Tyrkiet er i krig på to fronter

Antallet af ofre for terrorangreb i Tyrkiet er steget drastisk i 2016. Året, hvor Tyrkiet for alvor er blev en del af krigen i Syrien og samtidig også mål for både IS og kurdiske oprørere.

De dræbte politibetjente blev båret i kister svøbt i det tyrkiske flag gennem Istanbul i går. Foto: Murad Sezer Fold sammen
Læs mere
Foto: MURAD SEZER

Islamisk Stat eller kurdiske oprørere? Hver gang en bombe eksploderer i Tyrkiet, er der to hovedmistænkte. For Tyrkiet er i løbet af de seneste to år kommet i en situation, hvor fredsprocessen med kurdiske PKK og interesseægteskabet med Islamisk Stat er kørt af sporet.

Stabilitet er blevet afløst af ustabilitet. Fred har udviklet sig til krig, og det Tyrkiet, der i årevis havde venner i hele regionen, er blevet et højt prioriteret mål fra to fronter på samme tid. Så når bomberne eksploderer i tyrkiske byer, er tommelfingerreglen, at det enten er jihadisterne fra det vaklende kalifat eller militante kurdiske oprørere, der står bag.

Angrebet lørdag aften ved Vodafone Stadion i Istanbul, hvor 38 blev dræbt, bærer ifølge de tyrkiske myndigheder kurdiske oprøreres fingeraftryk, og gruppen Kurdistans Frihedshøge (TAK) tog i aftes ansvaret for attentatet.

Det var fortrinsvis et angreb mod politi og sikkerhedsstyrker og ikke et tilfældigt angreb mod civile. Angrebet fandt sted et godt stykke tid efter afslutningen på en fodboldkamp, og efter at de fleste tilskuere havde forladt stedet. Men politistyrkerne, der havde sørget for ro og orden før, under og efter kampen, var stadig til stede. Og de var på det tidspunkt et meget blottet mål.

Fredsprocessen mellem PKK og de tyrkiske myndigheder døde i løbet af sommeren 2015. Det kurdiske HDP-partis relative succes ved parlamentsvalget i juni 2015 skabte spændinger mellem Tyrkiets kurdiske dele i øst og den siddende AKP-regering i Ankara. De terrorangreb mod kurdiske demonstra­tioner, der fulgte i månederne efter valget, samt kurdiske angreb på tyrkisk politi medførte et endeligt farvel til fredsprocessen. Herefter var AKPs mistænkeliggørelse af det kurdiske HDPs politikere og vælgere en del af den glidebane, der i dag er endt med en militær invasion af en række byer i de kurdiske områder og PKKs terror i tyrkiske storbyer.

Tyrkiets offensiv i Syrien, der blev sat i gang for at presse Islamisk Stat og de kurdiske styrker væk fra grænsen, har føjet ekstra til spændingerne mellem myndighederne og kurdiske oprørere. Langt de fleste af oprørernes angreb er rettet mod de tyrkiske myndigheder, især soldater og politiofficerer. Strategien er at presse og stresse de udøvende magter, mens civile i bredest muligt omfang skånes. PKK ved, at høje civile tab vil skade organisationens popularitet i Tyrkiet, og derfor er PKKs varemærke direkte angreb mod politiet og hæren som i angrebene lørdag aften.

For IS har opfattelsen af Tyrkiet flyttet sig lige så meget som hos PKK. I 2014 og dele af 2015 var Tyrkiet IS-jihadisternes foretrukne vej til og fra kampene i Syrien. Tyrkiet var stedet, hvor de kunne møde familiemedlemmer, slappe af og hente forsyninger uden at blive forstyrret af landets politi.

En uofficiel aftale sørgede for, at Tyrkiet ikke blandede sig i Islamisk Stats affærer, så længe IS ikke blandede sig i Tyrkiets anliggender. Denne uskrevne aftale sluttede endegyldigt, da Tyrkiet i slutningen af august 2016 sendte tropper ind over den syriske grænse og for alvor begyndte at bombe Islamisk Stat.

Siden har IS opfordret til angreb mod Tyrkiet på samme måde, som terrororganisationen opfordrer til angreb mod EU-lande og USA. Men i modsætning til PKK går IS efter symbolske mål. Turister, travle gader og Atatürk Lufthavn. IS går efter højest mulig propagandaeffekt. Og IS lever af at udføre den slags angreb, som PKK trods alt ikke har råd til at udføre.

Med angreb og trusler er IS og kurdiske oprørere sammen med til at forandre Tyrkiet. Antallet af døde i terrorangreb i Tyrkiet i 2016 er mere end dobbelt så højt som i 2015. Turisterne er begyndt at svigte den destination, der for få år siden blev betragtet som en af de eneste stabile destinationer i regionen. Tyrkiet er blevet sårbar. Samtidig er landet begyndt at kæmpe en tofrontskrig i Syrien og i de østlige, kurdiske områder. Krige, der ikke kan vindes, og som terroristerne opfatter som tyrkiske skridt i retning af endnu større ustabilitet.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.