Tyrkiet-aftale vil blot åbne for nye flygtningeruter

For nylig trådte EUs omstridte aftale med Tyrkiet i kraft. For Angela Merkel er der tale om en politisk sejr, men resten af Europa tvivler på, om aftalen kan bremse flygtningestrømmen.

Et syrisk flygtningepar i Moria-lejren på Lesbos. Siden aftalen mellem EU og Tyrkiet trådte i kraft, er antallet af flygtninge, der ankommer til de græskee øer fra Tyrkiet, faldet betragteligt. Men de vil blot finde en anden vej ind i EU, mener kritikere af aftalen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forrige søndag trådte EUs flygtningeaftale med Tyrkiet i kraft, hvorefter uberettigede asylansøgere fremover skal sendes tilbage til Tyrkiet. Men aftalen risikerer at få kun ringe indvirkning på flygtningestrømmen.

Ganske vist ankommer færre asylansøgere i disse dage til de græske øer fra Tyrkiet. Søndag kom således blot 73 mennesker til Grækenland, hedder det i en pressemeddelelse fra de græske myndigheder. De forudgående to dage var tallet henholdsvis 78 og 161 asylansøgere.

Men ikke desto mindre tyder det på, at Tyrkiet-aftalen vil skabe nye flygtningeruter, fordi menneskesmuglerne vil søge efter alternativer.

»Efter at det siden årsskiftet er blevet vanskelige at rejse igennem lande videre mod vest, kommer migranterne også igen til Ungarn. Og efter den officielle lukning af balkanruten kommer der endnu flere«, skriver tyske Frankfurter Allgemeine Zeitung, der også nævner, at menneskesmuglere planlægger at fragte asylansøgere til Italien.

45 mia. kroner til Tyrkiet

Mens den tyske kansler Angela Merkel og hendes allierede blandt de europæiske stats- og regeringschefer udtrykker »forsigtig optimisme« i håbet om, at Tyrkiet-aftalen kan sætte en permanent stopper for menneskesmugling og redde Schengen-samarbejdets fremtid, er der derfor fortsat betragtelig tvivl om, hvorvidt Tyrkiet er i stand til at håndhæve sin del af aftalen med EU.

Til gengæld for lettede visumregler for tyrkiske statsborgere og udbetaling af 45 mia. kroner er den tyrkiske præsident Erdogan gået med til at tage imod tilbagesendte asylansøgere fra EU-landene. Omvendt forpligter EU sig til at tage imod et tilsvarende antal af de syriske asylansøgere, der i øjeblikket opholder sig i de tyrkiske flygtningelejre.

Men særligt i østeuropæiske lande som Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn er der fortsat stærk modstand mod fordelingsplanerne.

Græsk udfordring

Hvis aftalen skal blive en succes, skal Grækenland desuden løfte en enorm opgave under hensyntagen til de eksisterende konventioner, der blandt andet pålægger de græske myndigheder at garantere en individuel sagsbehandling til alle nyankomne flygtninge.

Beregninger fra EU-kommissionen viser, at forøgede omkostninger i forbindelse med behandling af asylansøgere vil udgøre omtrent 150 mio. kroner om måneden. Det tyske indenrigsministerium har desuden besluttet at sende et hold af eksperter til Grækenland for at hjælpe de lokale myndigheder med de juridiske implikationer.

»Men selv med fuld økonomisk støtte og beslutningen om at sende 4.000 embedsmænd fra de andre EU-lande til Grækenland, er det stadig uvist, om grækerne kan klare opgaven. EU-landene håber, at aftalen virker efter hensigten og markant nedbringer antallet af krydsninger af Ægæerhavet, så udfordringen for grækerne ikke bliver så stor«, lyder det i en analyse af Tyrkiet-aftalens succeskriterier fra tænketanken Europa.