Tyrkisk udenrigsminister viste udstrakt pege- og lillefinger og sparkede gang i De Grå Ulves kamp

Tyrkiets Grå Ulve udkæmper gadeslag mod præsident Erdogans modstandere i tyske byer. I kølvandet på den diplomatiske strid mellem Tyskland og Tyrkiet vokser bekymringen for tyrkiske ultranationalister

En tyrkisk nationalist laver håndtegn, der symboliserer tilhørsforhold til den ultranationalistiske bevægelse ’De Grå Ulve’. I Tyskland holder myndighederne skarpt øje med tyrkiske ultranationalister, der er kendt for voldelige overfald. Fold sammen
Læs mere
Foto: OSMAN ORSAL

BERLIN: Der skulle ikke mere end to udstrakte fingre til at alarmere den tyske efterretningstjeneste.

Da den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu i begyndelsen af marts rejste til Hamborg for at opildne begejstrede Erdogan-tilhængere, afsluttede han sin tale ved at vise folkemængden en udstrakt pege- og lillefinger – symbolet for den berygtede gruppe af tyrkiske ultranationalister, der omtaler sig selv som »De Grå Ulve«.

Udenrigsministerens strittende pege- og lillefinger var ifølge den tyske efterretningstjeneste Verfassungsschutz »et tydeligt tegn på nationalistisk sindelag og et tegn på tilhørsforhold til Ülkücü-bevægelsen, der bliver overvåget af myndighederne.«

’Ülkücü’-bevægelsen er en af flere betegnelser for den højreekstremistiske gruppering De Grå Ulve, der i de seneste år har intensiveret deres aktiviteter i Tyskland og andre europæiske lande.

For Emre Arslan, der som sociolog ved universitetet i Siegen forsker i tyrkisk nationalisme i Tyskland, er det indlysende, at Erdogan og hans ministre forsøger at appellere til tyrkiske nationalister på tværs af traditionelle partitilhørsforhold og alliancer.

»Stemningen i den tyrkiske diaspora i Tyskland er anspændt som aldrig før. Derfor kan man forvente, at De Grå Ulve vil optrappe deres antidemokratiske aktiviteter. De er aktive på gaden, men de er dog ikke de eneste grupperinger. Både Erdogan-tilhængere og islamister har også øget deres aktiviteter. Det er dog svært at sige, om de Grå Ulve er mere aktive i øjeblikket, fordi grænserne mellem de forskellige tyrkiske højre-grupperinger er meget flydende«, siger Arslan til Berlingske.

Tyrkiske højreekstremister

Cavusoglus kontroversielle håndtegn er blot den seneste kulmination på de stadig stigende spændinger mellem Tyskland og Tyrkiet.

I Tyskland har de Grå Ulve i en årrække været overvåget af efterretningstjenesten Verfassungsschutz, der anser gruppen for at være ’potentielt farlig’. Ikke mindst pro-kurdiske kræfter i Tyskland har gennem årene været involveret i voldelige sammenstød med de tyrkiske højreekstremister.

Forud for den tyrkiske folkeafstemning i april om en forfatningsændring, der vil koncentrere yderligere magt i Erdogans hænder, har den tyrkiske regering bevidst opdyrket forbindelserne til Erdogan-loyale grupperinger som de Grå Ulve.

Egentlig er De Grå Ulve en løs betegnelse for tilhængere af det ultranationalistiske oppositionsparti MHP, der siden stiftelsen i 1969 løbende er blevet sat i forbindelse med både mord og terrorattentater i Tyrkiet. Blandt de mest berygtede medlemmer af De Grå Ulve er højreekstremisten Mehmet Ali Ağca, der i 1981 forsøgte at myrde Pave Johannes Paul II.

De Grå Ulve deler dog præsident Erdogans visioner om en genrejsning af det osmanniske rige fra Balkan til Centralasien. Både Erdogan og MHP- tilhængere abonnerer på en nationalistisk udgave af sunni-Islam, som blandt andet har fået kritikere til at beskylde Erdogan for at samarbejde med Islamisk Stat om at nedkæmpe kurdere i Syrien og Irak.

»Egentlig er De Grå Ulve forholdsmæssigt mindre aktive i MHP i Tyskland«, siger Emre Arslan.

»Og mange af dem er snarere Erdogan-støtter. Nationalismen er en del af programmet hos samtlige tyrkiske partier, men Erdogans parti var egentlig ikke hardcore-nationalistisk før i tiden. Men i de sidste par år har AKP taget en stærk nationalistisk drejning, hvor man også forsøger at påvirke og stjæle MHP-vælgere«, siger Emre Arslan som en forklaring på Erdogans konfliktsøgende kurs over for både Tyskland og EU.

