Der er noget ironisk over, at en amerikansk appeldomstol torsdag tilføjede Donald Trump et nyt stort nederlag og afviste at genindføre hans indrejseforbud for borgere fra seks muslimske lande med den begrundelse, at forbuddet diskriminerer en hel religion - islam.
For kendelsen falder få dage efter, at præsidenten i en tale under et besøg i Saudi-Arabien nuancerede sine tidligere udtalelser om islam og sagde, at terrorisme »ikke er et slag mellem forskellige trosretninger«, men et »slag mellem godt og ondt«.
Under valgkampen var han anderledes firkantet i sine udtalelser om religionen. I et interview med CNN sagde Trump, at »islam hader os«, og han argumenterede igen og igen for et »muslimforbud« for at undgå, at muslimer skulle rejse ind i USA for at begå terror på amerikansk jord.
Trods de nye toner forfølger præsidentens ord fra valgkampen ham ubønhørligt, og de er afgørende for, at endnu en ret - nu en appelret i Richmond i Virginia - har afvist at genindføre indrejseforbuddet for alle borgere fra Syrien, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen.
Justitsminister Jeff Sessions oplyste natten til fredag dansk tid, at Trumps administration appellerer afgørelsen til højesteret.
Trump har fastholdt, at hans indrejseforbud ikke er et muslimforbud, og at det ikke handler om religion - men derimod udelukkende er et forbud for at sikre USAs nationale interesser mod terror.
Men retten i Virginia mener altså, at præsidentens dekret ikke kan opfattes som andet et forbud mod en hel religion.
»Beviset, set fra den rimelige observatørs synsvinkel, skaber en overbevisende sag om, at det primære formål er religiøst,« lyder det i kendelsen ifølge New York Times.
»Den daværende kandidat Trumps erklæringer under kampagnen afslører, at han ved flere lejligheder udtrykte anti-muslimske følelser såvel som hans hensigt om, hvis valgt, at forbyde muslimer indrejse i USA.«
Dommer Roger Gregory indikerer også magtmisbrug:
»Kongressen har givet præsidenten stor magt til at afvise fremmede indrejse, men magt er ikke absolut. Den kan ikke bruges uden at blive underlagt kontrol, som her, hvor præsidenten styrer det igennem med et udøvende dekret og forårsager uoprettelig skade for enkeltpersoner på tværs af denne nation,« siger han til Washington Post.
Retskendelsen fører dog til ny debat om domstolenes uafhængighed. Ti af rettens 13 dommere mener, at Trump overskred sine beføjelser, mens de sidste tre mener, at præsidentens indrejseforbud er lovligt.
Men alle de ti dommere, som fastholder underkendelsen af indrejseforbuddet, er nomineret af Demokraterne, mens de tre, der ikke bakker op om dommen, er udpeget af republikanske præsidenter.
»Dette understreger den dybe ideologisk splittelse, som har bredt sig på tværs af de føderale domstole,« skriver Washington Times.
Dommeren Paul Niemeyer, der stemte imod kendelsen, kalder det i samme medie for en udvikling fyldt med »fare«, når hans dommerkolleger binder Trump til sin kampagneretorik i stedet for til sine officielle handlinger som præsident:
»Hvis en domstol mudrer sig gennem myriaden af bemærkninger fra en valgkampagne for at finde materiale til at nå et bestemt resultat, forhindrer det så domstole i at søge endnu dybere ned og finde udsagn fra tidligere kampagner eller fra tidligere forretningskonferencer eller fra personens tid i college?«
For præsidenten er det under alle omstændigheder et bekymrende nederlag, da dommen er som et ekko af tidligere retskendelser, og tilmed en kendelse som omhandler hans andet og modererede indrejseforbud, efter at det første også blev underkendt af flere retsinstanser.
Det første indrejseforbud, som præsidenten iværksatte med et dekret en uge efter sin tiltræden i januar, omfattede også Irak.
Da dette indrejseforbud blev underkendt af flere retsinstanser, skosede Donald Trump dommerne og truede med at sende appelrettens dom til højesteret.
Men i stedet valgte Det Hvide Hus at udarbejde et nyt og mindre omfattende indrejseforbud rette mod »kun« seks lande i stedet for syv og at lette restriktioner for allerede tildelte visa i håb om på den måde at få domstolenes blåstempling. Men nej.
Helt grundlæggende er intet ændret, fastholder flertallet i appelretten i Virginia. Ligesom Trumps første indrejseforbud suspenderer hans andet indrejseforbud USAs flygtningeprogram i 120 dage og reducerer det årlige antal flygtninge, som USA vil tage, fra 120.000 til 50.000.
Michael Bjerre er Berlingske korrespondent i USA.