Tyrkiet rykker mod reel krig i Syrien

Tyrkiets parlament giver grønt lys for militær indsats mod trusler i Syrien og Irak. Kampene i Kobane og den tyrkiske enklave, der er omringet af IS, kan blive vendepunkterne for regeringen i Ankara.

Syriske flygtninge har her krydset grænsen til Tyrkiet nær byen Sanliurfa. Tyrkiet kan være tæt på at spille en aktiv militær rolle i Syrien-konflikten, især rettet mod Islamisk Stat. Foto: Sedat Suna/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Situationen, hvor jihadister strømmer ind over den tyrkiske grænse for at kæmpe, mens kurdiske flygtninge strømmer den anden vej, er ved at nå sit politiske bristepunkt.

Den tyrkiske regering i Ankara, der gennem de seneste tre år har afvist at blande sig militært i borgerkrigen i Syrien, er under voldsomt pres fra en række sider. USAs præsident, Barack Obama, har ifølge tyrkiske kilder opfordret præsident Recep Tayyip Erdogan til at tage en beslutning om at stille sig til rådighed for koalitionen mod Islamisk Stat (IS), fordi Tyrkiets geografiske position har strategisk værdi for kampen mod IS.

Presset fra de kurdiske organisationer vokser også. Ifølge dagbladet Zaman har kurdiske ledere sagt til regeringen i Ankara, at de igangværende fredsforhandlinger mellem Tyrkiet og landets kurdiske organisationer vil høre op, hvis Tyrkiet lader IS fortsætte sine angreb mod de kurdiske grænsebyer, heriblandt byen Kobane, hvorfra tusinder er flygtet ind over den tyrkiske grænse. Ifølge tænketanken Syria Observatory er IS-krigere i øjeblikket kun få hundrede meter fra byen Kobane, hvor kurdiske krigere forbereder sig på ildkampe i de tomme gader. Kurderne presser regeringen i Ankara, fordi en tyrkisk beslutning om at blande sig i krigen vil gøre det muligt for irakiske kurdere at krydse gennem Tyrkiet for at hjælpe de syriske kurdere i kampen mod IS.

Tyrkiske embedsfolk i fangenskab

Endelig mærker den tyrkiske regering et internt pres på grund af uvisheden omkring den tyrkiske enklave, hvor den historiske skikkelse Suleyman Shah er begravet 30 kilometer syd for grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Al-Monitor skriver, at 60 tyrkiske elitesoldater er udstationeret ved Suleyman Shahs gravsted for at beskytte området mod angreb. Adskillige rapporter i ugens løb peger på, at IS har omkring 1.100 krigere i området, hvilket er årsag til krav om, at Tyrkiets regering tager de nødvendige militære forbehold for ikke at sætte soldaternes liv på spil. Ifølge en artikel fra mediet al-Monitor, der er skrevet af en anonym tyrkisk skribent, ventes Tyrkiet at igangsætte en militær operation i Syrien inden slutningen af oktober 2014.

I løbet af torsdag debatterede Tyrkiets parlament mulighederne for at bruge militær magt i Syrien og Irak, skulle regeringen finde det nødvendigt.

»Den debat forbereder det juridiske grundlag for mulige indgreb, men det er for tidligt at sige, hvilken karakter de indgreb vil have,« siger den tyrkiske professor Dogu Ergil til dagbladet Zaman. En af årsagerne til, at Tyrkiet officielt har holdt lav profil over for IS, er, at 46 tyrkiske medarbejdere ved konsulatet i Mosul sad i fangenskab hos Islamisk Stat indtil for nylig. Efter løsladelsen af konsulatets medarbejdere skal Tyrkiet ikke længere tage hensyn til gidslernes skæbne. Mange mener, at den gradvise ændring i tyrkisk retorik i forbindelse med situationen i Syrien har direkte forbindelse til løsladelsen af konsulatets medarbejdere.

Håber at opretholde stabilitet

Indtil videre har Recep Tayyip Erdogan luftet ideen om oprettelsen af en såkaldt tyrkisk sikkerhedszone på den syriske side af grænsen og en fly-fri zone over de nordsyriske områder. Men Tyrkiet ønsker også at bevare presset på det syriske regime og præsident Bashar al-Assad ved at træne og bevæbne dele af de syriske oprørere.

Michael Koplow fra Israel Institute-organisationen med base i Washington mener, at det i høj grad er Tyrkiets indenrigsproblemer, der skubber landet mod en ændring i sin holdning til brug af militær magt i Syrien. Han mener, at IS afslører, at Tyrkiet ikke længere er den succeshistorie, AKP-partiet har forsøgt at sælge til sin egen befolkning og landene i regionen.

»Tyrkiets økonomi er presset af flygtninge, og der er nye spændinger med kurderne. På den måde kan en af IS’ øjeblikkelige virkninger i regionen blive afslutningen på tyrkisk stabilitet,« skriver Michael Koplow.