Advarsel til Europa

Efter tyske myndigheders beslutning om at forbyde Erdogans ministre i at føre valgkamp for forfatningsreformen på tysk jord, har præsidenten beskyldt Tyskland for at være udemokratisk og hyklerisk og har provokeret Berlin med gentagne nazi-beskyldninger.

Tirsdag meddelte den tyrkiske regering overraskende, at man vil give afkald på at føre valgkamp for forfatningsreformen i Tyskland. Beslutningen blev flere steder udlagt som et tegn på forsoning mellem Ankara og Berlin, men allerede dagen efter var Erdogan klar med en opsigtsvækkende advarsel til Europa.

»Hvis Europa fortsætter på denne måde, vil ingen europæer noget sted i verden kunne gå sikkert på gaden. Vi, tyrkere, beder Europa om at respektere menneskerettigheder og demokrati«, sagde præsidenten under en tale onsdag i Ankara.

Spørger man Erdogans modstandere i Europa, er det på nuværende tidspunkt tvivlsomt, om eksempelvis pro-kurdiske kræfter kan bevæge sig sikkert i det offentlige rum.

»Erdogan forsøger at bedrive politik med udlandstyrkerne. Han vil anspore dem, fordi han ved, at han dermed sætter den tyske regering under pres«, siger Ali Ertan Toprak, der er formand for den kurdiske menighed i Tyskland, til Huffington Post.

Aggressive ulve

Erdogans forsøg på at opvigle sine tilhængere i Tyskland har især givet anledning til bekymring i det kurdiske samfund.

I februar angreb tyrkiske nationalister en pro-kurdisk demonstration i byen Bruchsal i delstaten Baden-Württemberg, hvor omtrent 40 mennesker deltog i et masseslagsmål.

Da 30.000 kurdere fra hele Tyskland d. 19. marts gik på gaden i Frankfurt for at demonstrere mod Erdogan, var kampklædt politi massivt tilstede med vandkanoner og pansrede mandskabsvogne for at forhindre voldelige sammenstød med de Grå Ulve.

Netop voldelige sammenstød og gadekampe mellem De Grå Ulve og pro-kurdiske grupperinger, herunder PKK, har en lang forhistorie i Tyskland. I 2014 viste et svar fra forbundsdagen til Linke-forbundsdagsmedlemmet Sevin Dagdelem, at kurdiske grupperinger ved mindst 17 tilfælde blev ofre for overfald begået af tyrkiske nationalister i perioden 2011-2014.

»De Grå Ulve bliver brugt politisk af både Erdogan og MHP’s formand, Devlet Bachçeli, der håber, at han kan blive vice-præsident efter forfatningsreformen og dermed blive en del af magtapparatet. Det kan blive farligt, fordi de Grå Ulve kan være meget aggressive«, siger Emre Arslan.

En gave til Erdogan

Set fra Ankara er det imidlertid Tysklands kurs over for kurdiske terrorister, der udgør den største fare. I den løbende diplomatiske strid har Erdogan og hans ministre beskyldt Merkel for at støtte terrorisme ved at se igennem fingre med tilstedeværelsen af omtrent 5000 PKK-terrorister i Tyskland.

Omvendt mener mange kurdere, at den tyske regering har lagt sig på ryggen for Erdogan. Officielt befinder PKK sig på den tyske terrorliste, og i begyndelsen af marts udstedte indenrigsministeriet i Berlin et forbud mod anvendelsen af den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalans kontrafej ved prokurdiske demonstrationer. Også en lang række andre kurdiske symboler blev ved samme lejlighed forbudt.

»Symbolforbuddet er en gave til den tyrkiske præsident Erdogan«, siger Yavuz Fersoglu fra det kurdiske forbund NavDem, til avisen Taz.

Det er netop udsigten til voldelige stedfortræderkonflikter, der nu får tyske politikere til at kræve hårdere kurs over for tyrkiske nationalister i Tyskland. Som formand for Alternative für Deutschland ser Frauke Petry gerne, at myndighederne skrider konsekvent ind over for voldsberedte ultranationalister.

»I årevis har det været kendt, at eksempelvis de Grå Ulve laver ballade hertillands, men forbundsregeringen og delstaterne ser passivt til«, siger AFD-formanden i et interview med den nationalkonservative avis Junge Freiheit og langer samtidig ud efter Ankara.

»At den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu viser de grå ulves tegn til lyden af Allahu-Akbar-råb, det bør vi ikke acceptere.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland