Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Dette er ikke en øvelse. Dette er ikke en øvelse. Dette er ikke en øvelse.«
Det var ordene, da sheriffen på Facebook beordrede evakuering af Butte County søndag aften.
Da begyndte vand for første gang i dæmningens historie, at løbe over nødoverløbsrenden på USAs højeste dæmning. Det skriver AP.
Myndigheder har siden bedt 188.000 mennesker i området omkring Oroville-dæmningen i Californien om at evakuere. Der er frygt for, at dæmningen kan kollapse og give Oroville-floden frit løb.
Myndighederne sendte en advarsel ud søndag eftermiddag om, at dæmningen kunne kollapse i løbet af en time. Det er endnu ikke sket, men nu er beboerne i området omkring dæmningen ved at evakuere
Oroville-dæmningen er den højeste dæmning i USA og Oroville-floden en af de største menneskeskabte flode i Californien.
Klokken 07:15 dansk tid sagde myndighederne, at der ikke længere løber vand over renden. Evakueringen står dog ved magt indtil mere information bliver analyseret, skriver AP.
Opdateret: Guvernøren i Californien, Jerry Brown, har udstedt en ordre om en nødsituation og 23.000 soldater er blevet bedt om at være klar til at melde sig til tjeneste, hvis det bliver nødvendigt. Ifølge AP er det ikke sket siden 1992.