Omkring 10.000 af de såkaldte PFAS-stoffer kan blive gjort forbudt i EU med et nyt forslag, der tirsdag er blevet offentliggjort af EUs kemikalieagentur.

De miljøskadelige stoffer, der også kan være farlige for mennesker, bruges i produktionen af alt fra regnfrakker og vindmøller til makeup og mobiltelefoner.

Hvis forslaget bliver til lov, vil virksomheder skulle finde alternative måder at producere tingene på.

Det kan være nemmere sagt end gjort. For i mange tilfælde findes der endnu ikke alternativer til de syntetiske fluorstoffer. Derfor vil nogle virksomheder ifølge forslaget kunne få op til 12 år til at omlægge deres produktion.

Det kan for eksempel blive tilfældet for firmaer, der laver medicinsk udstyr som pacemakere.

Initiativtagerne til forbuddet er de fem europæiske lande Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige.

De sendte 13. januar et udkast til forbuddet til EUs kemikalieagentur, som siden har undersøgt, om forslaget lever op til kravene for et EU-forbud.

Ifølge agenturets chef for risikovurdering, Peter van der Zandt, er der tale om et skelsættende forslag fra de fem lande.

»Nu vil vores videnskabelige udvalg begynde deres evaluering og meningsdannelse. Selvom evalueringen af et så bredt forslag med tusindvis af stoffer og mange anvendelser vil være udfordrende, er vi klar,« siger han i en pressemeddelelse tirsdag.

Som led i evalueringen bliver forslaget sendt i høring. Det betyder, at både virksomheder, forskere og borgere i hele EU kan give deres besyv med, inden kemikalieagenturet sender forslaget videre til EU-Kommissionen.

Derefter skal EU-landene give grønt lys.

Det forventes at kunne ske i 2025, hvorefter forbuddet vil kunne træde i kraft i 2026 eller 2027. Det oplyser talspersoner fra de fem landes miljømyndigheder på et fælles pressemøde tirsdag.

Det vidtrækkende forbud, som ifølge Miljøministeriet kan blive det mest omfattende nogensinde i EU, er altså ikke lige rundt om hjørnet.

Og i det hele taget skal man ikke forvente, at PFAS-problemet bliver nemt at få bugt med. Det sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) 13. januar, da forslaget blev sendt afsted til EUs kemikalieagentur.

»Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød,« sagde ministeren dengang.

/ritzau/