Som optællingen ser ud lige nu, står det midtersøgende Ennahda-parti til at blive det tunesiske valgs største stemmeslugere. Partiet henter sit værdisæt i islam, men har samtidig et midtersøgende partiprogram efter "skandinavisk forbillede".

På den måde kan partiet, som var forbudt under det nu omstyrtede regime, sammenlignes med Kristendemokraterne i Danmark, vurderer en ekspert.

- At der er så massiv opbakning til partiet hænger sammen med, hvor undertrykte de i virkeligheden har været under det tidligere regime, siger Rikke Hostrup Haugbølle, ph.d.-stipendiat og Tunesien-ekspert ved Københavns Universitet.

Hun er for nylig hjemvendt fra Tunesien, hvor hun lavede feltarbejde med fokus på det muslimske parti, som altså ser ud til at blive valgets helt store vindere.

Hendes indtryk af Tunesiens første demokratiske valg, som ser ud til at have en valgdeltagelse på over 90 procent, er præget af optimisme.

- Valget er en overvældende succes, fordi så mange tunesere meldte sig ved stemmeurnerne, og fordi det er gået fair og frit. Sikkerheden har været i top på alle valgstederne, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

Frugtsælger begyndte det hele

Det var i Tunesien, at det arabiske forår begyndte, da en frugtsælger satte ild til sig selv i protest mod diktatoren Zine al-Abidine Ben Ali. Valget er dermed regionens første af slagsen, siden landet inspirerede til en bølge af revolutioner og protester.

Søndagens valg i Tunesien var ikke til et parlament, men en grundlovgivende forsamling, som har til opgave at skrive en ny grundlov, som blandt andet bestemmer, hvilken styreform, der skal være i Tunesien fremover.

- Der er stor uenighed i partierne om, hvorvidt man ønsker en præsident eller ej, fordi det har de jo nogen historisk erfaring med, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

Om cirka et års tid skal der derfor igen være valg i Tunesien. Denne gang til det parlament, som man regner med bliver resultatet af den grundlovgivende forsamling.

/ritzau/