»Tyrefægtermoské« får blodet i kog

Historien om, at Barcelonas nedlagte tyrefægterarena skulle omdannes til en megamoské, blev ganske vist hurtigt dementeret. Men det har ikke forhindret en ophedet debat, der blander forholdet til islam med catalansk nationalisme.

Mange af indbyggerne i Barcelona blev voldsomt oprørte, da der fremkom forlydender om, at den historiske tyrefægterarena, La Monumental, der i dag er museum, skulle omdannes til moské. Foto: Thomas Vilhelm Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Nyheden landede med et brag så stort, at det formentlig kun stod mål med mange barceloneseres hovedpine dagen efter den på disse kanter altid intense fejring af sankthansaften:

Byens gamle tyrefægterarena, La Monumental, der har ligget stort set øde hen, siden dens oprindelige aktiviteter blev forbudt af selvstyreregeringen for et par år siden, skal omdannes til en moské, kunne bl.a. Spaniens største dagblad, El País, fortælle.

Og ikke nok med det. Emiren af Qatar har lovet at skyde ikke færre end 2,2 mia. euro i projektet, der, når det står færdigt i 2020 med en 300 meter høj minaret og plads til 40.000 bedende, vil være verdens tredjestørste muslimske tempel – kun overgået af dem i Mekka og Medina.

Der har længe været planer om at bygge en »rigtig« moské til Barcelonas næsten 300.000 muslimer, der mødes rundt omkring i butikslokaler og fabriksbygninger. Planer, der ligesom mange andre steder i Europa har fået debatten til at bølge. Men nu var det snarere en tsunami, som rejste sig.

En artikel om tyrefægtermoskeen på den lokale avis La Vanguardias hjemmeside trak i løbet af få timer et kilometerlangt kommentarspor efter sig med næsten 2.000 indlæg, der stort set alle havde samme budskab: Maurerne – det muslimske folk, som kontrollerede store dele af Den Iberiske Halvø i middelalderen – kommer, og Catalonien vil om føje år være tabt for kristenheden.

Om det var i forskrækkelse over de voldsomme reaktioner, at såvel ejerne af arenaen som Barcelona kommune har afvist ethvert kendskab til mosképrojektet, der ellers var blevet bekræftet af en fremtrædende talsmand for byens islamiske trossamfund, er ikke til at vide. Ifølge en repræsentant for den venstrenationalistiske opposition i byrådet ligner historien imidlertid snarere en prøveballon »sendt op for at se, om nogen skulle blive nervøse«.

Og avisen ABCs anonyme kilder i det barcelonesiske erhvervsliv kan fortælle, at rygterne har til formål at lægge pres på kommunen. Ejerne af den nedlagte arena er utilfredse med begrænsningerne i brugen af den fredede bygning og har samtidig andre interesser i Barcelonas forlystelsesliv at fremme.

Borgmester Xavier Trias, der tilhører den borgerlige nationalistkoalition CiU, har på sin side mindet om, at den angivelige investering stort set matcher Barcelonas samlede kommunale budget, og at det er rigtig mange penge – selv for emiren af Qatar. Samt at kommunen under ingen omstændigheder tillader bygninger højere end det højeste tårn på Sagrada Familia-katedralen, der ville blive nabo til moskéen.

»Jeg tror ganske enkelt ikke en meter på den historie,« fastslår Trias.

Borgmesterens forsikringer eller sandsynligheden for, at mosképrojektet handler mere om kommunal erhvervspolitik end »religionskrig«, har imidlertid ikke forhindret en række konservative politikere og kommentatorer i at gribe sagen med kyshånd.Og ikke kun i en debat om multikulturalitet, der sjældent påkalder sig den store opmærksomhed her i landet.

Det handler snarere om at sætte den angivelige islamisering i forbindelse med Cataloniens løsrivelsesproces. Til det formål er historien om tyrefægtermoskéen unægtelig en symbolpolitisk guldgrube.

Da det catalanske parlament i 2010 forbød Spaniens såkaldte »nationalfest«, blev det set som en nationalistisk offensiv snarere end et spørgsmål om dyrevelfærd. Det er på den baggrund, at den konservative parlamentariker Rafael Luna sarkastisk opfordrer til at tage en folkeafstemning.

»Når I nu har så travlt med folkeafstemninger (om uafhængighed, red.) samtidig med, at I forbyder friheden (til at afholde tyrefægtning, red.) i en symbolladet bygning som El Monumental for i stedet at omdanne den til moské, ja, så vil jeg opfordre jer til at spørge borgerne, hvad de synes,« lyder det fra Luna med adresse til CiU-styret i såvel kommunen som selvstyreregeringen.

Undergravning for enhver pris

Klummeskribenten Alfonso Ussia udtrykker sig mindre finurligt om nationalisternes skumle dagsorden på bagsiden af La Razóns torsdagsudgave:

»Tyren lider, mens den utro kvinde fortjener at blive stenet til døde med halvdelen af kroppen begravet i arenaen. Det handler blot om at transformere forestillingen, så den passer til målet om for enhver pris at undergrave det kulturelle tilhørsforhold til resten af Spanien,« skriver Ussia.

Tak for Mokka-kaffe. Måske emiren af Qatar, uanset hvilken rolle han i øvrigt spiller, hellere skulle holde sig til den catalanske hovedstads verdslige og formentlig også vigtigste helligdom, fodboldklubben FC Barcelona, som han støtter via klubbens sponsoraftale med Qatar Foundation.