BARCELONA: Det er sløje tider for tyrefægtning. Økonomisk trængte kommuner har de seneste år skåret hårdt i budgettet for byfester, og når der endelig er toros på programmet, svigter publikum ofte.

At tyrefægternes mangel på karisma og tyrenes skamløse slaphed samtidig, ifølge mange aficionados, aldrig har været større, hjælper naturligvis ikke på sagen. Men værst er det næsten, at de dyreetiske argumenter vinder frem.

Parlamentet i Catalonien lukkede for et par år siden den østspanske regions eneste tilbageværende arena, efter at dyrevenner havde indsamlet 180.000 underskrifter. Og nu har tendensen bredt sig til den anden side af Atlanten. Nærmere bestemt til Colombia, hvor borgmesteren i Bogotá for nogle måneder siden opsagde den lokale tyrefægterforenings lejekontrakt i hovedstadens Santamaría-arena.

»Det offentlige rum skal være forbeholdt aktiviteter, som har med livet og ikke døden at gøre,« sagde Gustavo Petro, der er valgt for den rødgrønne Movimiento Progresistas, som begrundelse for sin beslutning.

Sultestrejker i protest

I stedet for blot at fnyse i afmægtig foragt over sædernes forfald, sådan som tyrefægterne og deres fans har for vane, valgte otte novilleros (ungtyrefægtere) at gøre noget ved sagen. De har siden august sultestrejket i protest mod lukningen af Santamaría, og deres usædvanlige aktion har tilsyneladende kickstartet en international modstandsbevægelse.

»Takket være disse otte colombianske aspiranter til den evige hæder står de største stjerner, opdrætterne og impresarierne i Europa og Amerika nu for første gang sammen om at forsvare friheden til at gå til tyrefægtning,« skriver den anerkendte spanske kritiker Antonio Lorca i avisen El País.

Baggrunden for hans begejstring er onsdagens kendisbesatte internationale sympatiaktioner. Ved et protestmøde i Bogotá var den spanske delegation anført af »El Juli«.

Mexicanerne havde blandt andet sendt Héctor Octavia García, mens værternes talsmand var den nu pensionerede César Rincón, et af 1990ernes største navne på begge sider af Atlanten.

Desuden havde den peruanske forfatter Mario Vargas Llosa, den colombianske billedhugger Fernando Botero og Spaniens svar på Bob Dylan, Joaquín Sabina, meddelt deres opbakning.

Men ikke nok med det. Samtidig var andre spanske tyrefægtere og folk fra branchen samlet i Madrid, hvor veteranen Enrique Ponce oplæste en støtteerklæring til de sultestrejkende colombianere.

»Tak for at vise et eksempel ikke blot i tyrefægtningens verden men for alle unge i et samfund blottet for værdier. I har formået at samle kontinenter i kampen for jeres drømme,« sagde Ponce blandt andet og slog fast, at tyrefægtere ikke befatter sig med politik – kun med kultur og med frihed.

Meget tyder da også på, at »friheden« vil sejre i slaget om Bogotá, efter at den colombianske forfatningsdomstol har erklæret lukningen af Santamaría-arenaen for grundlovsstridig. Det bliver sværere at vinde krigen. For tyrefægtningen er ikke kun er oppe mod dyrevenner og dårlig økonomi, men nok så meget mod almindelig mangel på interesse.