Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forholdet mellem Tyrkiet og Israel er drastisk forværret efter mandagens israelske angreb på en nødhjælpskonvoj.
Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, betegner det israelske angreb som "umenneskelig statsterror". Samtidig har Tyrkiet hjemkaldt sin ambassadør i Israel.
- Denne handling er i total modsætning til principperne i folkeretten. Ingen skal tro, at vi vil forholde os tavse, når vi stilles over for det, siger Erdogan under et besøg i Chile. Han har besluttet af afbryde en rundrejse i Latinamerika.
Flere af de mindst 10 dræbte ved den israelske aktion formodes at være tyrkiske statsborgere.
I Istanbul samlede titusinder af mennesker sig på den centrale Taksim-plads for at protestere. Israelske flag blev afbrændt, mens der blev råbt slagord som "forbandet være Israel" og "Tand for tand, øje for øje, hævn, hævn".
Tyrkiet har i flere årtier været Israels nærmeste ven i den mellemøstlige region, men flere episoder og det seneste par år har anstrengt forholdet. Til nyhedsbureauet AFP siger flere eksperter, at angrebet på nødhjælpskonvojen kan føre til et endeligt brud mellem de to lande.
/ritzau/AFP