Trumps diplomatiske brøler sætter Kina på den anden ende

Et trick udført af Taiwan. Sådan beskrev Kinas udenrigsminister i går den telefonsamtale, der fredag fandt sted mellem USAs nyvalgte præsident, Donald Trump, og Taiwans præsident, Tsai Ying-wen.

PLUS-historie. Donald Trump taler i telefon med Taiwans præsident. Det har ingen kommende præsident gjort, siden USA anerkendte "et Kina". Men hvorfor ikke, spørger Trump. Fold sammen
Læs mere
Foto: STAFF

Samtalen var et brud med næsten 38 års amerikansk Kina-politik. USA har ligesom de fleste andre lande en »Et-Kina«-politik. Det vil sige, at Taiwan ikke anerkendes som en selvstændig stat. At en valgt amerikansk præsident taler i telefon med Taiwans præsident, anses for at være et alvorligt brud på sædvane.

»Det er bare ikke sket siden 1979, at en amerikansk præsident eller en valgt præsident har ringet til Taiwan og talt med præsidenten der. Selv om vi har forbindelser til Taiwan, så er der ingen diplomatiske forbindelser,« siger en amerikansk diplomat til Berlingske.

Telefonmødet kom tydeligvis bag på den kinesiske ledelse. Landets statsejede medier var tavse i timevis, før de første ord fra udenrigsminister Wang Yi blev bragt. I stedet kunne man på hjemmesiden for China Daily læse om et succesfuldt møde i Beijing mellem Kinas præsident og partichef, Xi Jinping, og den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger. 93-årige Kissinger spillede en hovedrolle i etableringen af diplomatiske forbindelser mellem Kina og USA i 1970erne og har i årevis været en slags budbringer i det bilaterale forhold. Han ville også få indflydelse på Trumps udenrigspolitik, kunne man læse i den kinesiske artikel. Men få timer efter mødet i Beijing fandt den kontroversielle telefonsamtale sted. Det kinesiske forsøg på at bruge Kissinger til at komme den nye amerikanske præsident i møde lignede pludselig en pinlig fiasko. Timingen i Trumps diplomatiske lussing kunne derfor ikke have været meget værre set med kinesiske briller.

Efter samtalen med Tsai Ying-wen tweetede Trump, at det var Taiwans præsident, der ringede til ham, selv om det næppe gør den store forskel, da han tog telefonen. Senere tweetede han, at han fandt det mærkeligt, at det kunne skabe så store problemer, når faktum er, at USA sender militær hjælp til Taiwan. Kinas kommunistparti anser øen som en løsreven provins, der skal genforenes med moderlandet. Men den udlægning accepterer Tsai Ying-wen ikke. Så da hun blev præsident i januar, valgte den kinesiske ledelse efterfølgende at afbryde al officiel kommunikation over Taiwanstrædet. Tidligere har USA været meget forsigtig med ikke at træde Kina over tæerne i Taiwan-spørgsmålet.

Taiwan har uformelle repræsentationer rundt om i USA, og en præsident fra Taiwan kan rejse igennem USA, men vedkommende må ikke aflægge besøg i Washington. Amerikanske våbenleverancer til øen har over årene afstedkommet protester fra Kina. Men de er kendt af kineserne i god tid i forvejen og tolereres, så længe den overordnede amerikanske politik opretholdes.

»For at forstå det her, så er der et samarbejde med Taiwan. Men dette samarbejde tolereres kun, fordi USA helt entydigt anerkender, at der kun eksisterer ét Kina, og at det er Beijing, der repræsenterer Kina som sådan. Ikke Taiwan. Derfor er det også meget ømtåleligt, når en valgt præsident bryder det og har en officiel telefonsamtale med Taiwans præsident. Det gør man bare ikke, og der vil komme en reaktion fra Beijing,« siger diplomaten, der ønsker at være anonym.

I første omgang har Kina valgt at gøre brug af de officielle diplomatiske kanaler for at vise sin utilfredshed. USA bør håndtere Taiwan-spørgsmålet på »forsigtig og korrekt vis for at undgå unødvendige forstyrrelser i det kinesisk-amerikanske forhold«, hedder det i en officiel erklæring overdraget af det kinesiske udenrigsministerium til amerikanske myndigheder.

Lasse Karner og Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondenter i henholdsvis Kina og USA