Trumps søn skrev med WikiLeaks under præsidentvalgkamp

Trumps ældste søn skrev beskeder med WikiLeaks under sidste års præsidentvalgkamp. Greenpeace anklager Norges regering for klimasvigt. Mattel lancerer verdens første Barbie-dukke med hijab. Det Svenske Filminstitut overvejer at stoppe støtte til Zentropa. FN-agentur blåstempler Irans ageren i omstridt atomaftale. Og så har halvdelen af USA's voksne nu for højt blodtryk. Få overblik over nattens nyheder her.

Foto: Bloomberg. Trumps ældste søn, Donald Trump Jr. skrev via Twitter beskeder med WikiLeaks. Foto: Daniel Acker/Bloomberg via Getty Images
Læs mere
Fold sammen

Trumps søn skrev med WikiLeaks under præsidentvalgkamp

En række beskeder mellem præsident Trumps ældste søn og WikiLeaks er blevet frigivet mandag.

Donald Trump Jr., den ældste søn af USA's præsident, Donald Trump, skrev beskeder med personer fra hjemmesiden WikiLeaks under sidste års præsidentvalgkamp i USA.

Mediet The Atlantic skrev historien mandag aften amerikansk tid, og senere offentliggjorde Donald Trump Jr. selv beskederne på Twitter.

Der er tale om beskeder, der i sin tid blev sendt direkte på Twitter mellem Donald Trump Jr. og WikiLeaks' twitterkonto. Almindelige brugere kunne med andre ord ikke se dem.

Her beder WikiLeaks Trump Jr. om at sprede læk fra hjemmesiden. Der bliver også spurgt, om ikke han kan få fat i sin fars skattepapirer og give dem til WikiLeaks.

Tre gange svarer Trump Jr. på beskeder fra WikiLeaks, hvis man skal tro den korrespondance, han har offentliggjort.

På et tidspunkt spørger han, om rygterne om en kommende lækage er sande.

WikiLeaks offentliggjorde stjålne mails fra toppersoner hos Demokraterne under valgkampen i 2016.

Demokrater reagerede efter historien med beskyldninger mod Trump Jr. og Trump-lejren generelt.

»Dette demonstrerer igen villigheden fra højtstående personer i Trump-lejren til at tage imod hjælp fra udlandet,« siger det demokratiske kongresmedlem Adam Schiff.

Den demokratiske senator Richard Blumenthal siger, at Senatets udvalg, som efterforsker mulig russisk indblanding i valget, bør få udleveret dokumenterne.

Trump Jr. nedtoner episoden. Han beskylder et af udvalgene for at lække beskederne til pressen.

»Her er alle beskederne til WikiLeaks (med mine tre sindsoprivende svar), som et af udvalgene i Kongressen har valgt at lække. Hvor ironisk!« skrev han mandag aften i et tweet.

Beskederne er allerede udleveret til de udvalg, der efterforsker, om Trumps lejr samarbejdede med Rusland under præsidentvalget.

/ritzau/AP

Greenpeace anklager Norges regering for at svigte klimaet

Får miljøorganisationen medhold, kan det få konsekvenser langt ud over Norges grænser, mener Greenpeace.

Oslo Tingrett åbner tirsdag dørene for en historisk retssag, hvor den norske regering bliver anklaget for brud på både grundloven og den globale klimaaftale fra Paris.

Bag anklagerne står miljøorganisationerne Greenpeace og Natur & Ungdom, der retter fingeren mod den norske miljøpolitik.

Det er regeringens olieboringer i den norske del af Arktis, der er det store stridspunkt i anklageskriftet.

Ifølge Greenpeace gav den norske regering i maj 2016 tilladelse til omfattende boringer efter ny olie i den sydøstlige del af Barentshavet.

Det skete, blot ti dage efter at Norge som det første industrialiserede land i verden ratificerede klimaaftalen fra Paris.

»Vi har en stærk sag, der tydeligt viser, at Norges regering handler i strid med de globale klimaforpligtelser og landets grundlov med åbningen af de nye olieboringer i Arktis,« siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace Norden.

De to organisationer har lagt sag an mod staten for brud på grundlovens paragraf 112. Den slår blandt andet fast, at alle har ret til et miljø, der er sundt for helbredet.

»Det er en principiel og vigtig retssag, der handler om fremtidige generationers lovsikrede rettigheder. Hvis vi får medhold, kan sagen få konsekvenser langt ud over Norges grænser,« siger Sune Scheller.

