Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tusindvis af demonstranter er gået på gaden i Marokkos hovedstad, Rabat, for at protestere mod korruption og magtmisbrug.
Søndagens demonstration er den største af sin slags i årevis.
»Vi er her for at kræve værdighed, lighed og social retfærdighed, siger en af demonstranterne, Fatna Afid.«
Protesten er også en støtteopvisning for de seneste demonstrationer i den fattigere Rif-region i det nordlige Marokko.
Regionen har været rystet af store demonstrationer, siden en fiskehandler i oktober blev mast ihjel i en affaldskværn. Det skete, da han forsøgte at redde en portion fisk, der var blevet konfiskeret af myndighederne.
Siden har demonstrationerne taget fart og spredt sig til andre dele af landet. I spidsen for dem står en politisk bevægelse, der kalder sig al-Hirak al-Shaabi, som kan oversættes til Folkelig Bevægelse.
Tidligere søndag oplyste en unavngiven embedsmand i Rif-regionen, at fire mennesker er anholdt i løbet af det seneste døgn, skriver nyhedsbureauet AFP.
En af dem er et fremtrædende medlem af Hirak-bevægelsen.
Rif-regionen har længe haft et anspændt forhold til regeringen i Rabat.
Det var her, at de største demonstrationer fandt sted under det såkaldte arabiske forår i 2011.
Dengang indførte kong Mohamed VI en række reformer som reaktion på protesterne.
/ritzau/AP