Tyrkiets klapjagt på Gülenbevægelsen er international

Efterdønningerne fra det tyrkiske kupforsøg mærkes uden for Tyrkiet. Tyrkere i EU-lande stikker formodede Gülenaktivister til de tyrkiske myndigheder, mens forældre tager børn ud af skoler og aktivister frygter for overgreb.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har gentagne gange truet de medlemmer af Gulenbevægelsen, der bor udenfor Tyrkiet. Her ses han i forbindelse med en tale på AK partiets kongres den 18. februar 2018 . / AFP PHOTO / ADEM ALTAN Fold sammen
Læs mere
Foto: ADEM ALTAN

MELLEMØSTEN: Næsten to år efter det mislykkede kupforsøg mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan fortsætter de tyrkiske myndigheders klapjagt på medlemmer af Gülenbevægelsen.

Ikke kun i Tyrkiet, hvor op til 150.000, ifølge AP har mistet job, og hvor flere end 50.000 er blevet fængslet. Den såkaldte tyrkiske udrensning mærkes også stadig i en række europæiske lande.

Umiddelbart efter kupforsøget i juli 2016 blev Gülentilhængere overfaldet ved en række demonstrationer i både Tyskland og Holland. I dag synes klapjagten mere organiseret, som i Danmark, hvor Berlingske senest har dokumenteret, at de tyrkiske myndigheder ikke alene modtager oplysninger om politiske modstandere fra informanter her i landet, men at oplysningerne rent faktisk også bruges til at efterforskere personer bosiddende i Danmark yderligere

Ifølge magasinet Foreign Affairs er der rapporteret hændelser med tilknytning til de tyrkiske myndigheders klapjagt på Gülenbevægelsen i 46 lande på fire forskellige kontinenter.  I 15 lande, skriver Foreign Affairs, har myndighederne enten arresteret Gülenaktivister eller udleveret dem til Tyrkiet.

Om omfanget skriver Foreign Affairs: »Denne globale udrensning er bemærkelsesværdig i sit omfang, sin hastighed og aggressivitet.«

Tyskland:

»Heksejagten mod os har nået et nyt niveau,« sagde Ercan Karakoyun i 2017 til nyhedsbureauet AP. Ercan Karakoyun bor i Tyskland og er talsmand for Dialogue and Education Foundation, en organisation med tilknytning til Gülenbevægelsen.

Ercan Karakoyun føler sig, ifølge sine udtalelser til nyhedsbureauet, ikke længere sikker når han går på gaden, fordi han står i forbindelse til den bevægelse de tyrkiske myndigheder beskylder for det mislykkede kupforsøg.

Østrig:

I marts 2017 offentliggjorde den østrigske parlamentariker Peter Pilz dokumenter, som ifølge AP stammer fra omkring 30 tyrkiske ambassader. I dokumenterne beskrives et tyrkisk overvågningsnetværk, der har til særlig opgave at rapportere om - og underminere - Gülentilhængere i de respektive lande.

Ifølge AP omfatter rapporten blandt andet en liste over tyrkere med bopæl i Finland, som overvåges af de tyrkiske myndigheder. Disse personer er navngivet og detaljer på familiemedlemmer står også skrevet i rapporten.

Holland:

Allerede i 2017 begyndte den tyrkiske ambassade i Holland, ifølge Dutch News at konfiskere tyrkiske statsborgeres tyrkiske pas, eller simpelthen nægte at forny visse personers pas. Hver gang er begrundelsen at disse personer står på en såkaldt sort liste.

USA:

Et anstrengt forhold til Tyrkiet præger også USA, landet, hvor den eksilprædikanten og den formodede kupmager Fethullah Gülen bor. Siden oktober 2017 er hele to tyrkiske medarbejdere for det amerikanske konsulat i Istanbul, ifølge Ahval News blevet arresteret under mistanke for at tilhøre Gülenbevægelsen.

Tyrkiet har siden 2016 forlangt Fethullah Gülen udleveret af de amerikanske myndigheder. En handling USA indtil videre siger nej til.