Tyrkiet åbner ny front i Syrien: »Operation Olivengren« kan udløse ny flygtningestrøm

Tyrkiske landtropper kæmper for at indtage kurdisk-kontrolleret område i det nordlige Syrien. Det skaber frygt for en ny humanitær krise.

Tyrkiske tropper stod lørdag opmarcheret ved grænsen til Syrien. De indledte siden en landoperation mod den kurdisk-kontrollerede Afrin-region i det nordlige Syrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: BULENT KILIC

Tyrkiet kalder det »Operation Olivengren«, symbolet på fred, men indtil videre er følgerne blodige.

Tyrkiske landtropper og allierede militser har krydset grænsen ind i det nordlige Syrien i et forsøg på at presse kurdiske tropper ud af et strategisk vigtigt område nær Tyrkiets sydgrænse.

Tyrkiet har i flere dage bombet de kurdiske stillinger fra luften. Søndag og mandag kom det til hårde sammenstød omkring byen Afrin, der er under kurdisk kontrol.

Ifølge den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, er målet at skabe en tyrkisk-kontrolleret sikkerhedszone i nabolandet. Den tyrkiske generalstab siger, at »153 mål, der blev brugt som beskyttelsesrum, gemmesteder og ammunitionsdepoter«, er ramt af tyrkiske bomber.

De kurdiske grupper, kendt under forkortelsen YPG, hævder modsat, at offensiven er slået tilbage, og mindst to tyrkiske kampvogne uskadeliggjort.

De tyrkiske operationer forværrer også spændingerne mellem Tyrkiet og USA, der har støttet de kurdiske grupper i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Frygter ny humanitær krise

Søndag opfordrede det amerikanske udenrigsministerium Tyrkiet til at sikre sig, at operationen bliver »begrænset i omfang og varighed«. Frankrig har hasteindkaldt FNs Sikkerhedsråd for at drøfte situationen i det nordlige Syrien.

Den franske regering frygter, at tyrkiske luftangreb og nye kampe kan udløse en ny humanitær krise og flygtningestrøm i det krigshærgede land. Der er mindst 800.000 civile i Afrin-regionen, herunder flygtninge fra andre dele af Syrien.

Ifølge det britisk-baserede Syrian Observatory for Human Rights er mindst 18 civile blevet dræbt i Afrin i luftangreb.

Kurdiske grupper har svaret igen med raketangreb mod tyrkisk territorium, hvor mindst en meldes dræbt.

Ifølge kurdiske kilder har også Rusland forsøgt at tale Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fra operationen, der blev indledt lørdag. En kurdisk forhandler siger til nyhedsbureauet AP, at Rusland forsøgte at overtale Erdogan til at lade regionen tilfalde den russisk-støttede syriske regeringshær. Det afviste Tyrkiet.

I stedet trak Rusland sine tropper ud af Afrin-regionen, inden den tyrkiske offensiv begyndte lørdag. Også Rusland har periodevis støttet YPG.

Erdogan fremstillede søndag operationen som defensiv og sendte en klar advarsel til sine kritikere.

»Vores fly er lettet, og de er begyndt at bombe. Og nu er en landoperation undervejs,« sagde Erdogan.

Personer, der protesterer mod den tyrkiske operation, vil komme til at »betale dyrt«, sagde præsidenten.

Eksplosive konsekvenser

Tyrkiet har varslet, at offensiven kan blive udvidet mod øst og rettet mod den kurdisk-kontrollerede by Manbij, som kurderne tidligere erobrede fra Islamisk Stat i et blodigt slag.

Byen er blevet fremhævet som et mønstereksempel på et amerikansk-støttet kurdisk styre. USA har tropper i Manbij, hvorfor en sådan offensiv kan have eksplosive konsekvenser.

Allerede i 2016 tog tyrkiske tropper kontrol med en enklave i det nordlige Syrien for at forhindre kurdiske styrker i at kontrollere et sammenhængende område langs den tyrkiske grænse.

Tyrkiet beskylder YPG for at være en terrorgruppe, der samarbejder med den militante gruppe PKK og truer den tyrkiske stats sikkerhed.

Kritikken af den tyrkiske operation har forenet ellers stridende parter i konflikten. Ud over USA og Frankrig har også Egypten og Iran kritiseret den tyrkiske offensiv.

Ifølge Syrian Observatory for Human Rights har Tyrkiet klargjort op mod 10.000 tyrkisk-støttede syriske oprørere til at storme Afrin.