TV-stjerne trækker folk til valgmøde i USA

Oprah Winfrey trækker fans i tusindvis til valgmøde med senator Barack Obama, der kæmper for at blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat.

Tv-stjernen Oprah Winfrey er i gang med at introducere Barack Obama ved et vælgermøde i Iowa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keith Bedford / Reuters

Mange tusinde fans af tv-stjernen Oprah Winfreys eller senator Barack Obama, der håber at blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat, fyldte lørdag et kongrescenter i Iowa.

Frivillige Obama-tilhængere og vælgere, der endnu ikke har besluttet, hvem de skal støtte, i alt omkring 18.500, jublede og strakte hals for at se og høre tv-stjernen Oprah Winfrey indtage scenen i Des Moines, Iowa, sammen med senator Barack Obama, der ifølge Winfrey vil bringe styrke, overbevisning, ære og medfølelse til Det Hvide Hus.

- Jeg er her ikke for at fortælle rer, hvad I skal tænke. Jeg er her for at bede jer om alvorligt at overveje den mand, som véd hvem vi er, og hvad vi er i stand til, sagde Winfrey. "Vi har brug for Barack Obama".

- Jeg har ingen illusioner, sagde Obama, da han iført mørk habit og en åbenstående hvis skjorte entrede scenen.

- Vi har også tidligere samlet mange mennesker i Iowa... men mange af de tilstedeværende er kommet for at se Oprah. Jeg er bare et biprodukt, sagde han leende.

- Jeg ønskede at se dem begge, men Oprah var afgørende, sådan er det, sagde 35-årige Susan Albracht, der endnu ikke havde besluttet, hvem hun vil stemme på. Hun mente, at Winfreys anbefaling måske ville kunne overbevise hende om at støtte Obama.

- Jeg kan lide den kendsgerning, at hun var været i alle sociale kategorier... både som rig og fattig. Hendes opfattelse betyder meget for en lang række mennesker, sagde hun.

47-årige Susan Cameron, var splittet mellem Obama, hans rival senator Hillary Clinton og New Mexicos guvernør Bill Richardson. Hun sagde, at Winfreys anbefaling ikke kunne overbevise hende.

- Det er i virkeligheden ikke om hende, det drejer sig om, men kandidaterne ... men jeg respekterer hende, sagde Cameron.

Målinger viser, at Obama nærmer sig Clinton i Iowa, men senatoren fra New York fører landsdækkende, hvor hun har appellerer til mange kvindelige og sorte vælgere.

Obamas kampagnetalsmand Josh Earnest oplyser, at der er uddelt op mod 23.000 fribilletter.

For at overvære møderne forpligter man sig til at melde sig som frivillig til Obamas kampagne eller gennemgå et kursus i afvikling af partivalgmøder.

Oprah Winfreys og Barack Obamas valgturné fortsætter til flere amerikanske delstater.

/ritzau/Reuters.