JERUSALEM: Tiden, hvor Islamisk Stat var Tyrkiets nye legekammerat i nabolaget, er forbi. Og dagene, hvor regeringen i Ankara veltilfreds kunne se til fra sidelinjen, mens IS-krigere lagde pres på to af landets ærkefjender, den kurdiske organisation PKK og Syriens præsident Bashar al-Assads regime, ser ud til at være talte.

Mere end et år efter oprettelsen af Islamisk Stat og efter flere tusinde koalitionsbombetogter i Irak og Syrien tager Tyrkiet nogle af de beslutninger, mange mener, at landet burde have taget, da den internationale koalition mod IS blev oprettet i 2014.

Tyrkiet vil fremover lade amerikanske piloter operere fra tyrkiske militærbaser, og langs grænsen til Syrien opfører Tyrkiet hegn og overvågning for at dæmme op for Islamisk Stat. Samme terrororganisation har i løbet af det seneste år krydset den tyrkiske grænse i mange tilfælde. Men jihadisternes våben var altid rettet mod kurderne eller Assads tropper, og derfor blev IS-trafikken tålt.

Fra stabil til sårbar

Tyrkiet fremstod i mange måneder som den eneste stabile faktor i en region i krig. Landet formåede at høste respekt fra både Islamisk Stat og Vesten. Og selv om en række lande, blandt andre Danmark, har følt skuffelsen af det tyrkiske dobbeltspil, har situationen ikke fået konsekvenser.

Danmark mistænker Tyrkiet for at have udleveret Lars Hedegaards attentatmand til Islamisk Stat som led i en fangeudveksling mellem Tyrkiet og IS. Storbritannien, Frankrig og Holland har haft samme oplevelser med Tyrkiet. Men først nu oplever Tyrkiet bagsiden af forholdet til kalifatet.

Selvmordsangrebet på det kurdiske center i Suruc har ændret spillets regler. Tyrkiet, der anså sig selv som forhåndsfritaget for angreb, er pludselig sårbart.

»Tyrkiet forsøgte at balancere mellem støtte til den amerikansk anførte koalition mod IS, og en plads langt væk fra fronten, for at beskytte sig selv mod gengældelsesangreb fra Islamisk Stat,« siger Sinan Ulgen, tyrkisk medlem af tænketanken Edam og tidligere diplomat.

Han tror, at IS-angrebet i Suruc kan blive et vendepunkt, og at de halvhjertede politiaktioner, der har været mod IS-krigere i Istanbul de seneste måneder, hører fortiden til, og at det tyrkiske politi vil gå hårdere til værks fremover.

Blandt andet fordi det pludselig er gået op for Tyrkiet, at et eller flere angreb af samme slags kan skabe voldsomme interne uroligheder på grund af reaktionen blandt Tyrkiets 15 procent store kurdiske befolkning.

Tyrkiet bliver i forvejen opfattet som en ven af Islamisk Stat i brede kurdiske kredse, og angrebet i Suruc har ført til sammenstød mellem tyrkisk politi og det kurdiske mindretal. Logikken er, at flere angreb mod kurdere vil føre til flere sammenstød mellem kurdere og tyrkiske sikkerhedsorganisationer og vil bringe landet på borgerkrigens rand og på den måde destabilisere Tyrkiet. Regeringen i Ankara har også andre bekymringer end et internt kurdisk oprør.

Trussel mod turismen

Det er højsæson for Tyrkiets turisme i øjeblikket. Et blik rundt i regionen er nok for Tyrkiet til at vide, at et omfattende terrorangreb som i Sinai eller Tunesien og truslen om flere er nok til at lamme turismen. Tyrkiets regering har et mål om at fordoble turismen i landet inden 2023, hvilket er en af grundene til, at Tyrkiet har afholdt sig fra at tage del i krigen. På den måde er Tyrkiet et af de få steder i Mellemøsten, der stadig modtager store mængder turister fra regionen og Europa.

Torsdag i denne uge lagde en IS-kriger en selfie på sin egen Facebook-side, hvor han ses stående på en tyrkisk strand foran hundredvis af turister fra Europa. Han ligner selv en badegæst på billedet, men en simpel søgning i resten af hans fotoalbum på Facebook viser, at han for mindre end to måneder siden tog del i den syriske krig på Islamisk Stats side, og blandt andet lagde billeder af afhuggede hoveder ud på Facebook-siden.

Frygtens dilemma

Billedet af en civilklædt IS-kriger er netop udtryk for det dilemma, Tyrkiet befinder sig i lige nu. Enten ved landet ikke hvor mange IS-krigere, der opholder sig i Tyrkiet, og tøver derfor med at gå 100 procent ind i krigen mod Islamisk Stat af frygt for at blive ramt af en overraskelse. Eller også ved Tyrkiet præcist hvor mange IS-krigere, der befinder sig i landet, og tøver derfor med at erklære åben krig mod kalifatet, fordi man ved, at det er umuligt at beskytte sig med så mange IS-krigere inden for landets grænser.

Et meget højt antal IS-krigere fra Europa, Asien og Nordafrika er via Tyrkiet rejst til Islamisk Stat i Syrien og Irak for at kæmpe.

Det anslås, at Islamisk Stat i øjeblikket har en hær på flere end 100.000 soldater.

Mange af dem er mindreårige og uden egentlig kamperfaring og -træning, mens andre har krigserfaring fra Afghanistan, Irak og andre konfliktramte områder.