Tyrkiet: Det er svært at hjælpe et EU i panik

Tyrkiet er langt fra imponeret af EUs håndtering af flygtningekrisen, men landet vil gerne hjælpe og udvide samarbejdet på mandagens topmøde for at bremse strømmen af flygtninge og migranter mod EU, siger landets EU-ambassadør. Men det kræver, at Tyrkiet behandles seriøst, og der er ingen nemme løsninger, så længe flygtninge fortsat strømmer ind i landet fra Syrien.

Tyrkiets EU-ambassadør, Selim Yenel, understreger forud for topmødet mandag, Tyrkiet mener, at tallene viser, at landet gør, hvad man kan i forhold til flygtninge- og migrantkrisen. Med knap 80 millioner indbyggere har Tyrkiet håndteret flere end 2,5 millioner flygtninge, mens EU med godt 500 millioner indbyggere fik godt en million flygtninge og migranter sidste år. »Vi har stadig 2,6-2,7 millioner flygtninge, og vi klager ikke så meget som EU, der ellers er meget rigere,« siger ambassadøren. Foto: Bjarke Ørsted Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Det er svært at hjælpe et EU, der er gået i panik over flygtninge- og migrantkrisen og vil have Tyrkiet til at løse problemer, der ikke findes nemme løsninger på.

Sådan lyder vurderingen fra Tyrkiets ambassadør i Bruxelles, Selim Yenel, forud for mandagens Tyrkiet-topmøde, hvor EU-landene håber på nye tyrkiske tilsagn om hjælp til at håndtere krisen. Tyrkiet vil gerne hjælpe og gør allerede meget, mener ambassadøren, som dog ikke tør love en aftale om yderligere samarbejde på topmødet, da forhandlingerne fortsat er i gang.

EUs bøn til Tyrkiet er at få stoppet strømmen af flygtninge og migranter ved en stærkere tyrkisk indsats mod menneskesmuglere, samt ved at Tyrkiet tager illegale migranter retur. Derfor arbejder Tyskland hårdt på at overbevise såvel Tyrkiet som de øvrige EU-lande om fornuften i en aftale, hvor EU-landene frivilligt tager imod syriske flygtninge i Tyrkiet og genbosætter dem i EU mod et tyrkisk løfte om at tage de økonomiske migranter, der har passeret gennem landet på vejen mod EU, tilbage.

»Vi mener, at tallene viser, at vi gør, hvad vi kan, og at det er uretfærdigt at kritisere Tyrkiet for at gøre for lidt. På topmødet vil vi vise, at antallet er faldet på grund af vores tiltag og ikke på grund af vejret. At vi tager økonomiske migranter tilbage gennem tilbagetagelsesaftalen med Grækenland, samt at vi fanger flere og flere menneskesmuglere,« fortæller Selim Yenel, der siden slutningen af 2011 har haft den tunge post som Tyrkiets EU-ambassadør i Bruxelles.

Første tilbagesendelser i gang

Grækenland er netop gået i gang med at tilbagesende 308 illegale migranter til Tyrkiet som led i en tilbagetagelsesaftale mellem de to lande, som ellers ikke har virket. Og den tyske plan er at udvide en sådan tilbagesendelsesaftale til hele EU mod at genbosætte et antal af de flere end 2,5 millioner syriske flygtninge, der i øjeblikket er i Tyrkiet.

Om en sådan aftale mellem EU og Tyrkiet kan landes, er endnu uvist, og det bliver ikke nemt at overbevise EU-landene. Selim Yenel ser det som dilemmaet om »hønen og ægget«, fordi de fleste EU-lande vil have beviser for, at Tyrkiet kan bremse menneskestrømmen, før de vil åbne for frivilligt at genbosætte syriske flygtninge i EU.

