Trumps magtfulde inderkreds er næsten på plads

USAs kommende præsident, Donald Trump, er ved at have sine inderkredse på plads. Faktisk mangler han i den sammenhæng kun at besætte udenrigsministerposten.

Ivanka Trump (th.), hendes mand Jared Kushner (ikke på foto), og hendes to brødre Eric (tv.) og Donald Trump Jr. (i midten) skal formentlig videreføre forretningen. Men de vil alle hviske råd i ørerne på Donald Trump. Især Ivanka, som har meget at skulle have sagt i familien. Foto: Olie Scarff/AFP Fold sammen
Læs mere

Donald Trumps inderkreds er ved at være på plads. Faktisk mangler han i den sammenhæng kun at besætte udenrigsministerposten, efter at den 66-årige pensionerede firestjernede general James N. Mattis med øgenavnet »Mad Dog« i går blev udpeget som forsvarsminister – hvis ellers han i lighed med de øvrige bliver godkendt i Kongressen.

Politiske kommentatorer peger på, at den nyvalgte præsident nu har tre »inderkredse« omkring sig. En sikkerhedspolitisk, som Mattis kommer til at tilhøre, en værdipolitisk, som blandt andet Breitbarts tidligere chef Steve Bannon er med i sammen med undervisningsminister Betsy DeVos. Og så er der familien med datteren, Ivanka Trump, i spidsen.

Hvilken rolle, de sidstnævnte kommer til at spille, er uklart indtil 15. december, hvor Trump offentliggør planerne for sit forretningsimperium i USA og i de 25 lande, han har afdelinger i. For hvis hans børn skal overtage milliardvirksomheden, som der er lagt op til i en eller anden juridisk konstruktion, så kan de ikke samtidig fungere som rådgivere i Det Hvide Hus. Det vil give etiske problemer, selv om præsidenten i princippet kan gøre næsten, som han vil. Hvis ellers han tør løbe risikoen for hele tiden at skulle stå til ansvar for de interessekonflikter, der kan opstå.

Man skal ikke tage fejl. Der er en tydelig logik i det meste af det, Trump foreløbig har gjort ud fra de valgløfter, han har afgivet. Han har fået placeret en række stærke værdipolitiske personer i inderkredsen. Betsy DeVos tror på friskoler, og på at regeringen ikke skal blande sig i undervisningsmålene – heller ikke i de amerikanske »folkeskoler«. Steve Bannon er med for at holde løfterne til den ekstreme højrefløj om at begrænse Washingtons magt og indflydelse på delstaterne og de små samfund i USA. Og så er der sundhedsminister Tom Price, som skal nedlægge præsident Barack Obamas sundhedsreform og opbygge en helt ny, der ifølge Trump vil give folk større frihed til at vælge, hvad de vil. Og en handelsminister som Wilbur Ross, som skal afvikle de gamle handelsaftaler og forhandle nye, der også ifølge Trump skal sikre amerikanske arbejdspladser.

Så der tegner sig et klart mønster i Trumps udnævnelser. Ud over at bygge muren til Mexico vil han også ændre grundlæggende på den føderale regerings indflydelse og mindske dens magt. Deregulere systemet eller »tørlægge sumpen,« som er blevet et af hans nye standardudtryk.

Men som altid med Trump er der bekymrede miner. Meget få af de udnævnte har nogensinde haft et job i regeringen. De fleste er på det område rene amatører. Det kan man vælge at se som en fornyelse. Men det er der pudsigt nok ikke mange i Washington, der gør. Neil Irwin, forfatteren bag en bog om finanskrisen, »The Alchemist,« skriver i The New York Times, at ingen i Washington kender mange af de nyudnævnte personer. Heller ikke den kommende finansminister, Steve Mnuchin, selv om han har haft en førende direktørpost i Goldman Sachs – en af de finansinstitutioner, som amerikanerne ikke bryder sig om, idet deres lidt for smarte lånekonstruktioner udløste den værste finanskrise siden 1930erne.

»I en normal administration ville en person som Mnuchin ikke få en så fremtrædende plads. Han ville få en hyggelig ambassadørpost i Paris eller London i stedet for at skulle sidde og jonglere med USAs finanser,« skriver Irwin i en bidsk klumme og konstaterer, at ingen af de økonomiske tænketanke i Washington har hørt om manden. Altså før han blev udnævnt til den fornemme post i Trumps administration.

Irwin konstaterer dog selv, at det bliver lidt af et eksperiment, og hvis det viser sig, at det kan lade sig gøre at administrere Washington uden nogen former for erfaring i regeringsarbejde, så bliver der noget at tænke over for de mange bureaukrater og teknokrater, der lever af at skubbe papirbunker rundt i den rigtige rækkefølge.

Men Trump har hele tiden været kontroversiel, og der tegner sig et billede af en person, som virkelig ønsker at deregulere bureaukratiet og på den måde få skubbet til økonomien og få arbejdspladserne tilbage til USA. Han har også vist, at han vil være i tæt kontakt med det »folk«, der har sikret ham præsidentjobbet og vil efterleve den legendariske præsident Abraham Lincolns udødelige ord: »En regering fra folket, ved folket og for folket« – et citat Trump gentagne gange har brugt i valgkampen.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA