Trumps svigerdatter indlagt efter at have åbnet brev med hvidt pulver

Vanessa Trump, som er gift med Donald Trump Jr., blev utilpas, da hun havde åbnet brev.

Vanessa Trump er gift med Donald Trump Jr. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCOTT OLSON

Den amerikanske præsidents svigerdatter er mandag kørt til et hospital i New York, efter at hun havde åbnet et brev, der indeholdt hvidt pulver.

Vanessa Trump, som er gift med Donald Trump Jr., blev utilpas og ringede til alarmcentralen, oplyser en talsmand ved politiet.

En første test af pulveret typer på, at det ikke er farligt. Der er ingen meldinger om, hvad pulveret var.

Donald Trumps svigerdatter har fortalt, at hun begyndte at hoste, og hun fik kvalme, da hun åbnede brevet, der var til Donald Trump Jr.

Brevet blev sendt til parrets private adresse. De bor i en lejlighed på Manhattan.

Secret Service, der har ansvar for præsidentfamiliens sikkerhed, har ikke svaret på en anmodning om en kommentar fra det amerikanske nyhedsbureau AP.

/ritzau/AP