Tvind-efterforsker: Amerikanske myndigheder bør ringe til dansk politi

Tvinds amerikanske eventyr lader til at være historien, der gentager sig selv. Det mener Knud Haargaard, der ledte efterforskningen mod Tvinds ledelse i Danmark. Han håber, at de amerikanske myndigheder vil indlede en efterforskning.

ARKIVFOTO: Tvinds leder, Mogens Amdi Petersen, forlader retten i Ringkøbing, den 7. januar 2003. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Han har nærlæst næsten fem millioner interne Tvind-dokumenter, og er en af dem uden for Tvinds egne rækker, der ved allermest om, hvordan forretningen er skruet sammen.

68-årige Knud Haargaard blev pensioneret som politikommissær i bagmandspolitiet i 2009 efter en karriere som efterforsker af højprofilerede sager.

Efter at være blevet orienteret om de oplysninger, der ligger bag, at det amerikanske landbrugsministerium, USDA, nu vil undersøge Tvinds amerikanske organisation Planet Aid, er hans budskab klart:

»Jeg tror, de amerikanske myndigheder kunne få meget ud af kontakte dansk politi. Der er lavet et omfattende efterforskningsarbejde i Danmark. De ville kunne tage et kvantespring i efterforskningen blot ved at læse vores materiale og forstå, hvem der er værd at fokusere på,« siger han.

Reaktionen kommer som følge af en journalistisk undersøgelse fra Reveal hos det amerikanske Center for Investigative Reporting. Undersøgelsen peger på, at en portion af de midler, der skulle hjælpe fattige afrikanere med skolegang og landbrugsprojekter, angiveligt forsvinder.

USDA, der har tildelt de mere end trekvart milliard kroner i udviklingsmidler til Planet Aid, vil derfor have kulegravet, hvad pengene er gået til. Ministeriet har anmodet sin uafhængige undersøgelsesenhed, Inspector General, om at foretage en undersøgelse af organisationen.

Knud Haargaard var leder af den efterforskningsgruppe, der blev samlet i Holstebro til at undersøge Tvinds aktiviteter, efter afhoppere fra Tvinds Lærergruppe i medierne i starten af årtusindet fortalte om omfattende misbrug af midler.

Han så et kastanjetræ blomstre foran sit vindue tre gange, før efterforskningsteamet havde gennemgået alle krinkelkrogene i de fem millioner dokumenter, politiet beslaglagde i 2001 på Tvinds adresser i hele landet. Sammen med afhøringer af nøglepersoner dannede de grundlag for retssagen mod Tvind-toppen i Ringkøbing Byret.

Efter 170 retsmøder blev Mogens Amdi Petersen og seks andre frikendt, mens en - Sten Byrner - blev dømt til et års fængsel fængsel for underslæb. Men anklagemyndighederne ankede sagen mod de øvrige. I 2013 fik Tvinds talsmand Poul Jørgensen to og et halvt års ubetinget fængsel, da Vestre Landsret fandt ham skyldig i underslæb og skattesvig. I dag er fem Tvind-topfolk varetægtsfængslet in absentia - herunder Mogens Amdi Petersen selv - efter de ikke mødte op i landsretten i 2013.

Berlingske har sammen med Reveal besøgt Knud Haargaard, der har fået forelagt en række af de dokumenter, Reveal har fået adgang til fra Planet Aid og DAPP Malawi.

For ham er det som at se historien gentage sig.

»Jeg er egentlig ikke overrasket,« siger han.

Allerede i det beslaglagte materiale i starten af nullerne fik han et dybt indblik i Humanas forretninger i Afrika.

»Jeg havde læst de fleste af de fem millioner dokumenter. Jeg vidste, hvordan Tvind agerede, hvordan de arbejdede sammen, og hvordan organisationen var skruet sammen. Det er kendetegnende for Tvind, at de mange gange selvkontraherede. Altså, at der sad et lærergruppemedlem på begge side af bordet, når de lavede aftaler og kontrakter mellem Tvinds organisationer. Det er fantastisk smart, for det giver nogle muligheder, man ellers ikke har,« siger han.

Knud Haargaard forklarer med et forsimplet, tænkt eksempel:

»I og med, at det er to Tvind-folk, der skal sidde og prissætte de her aftaler, kan du sammenligne det med at spørge min mor: Hvordan er Knud? Jo, han er flink fyr. Kan jeg stole på, at hvis han sælger mig en mobiltelefon, så er den 100.000 kroner værd. Jaja, selvfølgelig, vil hun sige.«

Kan der være et retligt problem i, at Planet Aid køber aftaler hos DAPP Malawi, som så sender nogle af pengene videre til Humana?

»Det er blandt andet der, jeg ser lighederne med den danske sag. Hvis du har nogle øremærkede midler, der skal bruges til almennyttige projekter, så må du ikke sende pengene rundt  alle mulige andre steder. Så misbruger du dit mandat. Det kunne risikere at være mandatsvig eller skattesvig, ligesom det vi rejste en sag på herhjemme,« siger han.

Knud Haargaard hæfter sig ved, at Tvind i høj grad er blevet advaret af den danske anklagemyndighed mod at fortsætte ad samme bane. Det er de i og med, at sagen er blevet anket for Mogens Amdi Petersen og fire andre, forklarer han.

»Dermed er de i høj grad blevet gjort opmærksom på, at de arbejder på en grænse mellem, hvad der er lovligt og ulovligt. Hvis de fortsætter med samme modus operandi med udenlandske midler, som de gjorde med de danske, så er de ude på tynd is,« siger han.

Efterforskningen af Humanas aktiviteter i Afrika blev aldrig til noget i Danmark. Som leder af efterforskningen måtte Knud Haargaard skære sagen ind til det, der var mest sandsynligt at kunne dokumentere.

»Det var et gevaldigt omfangsrigt materiale, vi arbejdede med. Der tegnede sig et billede af, at Humana var et kæmpe projekt i Afrika. De samlede tøj ind i hele Europa. I Norden var det UFF. I Europa var det Humana. Og i England røg de ud, fordi man ikke mente, det var reelt, det der foregik. Skulle man også efterforske den del af sagen, havde det taget 10-15 år mere. Det er en så stor organisation, der arbejder der, at det var der slet ikke ressourcer til at skaffe endegyldigt bevis for,« siger han.

Hvordan er det at høre, at Tvind angiveligt fortsat udfører aktiviteter i stil med dem, du allerede kendte til for mange år siden?

»Det har jeg en vis professional holdning til det. Ellers var jeg død af mavesår for mange år siden,« siger Knud Haargaard.