Tyrkiet hæver prisen for udvidet flygtningeaftale

Flere penge, hurtigere visumfri adgang til EU og seriøse optagelsesforhandlinger mod til gengæld at tage også reelle flygtninge retur. EU-landene skal desuden give et antal syriske flygtninge i Tyrkiet legalt ophold i EU. Det tyrkiske-tyske forslag trak mandag EU-topmødet i langdrag.

Mennesker kæmper om at få fat i brænde til madlavning og som værn mod kulden ved den græsk-makedonske grænse. Lille foto: Tysklands Angela Merkel baksede et forslag sammen med Tyrkiets Ahmet Davutoglu, som lagde ekstra pres på mandagens ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles. Foto: Louisa Gouliamaki og Geert Vanden Wum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det skulle have været et forudsigeligt topmøde, som kunne afsluttes tidligt og sende et signal om, at der er lys for enden af tunnelen i flygtninge- og migrantkrisen. At EU-landene er enige om den videre vej frem, og at Tyrkiet er villig til at tage økonomiske migranter tilbage fra Grækenland.

Men efter et maratonmøde mellem Tysklands kansler, Angela Merkel, Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, og det hollandske EU-formandskab natten til mandag mødte Davutoğlu op med nye krav til EU på dagens topmøde. Men også med et tilbud, som EU er nødt til at tage seriøst.

Tyrkiet vil ikke bare tage økonomiske migranter, der er rejst gennem Tyrkiet mod Grækenland, retur. Tyrkiet vil også åbne for at tage reelle flygtninge med krav på international beskyttelse som syrere retur, hvis EU til gengæld giver et tilsvarende antal syriske flygtninge i Tyrkiet legalt ophold i EU ved at genbosætte dem. Det har længe været et stort ønske fra Angela Merkel, fordi den tyske kansler mener, at det vil ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, da der så intet incitament er til at tage den farlige sejltur fra Tyrkiet til en række græske øer. Men med »tilbuddet« følger også nye krav.

Tyrkiet vil have seriøst gang i optagelsesforhandlingerne med EU ved, at der åbnes for en række optagelseskapitler. Den visumliberalisering, der skal give tyrkere mulighed for at rejse til EU uden visum, skal fremrykkes til juni fra oktober, og endelig skal EU fordoble den nyoprettede fond for syriske flygtninge i Tyrkiet med yderligere tre milliarder euro – godt 22 milliarder kroner – inden udgangen af 2018.

Tyrkiet vil tættere på EU

Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, der var med til den del af mødet, hvor det tyrkiske forslag blev præsenteret, bekræftede kravene på et pressemøde mandag eftermiddag. Han understregede også, at Europa-Parlamentet ikke er begejstret for sammenblandingen af flygtningekrisen og så de tyrkiske optagelsesforhandlinger, men at tilbagesendelsen af flygtninge burde være i overensstemmelse med konventionerne, da flygtninge vil blive genbosat i EU.

Ahmet Davutoğlu understregede allerede ved ankomsten til topmødet, at det handlede om meget mere end bare at løse flygtningekrisen. Han kaldte EU og Tyrkiet »uundværlige for hinanden, fordi vi har udfordringer, som vi kun kan løse i solidaritet« og nævnte specifikt Tyrkiets langstrakte forhandlinger om optagelse i EU, der foreløbigt ikke er nået særligt langt.

Sinan Ülgen fra tænketanken Carnegie Europe vurderer, at det er et markant skridt Tyrkiet har taget, som reelt kan bremse strømmen af flygtninge og migranter, men også at kravene viser, hvor meget visum­liberalisering og optagelsesforhandlingerne betyder for Tyrkiet.

»Det er første gang, at Tyrkiet åbner for at tage syrere tilbage, og det er en åbning, som også siger noget om, hvor vigtig visumliberaliseringen er for Tyrkiet. Det er det vigtigste, men det virker umiddelbart lidt urealistisk, at Tyrkiet kan opfylde kravene for visum­liberalisering allerede til juni. Nye kapitler i optagelsesforhandlingerne bliver heller ikke let, da Cypern tidligere har blokeret det,« siger Sinan Ülgen.

Umiddelbart nej fra Cypern

Selv om der har været fremskridt i forhandlingerne om en genforening af Cypern i år, protesterede Cyperns præsident Nicos Anastasiades ifølge Berlingskes oplysninger straks, da forslaget blev præsenteret.

Ved Berlingskes deadline diskuterede EUs stats- og regeringschefer fortsat det tyrkiske forslag.

»Det er et seriøst forslag, men det er også kommet meget sent, og det komplicerer processen,« sagde en centralt placeret EU-kilde.

Forslaget var dog så upræcist på en række punkter, at flere diplomater mandag aften tvivlede på, at man ville nå i mål i løbet af natten. De påpegede, at forhandlingerne muligvis ville fortsætte frem mod et nyt topmøde torsdag-fredag i næste uge.

Angela Merkel, der forhandlede med Davutoğlu til mandag morgen kl. 3, ville før topmødets begyndelse heller ikke gætte på, hvor langt man kunne nå på topmødet.

»Jeg håber, at vi kan nå et skridt nærmere, men svære forhandlinger udestår,« sagde hun ved ankomsten.

Tyskland har længe arbejdet på en plan, hvor alle flygtninge og migranter i udgangspunktet holdes i Tyrkiet mod at en række EU-lande med Tyskland i spidsen giver syriske flygtninge legalt ophold i EU ved at genbosætte dem. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har afvist at deltage i en sådan løsning og ville ifølge en ungarsk talsmand nedlægge veto mod det. Men ved at gøre det frivilligt for EU-landene at deltage, kan det muligvis overkommes

Nedtonet kritik af Tyrkiet

Timingen af det tyrkiske udspil sætter EUs behov for Tyrkiets hjælp i perspektiv. Den tyrkiske stats overtagelse af kontrollen med den regeringskritiske avis Zaman blev kritiseret på topmødet, men kritikken kommer ikke umiddelbart til at stå i vejen for en aftale.

Og Tyrkiets kontroversielle præsident Erdoğan var ikke bange for at puste yderligere til ilden, da han ifølge Reuters brugte en tale i Ankara mandag til at kritisere, at der fortsat ikke er kommet penge fra EUs flygtningefond til Tyrkiet.

»Der er gået fire måneder. De mangler stadig at levere. Min premierminister er i Bruxelles. Jeg håber, at han kommer hjem med pengene,« sagde Erdoğan.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde før topmødet, at Tyrkiet skulle kritiseres i skarpe vendinger for den manglende pressefrihed, men at EU samtidig har behov for en aftale med Tyrkiet, hvor landet som minimum tager alle økonomiske migranter tilbage, som det allerede er aftalt, samt at han også gerne så en aftale, hvor Tyrkiet tager alle – også reelle flygtninge – tilbage.