Trumps forsvarsminister: NATO er en grundsten for USA

Der hersker ingen tvivl overhovedet om USAs fulde opbakning til NATO-samarbejdet. Det slår USAs nye forsvarsminister, James Mattis, fast forud for NATO-mødet i Bruxelles onsdag-torsdag. Han understreger, at de europæiske NATO-lande skal bruge flere penge på forsvaret.

Foto: EMMANUEL DUNAND. Der hersker ingen tvivl om USAs fulde opbakning til NATO-samarbejdet. Det slår USAs nye forsvarsminister, James Mattis, fast.
Læs mere
Fold sammen

USAs nye forsvarsminister, James Mattis, gav ved ankomsten til onsdagens NATO-møde den forsikring, som alle de europæiske NATO-lande har sukket efter den seneste måned. Han gjorde det klokkeklart, at USA står 100 procent bag NATO og de europæiske allierede.

»Alliancen forbliver en fundamental grundsten for USA og for hele det transatlantiske samfund, der er bundet sammen,« sagde James Mattis som det første, da han gav en kort erklæring, før NATO-mødet begyndte onsdag eftermiddag.

Han tilføjede, at præsident Trump støtter NATO »kraftigt« og kaldte i øvrigt forsvarsalliancen for sit »andet hjem« med reference til de år, hvor James Mattis har siddet på en af de højeste poster i NATOs kommandostruktur som chef for arbejdet med at udvikle og reformere NATO-samarbejdet.

Mattis kvitterede også for de mange signaler fra de europæiske forsvarsministre, om at de europæiske NATO-lande skal øge forsvarsudgifterne og dermed bære en større del af byrden i NATO. Udover USA er det kun fire lande - Storbritannien, Polen, Estland og Grækenland - der lever op til NATOs målsætning om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

»Det er helt passende, som en europæisk forsvarsminister sagde i sidste uge, at det er et fair krav, at alle, der drager nytte af verdens bedste forsvar, bærer deres forholdsmæssige del af de nødvendige omkostninger for at forsvare frihed. Vi skal aldrig glemme, at det i bund og grund er frihed, som vi forsvarer her i NATO,« sagde Mattis.

Han kaldte det et vigtigt NATO-møde, som ikke kun skal handle om, hvad USA ønsker, men også om hvad de europæiske allierede og Canada har af ønsker til fremtidens NATO.

»Vi er her for at sætte alliancens kurs for fremtiden. Vi må fortsætte med at tilpasse os de sikkerhedsudfordringer, som vi står over for, men NATO har altid tilpasset sig sikkerhedsudfordringerne. Det er der ikke noget nyt i. Måske har forandringernes hastighed taget fart, men det er noget, som vi kan håndtere. Det har vi gjort før, og der er al grund til at tro, at vi kan gøre det igen. Jeg er her for at lytte til mine ministerkolleger og have en åben samtale mellem venner og allierede om, hvor vi bevæger os hen,« sagde han.

Hjort vil styrke forsvar - men NATO-mål er ikke umiddelbart realistisk

Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), lagde ved ankomsten til mødet ikke skjul på, at USA presser de europæiske allierede massivt, herunder Danmark, for at bruge flere penge på forsvaret.

»Det tror jeg, at alle lande bliver. Jeg vil selvfølgelig fremhæve, at man også er nødt til at se på outputsiden, altså hvad vi får for pengene, og der kan vi konstatere, at vi ligger højt oppe blandt NATO-landene med hensyn til, hvor stor en andel af det danske forsvar, der kan sendes ud,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Han gjorde det også klart, at regeringen lægger op til, at der skal flere penge til det danske forsvar i det kommende forsvarsforlig for perioden 2018-2022, men understregede, at det ikke er realistisk, at Danmark i den periode kommer op på to procent af BNP. I den seneste opgørelse fra NATO for 2016 brugte Danmark kun 1,17 procent af BNP på forsvaret.

Der skal altså næsten en fordobling til for at nå målet, der på NATO-topmødet i Wales i 2014 blev gjort til et løfte med deadline i 2024.