»Der er nødt til at være en måde at lette byrden på for både os og Grækenland, og derfor ønsker vi genbosætning. EU siger, at antallet skal ned, før vi kan lave en aftale. Vi siger, at det går hånd i hånd, fordi genbosætning er vigtigt for at give syrere en legal mulighed for at komme til EU uden at skulle sætte livet på spil over Det Ægæiske Hav. Men vi forstår, at ingen i EU vil lave en aftale om et antal, der kan genbosættes, før de ser antallet af flygtninge og migranter falde,« siger han og tilføjer, at alle 28 EU-lande bør »være om bord« i en sådan aftale og handle som et »forenet EU«.

EUs kritik klinger hult

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der leder topmøderne, er torsdag og fredag netop i Tyrkiet for at tale med premierminister Ahmet Davutoğlu og præsident Recep Tayyip Erdoğan forud for mandagens topmøde. På forhånd har Donald Tusk kritiseret den tyrkiske indsats, fordi der fortsat ankommer flere end 1.000 flygtninge og migranter dagligt til græske øer fra Tyrkiet.

»Vi forventer et mere intensivt engagement fra vores partnere,« sagde Tusk tirsdag med direkte reference til Tyrkiet.

Kigger man på EU og Tyrkiets fælles handlinsplan for håndteringen af krisen, der blev aftalt på et topmøde i november, er EU dog ikke i en stærk position til at brokke sig. Der er endnu ikke udbetalt penge fra EUs 22 milliarder kroner store fond til syriske flygtninge i Tyrkiet, og de genoplivede forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU samt landets ønske om visumliberalisering er kun i sin spæde begyndelse.

»Det vigtigste for os er, at EU behandler os som en seriøs kandidat til et eventuelt medlemskab. Vi er kun i begyndelsen af normaliseringen af vores forhold. Det skal ikke kun handle om at få antallet af migranter til at falde. Det er meget mere end det,« siger ambassadøren.

Svær kamp mod menneskesmuglere

Han mener, at Tyrkiet gør alt, hvad der står i landets magt, for at hjælpe EU. Han nævner reintroduktionen af visumpligt for syrere, der flyver til Tyrkiet, som et eksempel. Det har især bremset mange syrere, der er bosat i lande som Egypten, i at tage afsted. Ifølge de tyrkiske myndigheder kommer der nu kun ca. 1.000 syrere legalt til landet om ugen på den måde mod ca. 40.000 om ugen, før visumpligten blev indført.

Desuden er Tyrkiet i gang med at åbne sit arbejdsmarked for de mange syriske flygtninge, der er kommet til landet, så de ikke alle skynder sig videre til EU. Det har også været et stort ønske fra EU.

Og endelig er bevogtningen af Tyrkiets omfattende kyststrækning styrket. I løbet af årets første 45 dage har myndighederne ifølge egne tal således fanget 934 menneskesmuglere mod 1.709 i hele 2015.

Problemet er imidlertid, at det er en kæmpe opgave at komme menneskesmuglerne til livs. Ifølge en frisk rapport fra det europæiske politisamarbejde, Europol, købte flere end 90 procent af den million, der kom til EU sidste år, hjælp fra menneskesmuglere. Smuglernes samlede omsætning i 2015 anslås af Europol til mellem 22 og 45 milliarder kroner, og omfanget kan ifølge rapporten blive fordoblet i år, hvis der ikke sker noget drastisk.

»Vi har en meget lang kyststrækning på flere tusinde kilometer med masser af klipper, som er svær at kontrollere, ikke mindst om natten. Vi mener, at tallene viser, at vi gør, hvad vi kan. Vi arbejder også sammen med Grækenland, og nu hjælper NATO også med overvågning, og det viser, at vi er seriøse omkring at hjælpe EU. Antallet er på vej ned, og hvis antallet holder sig nede i foråret og sommeren, så viser det, at det virker. Men vi har brug for tålmodighed, og det er der ikke meget af i EU,« siger Selim Yenel.

Splittet EU er skadeligt

Han er ikke bange for at kritisere EUs håndtering af krisen, der er gået op i nationale tiltag og voldsomme udfald mod hinanden.

