Trumps forvirrende meldinger om NATO skaber sjælden enighed i nordisk sikkerhedspoltik

I lyset af usikkerheden med Rusland og med USA udbygger de nordiske lande det militære samarbejde. NATO-samarbejdet er omdrejningspunktet. Men det siger man ikke højt i Finland og i Sverige.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sammen med sine nordiske kolleger, Jussi Niinisto, Finland, Frank Bakke-Jensen, Norge og Peter Hultqvist, Sverige under et tidligere NORDEFCO møde. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEHTIKUVA/Martti Kainulainen/via REUTERS

Konfrontationen med Rusland og usikkerheden om USAs fremtidige sikkerhedspolitiske kurs under præsident Donald Trump har fået de nordiske lande til at rykke tættere sammen i det militære samarbejde i Nordefco.

Slut med skåltaler i denne organisation, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtrykker det på den traditionelle svenske forsvarskonference Folk och Försvar i den svenske by Sälen, hvor han mødes med de øvrige nordiske forsvarsministre.

Han er den første danske forsvarsminister, der deltager i denne konference, og han har en solid hær af embedsmænd med sig, hvilket siger lidt om, at Danmark ønsker nye samarbejdsformer i Norden.

For ham og de øvrige nordiske forsvarsministre er det på tide at cementere et tættere samarbejde, selv om ingen af dem selvfølgelig går så langt som den danske forsvarsminister, der ikke tøver med at kalde det »en ny nordisk dimension i NATO«, hvis det står til ham.

Sverige i NATO

»Den svenske politik er at integrere sig så meget i NATO på det operationelle plan, at det sådan set kun er den formelle tilslutning til NATO, der mangler. Jeg plejer spøgende at sige, at Sverige har det med NATO, som Danmark har det med euroen. Vi følger euroen i tykt og tyndt. Det eneste, vi ikke ønsker, er politisk indflydelse. Svenskerne følger NATO i tykt og tyndt. Det eneste, de ikke ønsker, er politisk indflydelse. Det siger noget om absurditeten i det, vi taler om her«, siger Claus Hjort Frederiksen.

De nordiske lande har ikke ens sikkerhedspolitisk struktur og medlemskab af alliancer. Sverige og Finland er ikke medlemmer af den vestlige forsvarsalliance NATO. Island og Norge er ikke medlemmer af EU. Men der er trods disse forhold en enighed om, at den nordiske dimension sikkerhedspolitisk er vigtig.

»Vi er bundet sammen af geografi. Nogle geografiske betingelser varierer mellem landene. Vores grænseområder har forskellige karakteristika, og vi har forskellige positioner i EU og i NATO. Men vores territorier danner grundlaget for en fælles militær strategi, og vores forskelligheder komplementerer hinanden. Vi er gensidigt afhængige af handelsvejene, af adgang til havne og en fungerende infrastruktur. Et sikkert Norden er i vores fælles interesse,« sagde den svenske forsvarsminister, Per Hultqvist, på konferencen.

Bekymring for Trump

Ud over Ruslands militære opbygning og aggressioner i Ukraine, Krim og i det nordiske område med de baltiske lande, som er specielt udsatte, vækker udviklingen i USA også bekymring, selv om de fleste af de nordiske lande var mere tilbageholdende end Claus Hjort Frederiksen med at kritisere den del af tilstanden for det transatlantiske samarbejde.

Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis' afgang som forsvarsminister vækker dog uro, fordi han af de nordiske lande har været betragtet som en støtte til det nordiske militære samarbejde.

Og der er forvirrende signaler fra USA om Syrien og Afghanistan, som også giver anledning til bekymring.

»Udover Syrien, så ved vi efter et par uger ikke, hvordan virkeligheden er. Det er noget, der er egnet til at kaste usikkerhed ind i systemerne. Vi er nødt til at vide, hvordan de langsigtede planer er, og nu hører vi om en mulig amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan. Det er i sig selv bekymrende,« siger Claus Hjort Frederiksen.

»Jeg er også bekymret over, at den amerikanske præsident siger, at han ikke bryder sig om multilaterale organisationer. Det er ellers en velsignelse for et lille land at have multilaterale organisationer, og at Danmark – som et lille land – ikke skal navigere mellem stormagterne USA, Rusland, Storbritannien og Frankrig. Derfor er jeg bekymret for angrebene på multilateralismen,« siger den danske forsvarsminister.

Ruslands militære opbygning

Men frygten for Rusland tæller også. Ikke mindst den militære opbygning i det arktiske område, hvor de nordiske lande er uenige om afgrænsningen, men også i Østersøen, hvor russiske skibe og fly tester de nordiske landes beredskab konstant, enten med direkte krænkelser af territorier eller provokationer med at flyve i retning af f.eks. Bornholm og så vende i sidste øjeblik.

»Det sker selv med tunge bombefly,« siger en kilde til Berlingske.

Det øgede nordiske samarbejde er dog ikke velkomment alle steder i NATO. Især de øst- og sydeuropæiske lande ser med mistænksomhed på samarbejdet med Finland og med Sverige, fordi de ikke er en del af NATO medlemskabet og derfor heller ikke under den såkaldte Artikel 5-paraply – et angreb mod et land er et angreb mod alle.

Det, at Finland og Sverige knytter sig tæt til NATO, som de gør, uden politisk at binde sig, bliver af nogle lande set på med en vis uro, siger kilder.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder