Truslen om atomkrig

Kim Jong-un stjæler i øjeblikket hovedparten af den bedste sendetid i amerikansk TV med sine verbale trusler om at bruge atomvåben mod USA. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Analyse

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un stjæler i øjeblikket hovedparten af den bedste sendetid i amerikansk TV med sine verbale trusler om at bruge atomvåben mod USA. Og selv om de fleste er enige om, at det er han næppe i stand til, tages truslen meget alvorligt ikke bare på højeste politiske og militære niveauer i Washington, men også blandt amerikanerne. De stiller sig selv det enkle spørgsmål: Hvornår vil han eller andre lignende tyranner være i stand til at ramme Los Angeles eller New York med atomvåben? For teknologien og tiden arbejder for en del af disse despoter, og det er ikke blot en ny økonomisk verdensorden, USA i øjeblikket må indstille sig på med nye vækstøkonomier rundt om i verden. Det er også en ny sikkerhedspolitisk dagsorden, der lurer i horisonten med nye atommagter som Iran og Nordkorea.

Amerikanerne er bekymrede af flere grunde. Dels kender man ikke omfanget af den nye nordkoreanske leders formåen og realitetssans. Han har givetvis et stort behov for at sætte sig på militæret, efter at han i slutningen af 2011 overtog magten i landet efter sin far, Kim Jong-il. Han præsenterede sig dengang som en moderne leder med en smuk og moderne hustru. Han dukkede op til forskellige popkoncerter, deltog i åbningen af forskellige forlystelsesparker. Der var i det hele taget et håb om, at den unge Kim Jong-un ville vise sig at være en moderne udgave af sin farfar, Kim il-sung, som var en relativ populær og jovial person, som der kunne forhandles med. I det hele taget var der et lille håb om, at den nye leder ville åbne det nordkoreanske samfund og dermed skabe grundlaget for en mere solid fred på den koreanske halvø. Men som en sikkerhedspolitisk ekspert siger i Washington. »Det håb er lige nu helt væk. Vi ser en person, som forsøger at sætte sig indenrigspolitisk på magten og på militæret ud fra et særdeles uerfarent og umodent grundlag, og som råder over atomvåben.«

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har allerede i forbindelse med atomtruslen fra Iran understreget, at han søger diplomatiske løsninger og ikke militære. Iran er en stor trussel, og på en række områder vurderes det mellemøstlige land også til at være en større trussel end Nordkorea. Men Obama står nu konfronteret med en helt anden situation – nemlig en uberegnelig leder, der direkte truer USAs sikkerhed med brugen af atomvåben. En leder som oven i købet lukker for forbindelsen til omverdenen. Ikke engang Kina er tilsyneladende i stand til at tale med ham. Og amerikanerne er bekymrede, fordi bare en lille »misforståelse« eller en skudveksling tværs over grænsen kan få hele den koreanske halvø til at eksplodere med få muligheder for at inddæmme konflikten. Og hvis amerikanerne er nervøse, så er det for intet at regne for det, der foregår i Sydkorea lige nu, hvor alle er i alarmberedskab.

1. april mødes Nordkoreas øverste folkeforsamling til et møde. Der har været håb om, at Kim Jong-un ville lancere en række økonomiske reformer og måske skære ned på militæret, efter at han har fjernet nogle af de ældre generaler. Det håb er der ikke i dag. Til gengæld arbejder Obama-regeringen nærmest i blinde på at finde ud af, hvad der foregår i Nordkorea. Og helst inden Kim Jong-un gør noget dumt.