»EU har ikke håndteret situationen særligt godt. Alle lande laver egne tiltag, uden at der er en sammenhængende politik. Det er præget af panik og kaos især i de seneste dage, hvor vi har set mindre og mindre solidaritet. At Grækenland hjemkalder sin ambassadør fra Østrig, sætter ikke EU i et godt lys. Vi vil gerne have et stærkt EU, men desværre gavner denne udvikling dem, der er imod EU,« siger Selim Yenel.

Han understreger, at Tyrkiet med knap 80 millioner indbyggere har kunnet håndtere flere end 2,5 millioner flygtninge, mens EU med godt 500 millioner indbyggere er gået i panik over godt en million flygtninge og migranter, som kom til EU sidste år.

»Vi har stadig 2,6-2,7 millioner flygtninge, og vi klager ikke så meget som EU, der ellers er meget rigere,« siger ambassadøren.

Græsk-tyrkisk samarbejde i bedring

Én positiv ting ved krisen er dog, at den har tvunget Tyrkiet og Grækenland, der i årtier har været på kant med hinanden over blandt andet spørgsmålet om Cypern, til at arbejde tættere sammen. Han mener, at samarbejdet mellem Grækenland og Tyrkiet er det bedste i årevis – med NATOs overvågningsmission i Det Ægæiske Hav, der skal hjælpe både den tyrkiske og græske kystvagt, som det seneste gennembrud.

»Samarbejdet mellem Tyrkiet og Grækenland er bedre end meget længe. Jeg synes ikke, at kritikken af Grækenland er fair. Landet har været gennem en økonomisk krise, og nu peger alle på dem og siger, at Grækenland ikke gør nok. Men Grækenland har behov for hjælp,« siger ambassadøren i en klar kritik af EU, som dog onsdag annoncerede, at der er et par milliarder på vej i nødhjælp til Grækenland.

Nok så vigtigt kan et gennembrud være på vej i forhandlingerne om det delte Cypern, hvor kun Tyrkiet anerkender den nordlige del som en selvstændig stat. Ifølge ambassadøren kan en aftale muligvis komme på plads i løbet af første halvår i år:

»Hvis det sker, vil det have en positiv indflydelse på vores forhold til EU.«

Flygtningestrøm fra Syrien stopper ikke

Anderledes negativt ser det ud med borgerkrigen i Syrien, hvor tyrkerne ikke har de store håb om en løsning på trods af en skrøbelig våbenhvile.

»Vi er bekymrede for Aleppo. Vi har allerede fået en forsmag, da 70.000 flygtede fra byen. Det er meget svært at se en løsning med den balance, der er på landjorden. Der er nu en våbenhvile, og vi håber, at den vil virke, men der har været våbenhvile før, som ikke holdt. Våbenhvilen omfatter ikke kamp mod terrorgrupper, men der er forskellige definitioner af, hvem der er terrorister. Vi, de allierede og russerne har alle forskellige syn på det, og derfor bliver det svært for diplomatiet at virke. Faren er, at flere og flere flygtninge vil komme til Tyrkiet og tage videre.«

Tyrkiet og Rusland er i høj grad kommet på kant med hinanden, efter at de russiske bombardementer blev indledt i Syrien. Ifølge tyrkerne bomber Rusland bevidst omkring Aleppo for at jage syrere på flugt mod Tyrkiet og EU.

En vurdering, som NATOs øverstkommanderende i Europa, general Breedlove, tirsdag bakkede op om.

Trods de skræmmende udsigter i Syrien vælger Selim Yenel at holde fast i optimisme for 2016.

»Der er to ting, som skal gøres. Det ene er at hjælpe med migrationskrisen, og det andet er Cypern-spørgsmålet. Hvis vi løser det, så burde den offentlige holdning til Tyrkiet også ændre sig. Så der er gode muligheder for, at 2016 kan blive et stort år, men der også mange forhindringer, som skal passeres, så det kan også blive et katastrofalt år. Men jeg foretrækker at være optimist.«