Trumps »løfte« til en statsleder fik whistleblower til at stå frem: Men Kongressen må ikke se klagen

Kongressen har siden august forsøgt at få fat i den klage, som en whistleblower i den amerikanske efterretningstjeneste har indleveret. Men efterretningschefen nægter at udlevere den.

Hvad Donald Trump har lovet, og hvem han har lovet det til, er der ingen, der ved. Hverken Det Hvide Hus, den fungerende efterretningschef eller whistleblowerens advokat ønsker at kommentere historien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicholas Kamm/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad skete der i august, som fik en ansat i den amerikanske efterretningstjeneste til at stå frem som whistleblower? Det har Kongressen siden da forsøgt at finde ud af.

Da en whistleblower dengang klagede over muligt misbrug af efterretningsoplysninger, blev klagen aldrig sendt videre til Kongressen, som det ellers er kutyme. I stedet holdt den fungerende efterretningschef på den. Men klagen kan muligvis have haft noget at gøre med et løfte, som præsident Trump har givet til en udenlandsk statsleder.

Det har to anonyme embedsmænd med kendskab til klagen nu fortalt til The Washington Post.

Hvad Trump har lovet, og hvem han har afgivet løftet til, vides ikke, men løftet var angiveligt så bekymrende, at det fik en ansat i efterretningstjenesten til at sende en formel whistleblowerklage til efterretningstjenestens tilsynsførende, Michael Atkinson.

Ingen kommentarer til artiklen

Hverken Det Hvide Hus, efterretningschefen eller en advokat for whistlebloweren har be- eller afkræftet historien i The Washington Post. De har derimod alle valgt ikke at kommentere artiklen. Om klagen virkelig handler om en samtale, Trump har haft, kan derfor ikke verificeres. Ingen ved, hvad der står i den.

Men Michael Atkinson læste den, skriver The Washington Post – og gjorde det i sin efterfølgende behandling af klagen klart, at den var troværdig og så bekymrende, at han stemplede den som »presserende«.

Det er en kategorisering, der som regel kræver, at Kongressens efterretningsudvalg får indsigt i den. Men efter at Atkinson sendte klagen videre til efterretningstjenestens fungerende chef, Joseph Maguire, nåede den aldrig videre til Kongressen.

Det er aldrig sket før, hævder Adam Schiff, der er demokrat og formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus. Han sendte i sidste uge en stævning til Joseph Maguire for at få fat i klagen. Men Maguire har forklaret, at han ikke vil udlevere klagen, som indeholder »fortrolig« kommunikation.

Efterretningschefen skal forklare sig under høring

I næste uge er efterretningschefen derfor indkaldt til Repræsentanternes Hus for at forklare indholdet i klagen under en høring, der vil være lukket for offentligheden.

Whistleblowerklagen blev indleveret til Atkinson 12. august, skriver The Washington Post. I de forgangne fem uger inden da havde Trump samtaler med mindst fem udenlandske statsledere: Ruslands Vladimir Putin, Nordkoreas Kim Jong-un, Pakistans Imran Khan, Hollands Mark Rutte og emiren af Qatar, Tamim bin Hamad al Thani.

Nu frygter man i efterretningsudvalget, at Trump kan have kompromitteret USAs udenlandske efterretninger i sin samtale med en af lederne – og at den fungerende efterretningschef forsøger at beskytte præsidenten.

I maj 2017 kom det frem, at Trump på et møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og den daværende russiske ambassadør, Sergej Kisljak, havde delt hemmelige informationer om Islamisk Stat i Syrien. Det foranledigede efterfølgende CIA til at kalde en amerikansk spion hjem fra Moskva, har Berlingske tidligere i september beskrevet.