Tyrkisk-armensk journalist dræbt i Istanbul

Tyrkisk-armensk journalist skudt og dræbt foran sit kontor i Istanbul.

En tyrkisk-armensk journalist, Hrant Dink, blev fredag skudt og dræbt foran sit kontor i Istanbul, oplyser ugeavisen Agos, som Dink var chefredaktør for.

Hrant Dink blev sidste år dømt for at have fornærmet Tyrkiets identitet, og han er blevet retsforfulgt for at have kritiseret regering og myndigheder for ikke at tillade tilstrækkelig pressefrihed. Han har særligt vakt opmærksomhed med Tyrkiets syn på det omstridte folkedrab på armeniere under Første Verdenskrig. Tyrkiet afviser, at folkedrabet fandt sted, men kritiseres i stigende grad for denne holdning af en række vestlige regeringer.

/ritzau/AFP