Tsunamivarsling i Afrika trods afblæsning andre steder

Så langt borte som i Kenya ca. 6.000 km fra Sumatra har myndighederne udsendt tsunamivarsling efter formiddagens jordskælv. Andre steder er varslerne afblæst.

Der var et sandt trafikkaos, da befolkningen i Banda Aceh fik tsunamiadvarsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER/INDONESIA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frygten for altopslugende tusnamier har langt fra lagt sig til ro langs kysterne af Det Indiske Ocean, efter at to store jordskæv onsdag formiddag dansk tid blev udløst ud for den indonesiske ø Sumatra.

I både Kenya og Tanzania, der ligger ca. 6.000 km fra skælvenes epicentre valgte myndighederne for kort tid siden at udsende tsunamiadvarsler med opfordringher til folk i særligt sårbare kystegne om at søge mod højere terræn.

- Vandet forventes at stige op til to-tre meter, lød det fra Kenyas minister for særlige programmer, Esther Murugi.

Artiklen fortsætter under kortet ...

Og fra Tanzanias meteorologiske center forlød det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at "der vil komme store bølger ", og at "fiskere og andre fartøjer bør holde sig fra havet."

I forbindelse med den voldsomme tsunami i 2004 omkom en kenyaner og ti tanzanianere i tsunamibølgen otte-ni timer efter hovedskælvet. Endnu værre gik det i det nordligere Somalia, hvor næsten 300 mennesker omkom.

Foreløbig er der dog ingen meldinger fra det mest udsatte område, de vestvendte kyster af den indonesiske ø Sumatra, om tsunamibølger af katastrofale højder.

Ifølge de indonesiske myndigheder har man foreløbig kun registreret en ca. 80 cm høj tsunami i Aceh-provinsen, der blev ekstremt hårdt ramt af tsunamien i 2004.


Se interaktivt kort i stor version