Det er ifølge Greenpeace første gang, en beslutning om boringer efter olie og gas udfordres i retten i forhold til Parisaftalen. Derudover er det første gang, at Norges paragraf 112 bliver afprøvet i retten.

Regeringens advokat Frederik Sejersted afviser ikke overraskende alle anklager.

»Grundloven forbyder ikke beslutninger, som vil kunne have negative konsekvenser for miljøet, men pålægger staten en pligt til at gennemføre tiltag, som afhjælper skadelige virkninger, og det har staten gjort,« lyder Sejersteds argumentation ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

/ritzau/

Mattel lancerer første Barbie-dukke med hijab

Den kvindelige fægter Ibtihaj Muhammad har inspireret Mattel til at lave en Barbie-dukke med hijab.

Den amerikanske legetøjsproducent Mattel, der blandt andet står bag de ikoniske Barbie-dukker, har lanceret en Barbie med hijab.

Det offentliggjorde firmaet mandag.

Dukken, der altså får et tørklæde rundt om hovedet, er inspireret af den kvindelige, amerikanske fægter Ibtihaj Muhammad, der sidste år vandt en bronzemedalje ved OL i Rio.

Ud over den traditionelle hovedbeklædning er dukken iklædt fægteudstyr.

»Vi er så glade for at kunne ære Ibtihaj Muhammad med denne unikke Barbie-dukke. Ibtihaj inspirerer kvinder og piger over hele verden til at bryde grænser,« skriver Mattel på Twitter gennem en officiel Barbie-konto.

Opslaget viser samtidig et billede af Ibtihaj Muhammad sammen med dukken. Barbie-dukken er iført en hvid fægtedragt og en kårde. Derudover har den en hjelm under armen og et hvidt tørklæde om hovedet.

Dukken bliver en del af Barbies »Sheroes«-samling.

Samlingen består af »kvindelige helte, der inspirerer piger til at bryde grænser og til at udvide mulighederne for kvinder over hele verden«.

Og 31-årige Ibtihaj Muhammad betegner dukken som en »drøm, der går i opfyldelse«.

»Tak til Mattel for at gøre mig til den nyeste del af »Sheroes«-familien. Jeg er stolt over at vide, at små piger over hele verden kan lege med en Barbie, der har valgt at iklæde sig hijab.«

»Det er en barnedrøm, der går i opfyldelse,« skriver hun på Twitter.

Den nye Barbie-dukke forventes at blive sat til salg i efteråret 2018.

/ritzau/

Svensk filminstitut overvejer at stoppe støtte til Zentropa

Historier om sexchikane og manglende reaktion herpå hos Zentropa kan koste svenske støttekroner.

Den seneste tids afsløringer om arbejdskulturen på Zentropa, hvor medarbejdere har fortalt om smæk som afstraffelse og sexchikane, kan få konsekvenser for svensk støtte til filmselskabet.

Det skriver Politiken. Direktøren for Det Svenske Filminstitut, Anna Serner, og direktøren for Film i Väst, Mikael Fellenius, kritiserer Zentropas ledelses reaktion på sagerne.

»Jeg forventer, at det bliver meget, meget svært for Zentropa Denmark at få svenske penge i fremtiden,« siger Anna Serner til avisen.

Gennem det svenske filmselskab Film i Väst og Zentropa Sweden er Det Svenske Filminstitut den største co-producent af Zentropas film.

Instituttet støtter ifølge Politiken typisk film fra instruktør Lars von Trier med 1-2 millioner svenske kroner.

Nu vil det svenske institut og filmselskaberne mødes med blandt andet regionale støtteinstanser og filmstationer for at diskutere en fælles reaktion i forhold til Zentropa og det fremtidige samarbejde.

»Som jeg forstår det, er alle her tilhængere af nultolerance. Det kommer til at kræve megen dialog, før nogen tør tro på, at der ikke er sexchikane på Zentropa. Der vil blive stillet mange spørgsmål, før vi er beroliget,« siger Anna Serner til Politiken.

Det er Mikael Fellenius er enig i.

»Og for os betyder nul netop nul. Vi har lagt meget pres på Zentropa, og jeg håber, at jeg kan stole på, at der kommer en reel forandring. Vi er virkelig nødt til at være enige her,« siger han til avisen.

I sidste uge meddelte Film i Väst, at Peter Aalbæk Jensen ikke længere kan optræde som producent på film, som støttes af Film i Väst.

To dage efter meddelte Zentropas ledelse, at der vil blive sat en stopper for klask i numsen som afstraffelse.

Det Danske Filminstituts (DFI) fungerende direktør, Claus Ladegaard, har sagt til Politiken, at der hos Zentropa var tale om "en middelalderlig form for ledelse".

