Tyrkiet spiller højt spil i Syrien

Kurdiske landvindinger på fronten i Syrien og på den politiske scene i Tyrkiet er hovedårsagerne til, at Tyrkiet skifter kurs og blander sig i krigen i Syrien. Det er et sats uden garantier, og meget kan gå galt.

Kurdiske sørgende begravede først i denne måned ofre for Islamisk Stats selvmordsbombe den 20. juli mod en kurdisk sommerlejr i den tyrkiske grænseby Suruc. 32 blev dræbt og omkring 100 såret. Angrebet har fået Tyrkiet til at åbne for et samarbejde med koalitionen om at bombe IS. Fold sammen
Læs mere