Truslerne mod Grønland og Danmark rejser det mest sårbare spørgsmål: Vil Trump forråde dem?

Analyse: Bid for bid piller Trump den globale orden fra hinanden. Truslerne mod Danmark og Grønland skaber nu frygt i Taiwan, mens en særlig udtalelse fra præsidentens nye stab får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Kina-kritikere.

Donald Trump tiltrådte den 20. januar og har siden rystet sine modstandere med tiltag, der har rejst tvivl om landets fortsatte vilje til at leve op til globale aftaler, alliancer og demokratiske værdier.  Julia Demaree Nikhinson/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trumps frontalangreb på Grønland og Danmark har ikke blot rystet rigsfællesskabet i sin grundvold.

Det har sendt chokbølger jorden rundt, og i det ellers så jordskælvssikrede Taiwan spørger erfarne folk nu sig selv, om rystelserne har fået dem til at se syner.