Tyrkiets regeringsparti står til valgsejr på søndag

Ifølge meningsmålingerne vil Tyrkiets regerende parti gå sejrrigt ud af søndagens parlamentsvalg. Men regeringspartiet kan blive nødt til at indgå i en koalitionsregering, og dem har tyrkerne ikke gode erfaringer med.VIDEO: Tyrkiske kvinder kræver indflydelse

En valgplakat for premierminister Erdogan og hans AK-parti troner over en byggeplads i Istanbul. Foto: Stoyan Nenov/Reuters Fold sammen
Læs mere

Selv om Tyrkiets regeringsparti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling) af landets verdslige kræfter beskyldes for at have en skjult islamisk dagsorden, skræmmer det ikke i væsentlig grad vælgerne. AKP, der kalder sig »konservativt demokratisk«, står således til en valgsejr, når tyrkerne på søndag går til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Det viser meningsmålingerne, og det har de gjort i de seneste par måneder.

AKP med den karismatiske premierminister Recep Tayyip Erdogan i spidsen løber ifølge en måling omtalt i tyrkiske medier i går med 39,8 procent af stemmerne. Ifølge en anden dugfrisk måling foretaget af analyseinstituttet Konda vil AKP endda runde de 40 procent af stemmerne, og dermed skriver AKP politisk historie i Tyrkiet. Hidtil er det ikke lykkedes andre regeringspartier at opretholde vælgernes opbakning under et parlamentsvalg. I flere tilfælde har et regeringsparti tabt op mod ti procent af stemmeandelen, når de efter en årrække ved magten har skullet stå til regnskab over for vælgerne.

Holder meningsmålingerne, vil AKP der har islamiske rødder, men bedyrer, at det ikke er et religiøst parti på søndag oven i købet øge sin stemmeandel i forhold til valget i 2002, hvor partiet stillede op for første gang og sikrede sig hver tredje stemme (34,4 procent).

Ti pct. spærregrænse
De 34,4 procent sikrede for fem år siden AKP 363 af pladserne i det 550 mand store parlament. Forklaringen er Tyrkiet særlige valgregler med en spærregrænse på hele ti procent. Da der ud over AKP kun kom et andet parti ind i parlamentet ved valget i 2002 nemlig det sekulære, nationalistiske Republikansk Folkeparti (CHP) kunne AKP danne regering alene med et komfortabelt flertal.

På søndag synes det tyrkiske parlament at blive repræsenteret ved endnu et parti det stærkt højreorienterede Nationalistisk Handling (MHP), og der er sågar ifølge enkelte politiske analytikere i Tyrkiet mulighed for, at et eller to andre småpartier passerer spærregrænsen.

Modpoler
Dermed synes det regerende parti (AKP) at være tvunget til at indgå i en koalition, og det er svært at se, hvordan AKP skal kunne samarbejde med de to sekulære og nationalistiske partier, der på grund af AKPs islamiske rødder på mange måder er regeringspartiets modstykke.

Derfor peger pilen på de uafhængige kandidater, som der ved dette valg er mange af, fordi det er en måde, hvorpå man kan omgå spærrereglern på ti procent.

Flertallet af de omkring 30 uafhængige kandidater er kurdiske politikere, der kan blive tungen på vægten, når AKP skal samle et flertal bag en ny regering. Bliver det resultatet af søndagens valg, kan det omsider give det kurdiske mindretal i Tyrkiet en mulighed for politisk indflydelse. For de kurdiske kandidater har allerede gjort det klart, at det har en pris, hvis de skal indgå i en koalitionsregering: Kurdernes forhold skal forbedres.

Problemet for Tyrkiet som helhed er, at landet ikke har gode erfaringer med de koalitionsregeringer, der misrøgtede landet i 1980erne og 1990erne.

For AKP er problemet samtidig, at partiets leder og nuværende premierminister har meddelt, at han trækker sig fra politik, hvis hans parti ikke får så mange stemmer på søndag, at det kan danne regering uden indblanding fra andre partier.