Tusinder på gaden i Cairo

Anspændt stemning på årsdagen for Egyptens revolution, hvor sejren over Hosni Mubarak markeres. Mange ønsker samtidig at bruge dagen til at fortsætte kampen mod generalerne.

Foto: ANDRE PAIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CAIRO: Egyptere i tusindvis strømmer ud på gader og pladser for at markere årsdagen for revolutionen, der væltede ekspræsident Hosni Mubarak og ændrede landets skæbne for altid. Nogle kalder det en festdag, mens andre er klar til at gentage den egyptiske revolution.

- For mig betyder revolutionen alt. Det er selve livet. Den betyder, at vi skal have mad, frihed og retfærdighed, men indtil videre har vi kun fået opfyldt kravet om, at slippe af med Mubarak. Intet andet har ændret sig, og vi må fortsætte, til vi føler, at vi har fået et retfærdigt samfund, siger Khaled Sharaf i den kæmpestore menneskemængde, der i går samledes på Tahrir-pladsen.

Bare det viser forskellen. For præcis et år siden frygtede de unge for deres liv, da de gik på gaden for at protestere mod det voldelige og undertrykkende regime.

- Jeg prøvede at finde nogle venner at gå ud med, men der var ingen. Til sidst gik jeg ud alene og fandt en demonstration. Vi marcherede ind mod Tahrir-pladsen, mens vi prøvede at få folk på balkonerne til at være med. Da vi nåede frem, angreb sikkerhedsstyrkerne os med tåregas og skud fra haglgeværer, mens andre slog løs med knipler, fortæller en ung kvinde.

- Vi græd, da vi til sidst måtte flygte, men vi lovede hinanden, at vi ville komme tilbage.

Der gik tre dage, hvor de overvejende unges protester var blevet en ustoppelige national bølge af vrede, som bragte hundredtusinder på gaden. Denne gang blev de der. Fra 28. januar frem til 11. februar sidste år, da ekspræsident Hosni Mubarak til sidst måtte slippe magten.

Kulde og silende regn gav i går en våd optakt til årsdagen, men mange egyptere trodsede vejret og dukkede allerede frem i aftes. Nogle rejste nye telte, og flere aktivister har de seneste dage advaret om, at folk måske endnu en gang vil beslutte at blive på pladsen. Nu lyder kravet, at det råd af generaler, der overtog magten, øjeblikkelig skal overdrage landets ledelse til et civilt styre.

- Det er ikke noget vi anbefaler, at man skal blive på pladsen. Vi lader det være op til folket, men det kunne påvirke processen for deres afgang, siger Ahmed Maher, der som chefkoordinator i protestbevægelsen 6. April var en af de afgørende personer bag demonstrationerne for et år siden.

De egyptiske generaler i det Øverste Militære Råd frygter tydeligvis, at stemningen på årsdagen vil føre til en ny vredesbølge, denne gang vendt mod dem. For nogle dage siden blev 2.000 fængslede benådedet, efter at være blevet dømt ved militære domstole det seneste år som følge af kritik af militæret eller under de gentagne konfrontationer med sikkerhedsstyrker og soldater. Egyptens de facto øverste leder i øjeblikket, Mohamed Hussein Tantawi, erklærede i går på direkte TV, at den forhadte nødretslov fra 1981 vil blive ophævet.

Kritikerne hæfter sig ved, at flere tusinde dømt ved militærdomstole fortsat er fængslet, og at militæret forbeholder sig ret til fortsat at bruge nødretsloven over for “bølleoptøjer” - et udtryk, der ofte er blevet om demonstranterne.

Maher erkender, at revolutionen “ikke er på rette vej” i øjeblikket efter de blodige konfrontationer i løbet af efteråret og vinteren, der har gravet dybe grøfter mellem de revolutionære og de ledende officerer. ”Det Øverste Militære Råd har helt åbenlyst ikke haft reelle hensigter og regimet er fortsat ved magten. Overgangen til civilt styre kunne nemt have gået lige så hurtigt som i Tunesien. I stedet har det militære styre gang på gang presset os på gaden for at få revolutionens oplagte mål opfyldt,” siger Maher.

Det Muslimske Broderskab har derimod signaleret, at man er klar til at vente på opfyldelsen af generalernes seneste tidsplan, hvor miitæret vil fastholde den afgørende magt frem til juli og indsættelsen af en folkevalgt præsident. Broderskabet sikrede via Friheds- og Retfærdighedspartiet lige under halvdelen af mandaterne ved det netop overståede parlamentsvalg. Ifølge flere iagttagere er det for at beskytte den valgsejr, at den islamiske bevægelse nu vil strække sig meget langt for at undgå nye konfrontationer samtidig med, at politikerne for det tidligere forbudte parti ikke vil ses som værende alt for tæt på militærstyret.

- I dag fejrer vi revolutionen, som er folkets fortjeneste, men vi skubber også på, for at resten af revolutionens krav skal blive opfyldt, siger Farid Ismail, medlem af Friheds- og Retfærdighedspartiet, til Reuters.

Også verden mindes årsdagen. USA, Egyptens i særklasse vigtigste allierede, gav for et år siden kun tøvende opbakning til oprøret, men efter at Barack Obama valgte entydigt side mod Mubarak, har hans administration forsøgt at udbygge forbindelserne til både de revolutionære i gaden og det Muslimske Broderskab.

- Der er fortsat mange udfordringer, men Egypten er kommet et langt stykke af vejen det seneste år, og vi håber, at alle egyptere vil mindes denne årsdag med den ånd af fred og sammenhold, som sejrede sidste år, lød en erklæring fra Det Hvide Hus.

Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal, siger til Berlingske i en kommentar, at han er glad for udviklingen, men at “det er alt for tidligt at drage den endelige konklusion om demokratiets indtog i Nordafrika.”

- Det bedste vi kan gøre er at vurdere de nye regimer på deres handlinger og støtte op om de demokratiske kræfter, der ikke kun bæres frem af medvind.