Men han anså det ikke som en sag for DFI og mente, at »ledelsesudmeldingen i det mindste gik i den rigtige retning«.

Sådan ser den svenske direktør langtfra på sagen.

»Film skabes i et miljø, vi som støtteinstans har et ansvar for. Vi kan ikke give penge til et miljø, som ikke tager behandling af mennesker seriøst. Det er ikke en ansvarlig måde at bruge penge på,« siger Anna Serner til Politiken.

/ritzau/

FN-agentur blåstempler Irans ageren i omstridt atomaftale

Iranerne handler ikke i strid med atomaftalen, som USA's præsident gentagne gange har beskyldt dem for.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der fører tilsyn med, om Iran overholder atomaftalen fra 2015, har mandag udgivet en rapport, der beskriver, at Iran ikke har brudt sin del af aftalen.

Aftalen med Iran går ud på at forhindre, at iranerne udvikler atomvåben. Til gengæld har Vesten ophævet en række sanktioner mod landet.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange beskyldt Iran for at handle i strid med aftalen.

I rapporten lægger IAEA's chef, Yukiya Amano, vægt på »vigtigheden af, at Iran fuldt ud udfylder sine atomrelaterede forpligtelser«.

Diplomater med kendskab til rapporten siger, at det er en hentydning til, at Iran tidligere i mindre grad har brudt en begrænsning på såkaldt tungt vand. Det har Iran siden rettet op på.

Tungt vand køler reaktorer ned, der kan producere plutonium, som bliver brugt til at fremstille kernen af et atomsprænghoved.

Sidste år sagde IAEA, at Iran lige netop havde overskredet sin grænse for tungt vand. Iran rettede senere op på fejlen.

Den fortrolige rapport, som nyhedsbureauet AP har fået fat i, bliver nu en del af en sprængfarlig debat i USA.

Her har præsident Trump flere gange gjort det klart, at han er imod aftalen fra 2015, der blev indgået mellem Iran, USA og seks andre stormagter.

I oktober nægtede Trump at erklære, at Iran overholder aftalen. Han sagde, at Iran har begået gentagne overtrædelser af aftalen.

Præsidenten gav herefter Kongressen 60 dage til at overveje, om USA skal genindføre sanktioner mod Iran.

Demokraterne og et utal af organisationer og eksperter har på det kraftigste advaret Donald Trump mod at trække USA ud af aftalen.

Blandt de syv stormagter, der har underskrevet aftalen, er USA den eneste, der har udtrykt skepsis omkring den.

Aftalen blev underskrevet af USA, Iran, EU, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.

/ritzau/AP

Halvdelen af USA's voksne har nu for højt blodtryk

Den Amerikanske Hjerteforening har mandag ændret standarden for, hvornår amerikanere har for højt blodtryk.

Næsten hver anden voksen i USA lider af for højt blodtryk, efter at Den Amerikanske Hjerteforening mandag har offentliggjort nye retningslinjer.

I de nye amerikanske retningslinjer betragtes mere end 130/80 nu som værende for højt blodtryk, hvor grænsen ellers hidtil har lydt på 140/90.

140/90 er også fortsat den europæiske standard for forhøjet blodtryk.

Den nye amerikanske standard betyder, at i alt 46 procent af de voksne amerikanerne nu har for højt blodtryk. Tidligere var tallet 32 procent.

»Der er ingen tvivl om, at det bliver kontroversielt. Jeg er sikker på, at der er folk, der kommer til at sige: »Vi har svært nok ved at nå ned under 140«, lyder det fra Paul Whelton, der er læge ved Tulane University.

Paul Whelton har stået i spidsen for det amerikanske panel, der har vedtaget den nye standard i USA.

Blandt panelets pointer er også, at mange af de ting, som populært betragtes som værende godt for blodtrykket, ikke beviseligt er effektive.

Således har man ikke fundet beviser for, at eksempelvis mørk chokolade, te, kaffe, yoga eller meditation sænker blodtrykket i det lange løb.

Blandt ændringerne i forbindelse med de nye retningslinjer er også nye muligheder for amerikanere over 65 år.

Efter en regelændring for tre år siden har det været procedure, at de først begyndte at tage medicin, hvis deres blodtryk nåede over 150. Men det ændrer sig nu, hvor de kan starte på medicin, når blodtrykket er over 130.

De nye retningslinjer siger samtidig, at folk med diabetes skal behandles, hvis deres blodtryk når over 130.

/ritzau/AP