken (1919-1933), dræbte flere kendte politikere, såsom udenrigsminister Walther Rathenau (1922) og finansminister Matthias Erzberger (1921), har attentaterne efter 1990 været rettet mod flygtninge og indvandrere og hjemløse.

Nøgleeksemplet er den nationalsocialistiske undergrundsbevægelse (NSU), der stod bag drabene på ni indvandrere af tyrkisk og græsk afstamning og en kvindelig tysk politibetjent.

Walther Rathenau er en af de højtstående politikere, der blev dræbt af højreradikale kræfter under Weimarrepublikken. Det skete 24. juni 1922. Rathenau var udenrigsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

Hvis anklagerne mod den mistænkte i drabet på Lübcke holder stik, vil Lübcke være den første politiker, der siden 1945 er blevet dræbt af højrefløjsekstremister.

Derimod var hver anden af de personer, der fra 1970 til 1991 blev dræbt af den venstreekstremistiske Rote Armee Fraktion, politikere eller højtprofilerede tyskere.

Bestyrelsesformand i Deutsche Bank, Alfred Herrhausen, var en af højprofilerede tyskere, der blev dræbt af Rote Arme Fraktion (RAF). Det skete den 30. november 1989. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Har politikere og myndighederne sovet i timen?

I tyske medier spekuleres der heftigt i, om landets politikere og myndigheder har undervurderet truslen. For eksempel blev den kristendemokratiske erhvervsminister, Peter Altmaier, udsat for en sand shitstorm på de sociale medier, da han på Twitter udtrykte forfærdelse, men i høj grad også overraskelse over det »koldblodige højreekstreme mord«:

»Det troede vi ikke længere var muligt efter NSU-mordene.«

Allerede da Thomas Haldenwang i foråret afløste den kontroversielle Hans-Georg Maaßen som efterretningschef, gav han udtryk for, at han ville øge tjenestens indsats over for de højreekstreme kræfter.

Forgængeren Maaßen havde derimod haft mere fokus på den islamistiske terror og efter urolighederne i Chemnitz i september 2018 nedtonet faren fra højre.

Horst Seehofer, der som indenrigsminister længe holdt hånden over Maaßen, udtalte tirsdag på en pressekonference, at mordet på »en førende repræsentant i vores land er et alarmsignal og retter sig mod os alle«.

Ekstraordinært møde i retsudvalget

Oppositionen i Tyskland, FDP, De Grønne og Die Linke, har udvirket, at Lübcke-attentatet onsdag vil blive diskuteret på et ekstraordinært møde i Forbundsdagens retsudvalg.

Onsdag udtalte FDPs retspolitiker, Benjamin Strasser, til det tyske nyhedsagentur AFP, at han forventer en afklaring på, om gerningsmanden handlede på egen hånd eller er del et større netværk. Ifølge Strasser er der en »akut mistanke om … at det er ikke er enkeltpersons værk«.

Blandt andet avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung kunne onsdag melde om, at flere biler var blevet set ved gerningsstedet lige efter mordet.

Avisen TAZ offentliggjorde nyheden om, at den mistænkte gerningsmand i 2016 havde doneret penge til det højreorienterede parti Alternative für Deutschland.

Opgør i CDU

Udover diskussionen om, hvorvidt myndighederne har gjort nok for at bekæmpe de højreekstreme kræfter, har mordet også udløst betydelig debat internt i det kristendemokratiske parti, CDU.

Siden AfD kom i Forbundsdagen i 2017, har CDU været uenige om, hvordan det skulle reagere på det nye parti. Det skyldes også, at begivenhederne i Chemnitz flere gange har vist, at AfD har tætte forbindelser til det højreekstreme miljø i blandt andet Sachsen.

Som en reaktion på Lübcke-mordet gik CDUs tidligere generalsekretær Peter Tauber hårdt i rette med partiets højrefløj og såkaldte »Werteunion«, der ifølge ham ikke har afgrænset sig nok fra AfD.

Med direkte henvisning til blandt andet Maaßen, der er CDU-medlem, skrev Tauber i Die Welt, at den tidligere efterretningschef og den øvrige »Werteunion« ikke vil indse, at man »ikke kan integrere eller indbinde det politiske højre«. Ligesom under Weimarrepublikken står fjenden ifølge Tauber til højre – og ikke til venstre.

Efter mordet på Lübcke havde en repræsentant fra Werteunion, Max Otte, på Twitter undladt at tage afstand fra mordet og direkte insinueret, at sagen var skabt af medierne. Tweetet blev siden slettet.