Tyrkiets skjulte dagsorden

Tyrkiets dobbelte handling er ved at blive landets nye, officielle strategi efter det mislykkede militærkup mod præsident Erdoğan.

Tyrkiet er rykket ind i en af Islamisk Stats sidste syriske grænsebyer under dens kontrol efter terroraktionen i Tyrkiet i lørdags, hvor et kurdisk bryllup i den tyrkiske by Gaziantep var målet for en selvmordbomber, og 54 personer blev dræbt ved eksplosionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: AHMED DEEB

ANALYSE: Tyrkiet er rykket ind i en af Islamisk Stats sidste syriske grænsebyer under dens kontrol efter terroraktionen i Tyrkiet i lørdags, hvor et kurdisk bryllup i den tyrkiske by Gaziantep var målet for en selvmordbomber, og 54 personer blev dræbt ved eksplosionen.

Det er den største militære operation, Tyrkiet har foretaget inde i selve det syriske område. Tusinder af tyrkiske soldater, pansrede mandskabsvogne og kampvogne deltog i aktionen mod den syriske by Jarabulus støttet af det amerikanske luftvåben og syriske oppositionstyrker på jorden.

Det militære opbud havde to formål. Det ene at knuse Islamisk Stat som hævn for terroraktionen. Det andet at markere over for Tyrkiets ærkefjender, kurderne, at de skal holde sig væk og ikke rykke ind i Jarabulus, selv om de langsomt, men sikkert har fordrevet Islamisk Stat fra andre lignende områder.

Denne dobbelte handling er ved at blive Tyrkiets nye, officielle strategi efter det mislykkede militærkup mod landets præsident, Recep Tayyip Erdoğan. Kurderne og Islamisk Stat tolereres ikke, og hvis de kan bekæmpes på én gang, tøver Tyrkiet ikke med det.

Ikke mindst USA og dets vestlige allierede er alarmerede over Erdoğans begyndende markering af, at der er en tid før og efter militærkuppet. Og tiden efter indebærer nye alliancer, blandt andet med Rusland.

Strategien er med andre ord anderledes i dag, end den var for blot en par måneder siden. Erdoğan er gradvist ved at bygge en ny og mere tydelig alliance med ærkefjenden Rusland, som i Syrien kæmper for at bevare landets præsident, Bashar Al-Assad, ved magten. En alliance med Iran er også blevet markant mere flerstrenget end tidligere. Og endelig har Erdogan antydet, at Tyrkiet måske vil acceptere, at Assad bliver siddende ved magten i en periode, indtil der er fundet en permanent løsning om Syriens fremtid.

Taberne i det spil kan blive kurderne, USA og de vestlige allierede samt naturligvis den moderate opposition, som kæmper mod Assads regime. De ser ud til at tabe initiativet i Syrien og langsomt at blive marginaliseret i konflikten.

Derfor sad USA vicepræsident, Joe Biden, også i Ankara i går for at tale med den tyrkiske regering i håb om at få repareret forholdet mellem de to lande og få forbedret forholdet til den vigtigste NATO-partner, Tyrkiet.

Ganske vist har Tyrkiet i de seneste dage omhyggeligt understreget, at selv om de har et klart mål om at være langt mere offensive i dets Syrien-strategi, vil det stadig foregå i et tæt samarbejde med de øvrige partnere i området, Rusland, Iran og USA. Måske endda i den rækkefølge.

Det er det, amerikanske diplomater har læst ind i det, Erdoğan har sagt det sidste stykke tid med meget klare markeringer af, at han vil have et tættere forhold til Rusland, fordi han føler, at USA svigter, og at præsident Barack Obamas administration ikke har en klar linje i Syrien.

Erdogan vil have fjernet Assad fra magten. Det har været et erklæret mål i mange år. Derfor har han flere gange været på direkte konfrontationskurs med både Rusland og Iran, som begge bekæmper den syriske opposition med daglige angreb og i øvrigt også er klar til at rykke ind over for andre syriske mindretal, der kunne finde på at udfordre Assads magt.

Men Islamisk Stats forsøg på at terrorisere den tyrkiske befolkning har ifølge amerikanske diplomater fået Erdogan til at søge nye veje. En af dem er, at det måske ikke er så dum en idé at lade Assad sidde lidt endnu og måske endda prøve at få den syriske opposition til at samarbejde og stilletiende acceptere, at den blodige diktator fortsætter i en tidsbegrænset periode, indtil der kan findes en permanent fredsløsning.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, understregede onsdag til tyrkiske medier, at kurderne skal holde sig væk fra den syriske by, som tyrkerne har indtaget sammen med enheder fra oppositionen. Det var dermed også en direkte advarsel til USA, som har amerikanske specialstyrker tilknyttet de kurdiske enheder.

Ud over at den tyrkiske præsident er gået langt for at åbne for nye alliancer for at få knust uroen ved grænsen, presser han også amerikanerne på en anden front. Erdogan vil have en tyrkisk systemkritiker, Fethullah Gülen, udleveret fra USA.

Erdoğan beskylder Gülen, som bor i Pennsylvania, for at stå mag militærkuppet, og Erdogan vil presse amerikanerne til det yderste for at få denne mand udleveret. Det er imidlertid ikke så enkelt, da USA har et retsssystem, som den slags sager skal igennem.

Så kupforsøget i Tyrkiet har kastet alliancen mod Assad og mod Islamisk Stat ud i nye udfordringer.