Fem uger efter det fejlslagne kupforsøg i Tyrkiet mod landets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, er tyrkerne stadig ikke kommet sig over det, de opfatter som EUs stærkt kritisable reaktion på de dramatiske begivenheder.

Ifølge tyrkerne har EU brugt krudtet på at kritisere præsident Erdoğans massearrestationer og fyringer af tusindvis af offentligt ansatte i stedet for omgående og uforbeholdent at bakke op om Tyrkiets demokratisk valgte myndigheder. Og det er »helt ved siden af«, fastslår den tyrkiske ambassadør i Danmark, Mehmet Dönmez, i et interview med Berlingske.

»Det er en stor skuffelse for det tyrkiske folk, som under kupforsøget gik på gaden for at forsvare vort demokrati. Flere end 200 mennesker døde under dette forsvar, og den tyrkiske nation forventer en klar støtte fra vore venner, vore allierede – vore mangeårige allierede i NATO eksempelvis,« siger den tyrkiske ambassadør.

»Propaganda vendt mod Tyrkiet«

Ambassadøren fremhæver reaktionen i Østrig, hvor regeringen ifølge Mehmet Dönmez »har taget initiativ til en propaganda vendt mod Tyrkiet«.

»Forhandlingerne med Tyrkiet om EU-medlemskab skal indstilles, mener østrigerne, og selv her i Danmark har nogle af jeres politikere bakket den østrigske position op,« siger Mehmet Dönmez.

Ambassadøren understreger, at han med sin kritik af EU ikke sigter til udenrigsminister Kristian Jensen (V) og den danske regering.Tværtimod er der tyrkisk ros til Kristian Jensen.

»Den danske udenrigsminister bakkede i et tweet med det samme op om den tyrkiske regering og tog kraftig afstand fra kupforsøget, og da den tyrkiske økonomiminister for nylig besøgte Danmark, havde vi rigtigt gode samtaler med Kristian Jensen. Han bakker klart op om tyrkisk EU-medlemskab, og de dansk-tyrkiske relationer er fremragende,« mener den tyrkiske ambassadør.

Han understreger, at det ikke er et krisetegn, at dronning Margrethes planlagte statsbesøg i oktober er blevet udskudt.

»Statsbesøget vil blive gennemført, så snart undtagelsestilstanden bliver ophævet – forhåbentlig meget snart. Så jeg vil betegne forholdet mellem Danmark og Tyrkiet som meget positivt,« siger den tyrkiske regerings repræsentant i Danmark.

Hvis vi kigger nærmere på kritikken af præsident Erdoğans håndtering af kupforsøget, så handler det blandt andet om, hvordan han og regeringen umiddelbart efter kupforsøget kunne fyre og arrestere tusindvis af mennesker. Der havde jo ikke været tid til efterforskning, og hvordan kunne myndighederne vide, at alle disse mennesker var involveret i kupforsøget?

»Efter afhøringer af de arresterede kupmagere og ransagninger af deres hjem fik vi oplysninger og dokumentation for kupmagernes relationer til andre personer i Gülen-bevægelsen,« lyder forklaringen fra ambassadøren med henvisning til den islamiske bevægelse, som ifølge den tyrkiske regering står bag kupforsøget.

Flygtningeaftale kan være truet

Gülen-bevægelsen har navnet efter grundlæggeren, Fethullah Gülen, som indtil for få år siden var præsident Erdoğans politiske allierede i Tyrkiet. Efter bruddet – og ikke mindst efter kupforsøget – har det officielle Tyrkiet stemplet Gülen-bevægelsen som en terrororganisation.

Derfor gør det også ekstra ondt på tyrkerne, at EU har mere travlt med at forsvare kupmagernes menneskerettigheder end deres forbrydelse mod det tyrkiske demokrati, påpeger ambassadøren.

Der er med andre ord rigeligt med konflikter i forholdet mellem EU og Tyrkiet, og få timer før dette interview havde en læk afsløret, at det tyske indenrigsministerium i fortrolige dokumenter anklager den tyrkiske regering for at støtte terrororganisationer som Hamas.

»Det er en meget alvorlig anklage og endnu en grund til spændinger i et allerede spændt forhold,« som den tyrkiske ambassadør udtrykker det.

Og derfor er der i de europæiske regeringer frygt for, at Tyrkiet vil opsige den nu næsten seks måneder gamle flygtningeaftale med EU. Er den frygt ubegrundet?

»Det er jeg ikke i en position til at svare på, men vores præsident har for et par dage siden sagt, vi vil revurdere aftalen, hvis EU ikke lever op til aftalen og giver tyrkerne visumfrihed, og indtil videre har vi kun fået meget få af de penge, der er blevet aftalt,« svarer Mehmet Dönmez.

Men ifølge EU er det jo Tyrkiet, der ikke har foretaget alle de lovændringer, der skal på plads for at få visumfrihed. Det gælder blandt andet terrorlovgivningen. Kan I nå det inden oktober, hvor Tyrkiet kræver, at visumaftalen skal træde i kraft?

»Det er den vanskeligste. Under de nuværende omstændigheder mener jeg, at det er umuligt. Hvordan kan vi ændre terrorlovene, mens vi bekæmper terroren? Hver dag mister fem-ti soldater og politifolk livet, og det må EU have forståelse for og finde et kompromis i stedet for hver eneste dag at kritisere præsident Erdoğan,« siger Mehmet Dönmez.