Tucker Carlson beskyldes for at lægge platform til nazipropaganda. Det har vist sig at være en test for Trumps stærkeste allierede

Efter et kontroversielt interview med en historiker, der mener, at Churchill var den rigtige skurk og ikke Hitler, er kritikken haglet ned over Tucker Carlson og en række andre væsentlige Trump-allierede skikkelser. 

Mandag interviewede den tidligere Fox News vært Tucker Carlson en historiker. Og det har mildt sagt skabt en debat og vakt kritik. Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix

Den kontroversielle tv-vært og Trump-støtter Tucker Carlson er kommet i massiv modvind efter et interview med en historiker.

Han beskyldes blandt andet af Det Hvide Hus for at lægge platform til spredningen af nazipropaganda, og flere republikanske skikkelser har siden fordømt interviewet og taget afstand.

Nu er kritikken også begyndt at hagle ned over Trumps vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, der nægter at tage afstand, og rigmanden Elon Musk, der kaldte interviewet for »meget spændende«.

Den kontroversielle historiker

Mandag interviewede den tidligere Fox News-vært Tucker Carlson en historiker, som han kaldte »den måske bedste og mest ærlige historiker i USA«: Darryl Cooper.

Resultatet blev et to timer langt interview uden særligt kritiske spørgsmål fra Carlson.

Men de kritiske spørgsmål var der måske alligevel behov for.

Under interviewet argumenterer historikeren for, at det egentlig var den tidligere britiske premierminister Winston Churchill, der var skurken under Anden Verdenskrig – og ikke Hitler. 

Churchill bærer nemlig skylden for, at krigen blev meget, meget mere end blot en nazistisk invasion af Polen, lød det fra Cooper.

De historieinteresserede vil dog vide, at Polen blev invaderet i 1939. Churchill trådte først ind i Downing Street 10. maj 1940, hvor Danmark og Norge allerede var besat – og på selv samme dag, som Hitler indledte invasionen af Belgien, Holland og Luxembourg. 

Den britiske premierminister Winston Churchill i London, 1948. Churchill anses for at være en af de stærkeste skikkelser under Anden Verdenskrig. AP/Ritzau Scanpix

Det stopper dog langtfra her. 

Ifølge Cooper døde millioner af mennesker i de tyske koncentrationslejre – ikke fordi nazisterne ønskede det – men fordi de simpelthen ikke havde ressourcerne til at tage sig af dem.

Der er altså, ifølge historikerens udlægning, snarere tale om en utilsigtet konsekvens frem for et bevidst folkedrab. 

Interviewet er blevet stærkt kritiseret, og Biden-administrationen i Det Hvide Hus har været ude og fordømme de yderst kontroversielle udtalelser.

I en offentlig erklæring udtaler vicepressesekretær Andrew Bates:

»At give mikrofon til en Holocaust-benægter, der spreder nazistisk propaganda, er en modbydelig og sadistisk fornærmelse mod alle amerikanere, mindet om de over seks millioner jøder, der blev myrdet af Adolf Hitler, af de millioner af amerikanere, der kæmpede for at besejre nazismen, og af alle efterfølgende ofre for antisemitisme.«

Men interviewet har også vist sig at være en kæmpe test for Det Republikanske Parti. Her er der nemlig lange udsigter til offentlige fordømmelser.

De rigtige skurke

Carlson, som er en stærk Trump-allieret, har endnu ikke trukket interviewet tilbage på sin X-profil på trods af den massive kritik. I skrivende stund har videoen 33,5 millioner visninger. 

I en kommentar til CNN retter han dog kritikken direkte tilbage mod Det Hvide Hus:

»Det faktum, at disse galninge har brugt Churchill-myten til at bringe vores land tættere på atomkrig end på noget andet tidspunkt i historien, det afskyer mig og burde skræmme enhver amerikaner. De er krigsliderlige freaks,« svarede Carlson. 

Ved Republikanernes konvent tidligere i år gæstede Tucker Carlson scenen. Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Men flere republikanere mener, at det er på høje tid at tage skarp afstand fra Tucker Carlson.

Samtidig har der fra andre fremtrædende republikanske MAGA-skikkelser været tilfælde af – nu slettede – opslag, der promoverer interviewet, og direkte afvisninger af at fordømme Carlson.

Elon Musk, som Donald Trump for nylig sagde, han ville udpege til at stå i spidsen for en kommission, hvis han vinder valget, delte interviewet på sin personlige X-profil.

»Meget interessant samtale« og »værd at se«, lød det i det nu slettede opslag.

Ligeledes har den republikanske vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, sagt ja til et interview med Carlson 21. september. 

For en stund skal man måske glemme historiens skurke. De rigtige skurke er ifølge Vance dem, der forsøger at presse ham til at tage afstand fra Tucker Carlson og droppe interviewet.

Fredag blev Vance ifølge The New York Times spurgt, om han stadig havde tænkt sig at deltage i interviewet. Det havde han, lød det.

På trods af den heftige kritik har Republikaneners vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, stadig i sinde at gennemføre interviewet.  Jeff Swensen/AFP/Ritzau Scanpix

»Vi tror på ytringsfrihed og debat hos Republikanerne. Demokraterne plejede at være partiet, hvor, hvis der er en idé, du ikke kan lide, så skubbede du tilbage, kæmpede imod og kritiserede den. Hele denne idé har bidt sig fast i den yderste venstrefløj i dette land: Hvis du ser en dårlig idé, er måden at løse den på ved at censurere den. Jeg synes, det er latterligt.« 

I en erklæring til The New York Times skriver en talsmand på vegne af Vance-kampagnen, at »senator Vance ikke tror på cancel culture«. 

»Han deler selvfølgelig ikke gæstens synspunkter. Der er ingen stærkere tilhængere af vores allierede i Israel eller i det jødiske samfund i USA end senator Vance og præsident Trump,« lyder det. 

Ytringsfriheden før censuren

Der skal være plads til ideer, vi ikke bryder os om. Ytringsfriheden er hellig, og vi kan og bør ikke censurere, er budskabet fra Tucker Carlson og J.D. Vance.

For syv måneder siden interviewede Tucker Carlson den russiske præsident Vladimir Putin. Et interview, der ligesom Tuckers seneste, udløste heftig kritik. 

Kritik, der minder meget om den, der florerer lige nu.

Den 9. februar interviewede Tucker Carlson den russiske præsident Vladimir Putin i Moskva, Rusland. Interviewet startede ud med en halv times monolog af Putin selv om Ruslands historie. Gavriil Grigorov/AFP/Ritzau Scanpix

Det kritiske spørgsmål manglede, og Putin fik en platform, hvor det lykkedes ham at promovere propaganda og styre fortællingen, lød kritikken blandt andet.