Trumps milliardbøde er »et ordentligt økonomisk hug«. Men han kan vende dommen til sin fordel

Selvom Donald Trump kan få gavn af denne dom politisk, så vil hans held ikke nødvendigvis vare ved, mener USA-ekspert Torsten Jansen.

Donald Trump har appelleret dommen, men skal stadig stille pengene i sikkerhed, indtil en appelsag er overstået. Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix

USAs tidligere præsident Donald Trump blev fredag dømt til at skulle betale næsten 355 millioner dollar i bøde for bedrageri.

Men selvom sagen kommer til at koste hans personlige formue dyrt, så bliver den med stor sandsynlighed ikke et nederlag for Trump rent politisk.