Tyrkiets valg: Skal Erdogan have mere magt?

Det tyrkiske parlamentsvalg vil afgøre, om præsident Recep Tayyip Erdogan får parlamentarisk flertal til at ændre på landets forfatning. Et kurdisk parti kan spolere præsident Erdogans plan.

En tyrkisk kvinde stemmer i Istanbul ved søndagens valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIZ TOPRAK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han opfører sig allerede som en præsident, der er blevet tildelt de autoritære beføjelser, han håber at kunne lovfæste ved ændring af Tyrkiets forfatning. Og det tyrkiske parlamentsvalg i dag er, mere end noget andet, en folkeafstemning for eller imod præsident Recep Tayyip Erdogan.

Skal hans autoritære greb styrkes, eller vil vælgerne straffe hans AKP-parti for netop at føre en islamistisk politik med dalende tolerance over for kritiske røster?

Præsident Recep Tayyip Erdogan har allerede sikret sig et palads, der er større end Det Hvide Hus og Kreml. Paladset har over 1.000 værelser, og køkkenpersonalet er særligt uddannet til at tjekke maden. Han har ignoreret forbud og deltaget aktivt i de seneste ugers valgkamp ved at svine politiske modstandere til. Han beskylder den politiske opposition for at stå i ledtog med homoseksuelle og Armenien-lobbyen, og de medier, der ikke makker ret, kaldes for en orkestreret sammensværgelse. Han har irettesat New York Times, fordi han ikke føler, det amerikanske dagblad respekterer ham. Og han har vist sig som den regionale leder, han ønsker at fremstå som, ved at opfordre muslimer fra alle dele af regionen til at befri Jerusalem fra Israels kontrol.

Truslen fra det kurdiske folkeparti

Erdogans AKP-parti er sikker på valgsejr ved dagens parlamentsvalg, men spørgsmålet er, om den tyrkiske befolkning vil give partiet, der har regeret siden 2002, det to-tredjedele-flertal, der skal til for at ændre forfatningen og dermed krone præsident Erdogan med hidtil uhørte beføjelser.

Erdogan taler om 400 mandater ud af parlamentets 550. Får AKP 330, kan forfatningen stadig ændres gennem folkeafstemning. Får partiet mindre end 330 sæder i parlamentet, vil Erdogan og AKP opfatte det som et nederlag, til trods for at det stadig procentmæssigt er en sejr. For så er der ingen udsigt til at rette forfatningen til, så den også matcher Erdogans nye palads og egenrådige opførsel de seneste mange måneder.

Den største trussel mod Erdogans aspirationer kommer fra det kurdiske folkeparti HDP. I stedet for at stille op som løsgængere har kurdiske politikere samlet sig i et parti i et forsøg på at nå over spærregrænsen på ti procent. Hvis det lykkes, kan det kurdiske HDP-parti være med til at spærre for AKPs absolutte flertal og dermed også for ændringen af forfatningen.

Selv om de forskellige kurdiske strømninger er splittede internt, spås HDP en reel mulighed for at nå over spærregrænsen. Partiet appellerer også til dele af de ikke-kurdiske tyrkere, der frygter for den udvikling, som AKP-partiet og Erdogan står for.

For dem er dagens valg det mest afgørende siden AKP-partiet kom til magten i 2002. Dengang talte man om optagelse i EU og om gode naboskaber i regionen. I dag har Erdogans Tyrkiet distanceret sig fra EU ved at føre hård hånd mod den politiske opposition og ved at indskrænke mediernes frihed. I stedet for at tale om EU taler Erdogan et pan-islamistisk sprog, hvor Tyrkiet skal fremstå som den førende magt.

Erdogans politiske opposition frygter, at Tyrkiet bevæger sig mod et religiøst autokrati, hvor der ikke vil være plads til dem, der tænker anderledes. Den udvikling forsøger oppositionen at bremse ved det skelsættende valg i dag, mens Erdogan håber, valget bliver det vendepunkt, der skal sørge for, at han og AKP-partiet kan regere landet i mange år uden hjælp fra andre.