Trump vs. Clinton: Disse emner afgjorde nattens debat

Hillary Clinton trak sig ud som sejrskvinde efter de to præsidentkandidaters første debat. En debat, hvor kandidaternes personlige skandaler afgjorde udfaldet.

Den første debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Donald Trump. Debatten foregik natten til tirsdag dansk tid på Hofstra University i Hempstead, New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEWEL SAMAD

Nattens debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater, Donald Trump og Hillary Clinton, blev en underholdende omgang, hvor angrebene fløj frem og tilbage.

Forud for debatten var der ellers offentliggjort en liste med seks temaer, som skulle være omdrejningspunktet for debatten. Det blev dog i langt højere grad kandidaternes personlige skandalesager, der afgjorde nattens slag.

Berlingskes korrespondent i Washington, Kristian Mouritzen, opsummerer her de emner, som blev afgørende.

Kandidaternes forberedelse

Det første emne på dagsordenen var økonomien, og her kom den republikanske kandidat overraskende godt fra start, fortæller Berlingskes korrespondent.

»Trump startede nogenlunde stærkt de første 20 minutter. Han satte Clinton i en nærmest umulig position ved at beskylde hende for at have ansvaret for tabet af mange amerikanske arbejdspladser ved at gå ind for handelsaftalerne. Han er dygtig til at stikke kniven ind der, hvor hun var mest forsvarsløs,« siger han og henviser til, at det var Clintons mand og tidligere præsident for USA, Bill Clinton, der forhandlede NAFTA-handelsaftalerne hjem.

Angrebet fik Clinton til at virke uforberedt, for hun gik ind i et langt, teknisk forsvar, konstaterer Kristian Mouritzen.

I dagene op til debatten har der ellers netop været fokus på, hvor godt forberedt Clinton var. Trump har nemlig kritiseret den demokratiske kandidat for at bruge for meget tid på at sidde hjemme og forberede sig på debatten frem for at være ude blandt sine vælgere, men da Trump under debatten igen forsøgte at genoplive den kritik, fik han hurtigt svar på tiltale.

For selvfølgelig havde Clinton forberedt sig, lod hun forstå.

»Og ved du, hvad jeg også forbereder mig på? At blive præsident,« fortsatte Clinton kækt.

Samtidig var det ved flere lejligheder tydeligt, at Trump ikke var godt forberedt.

»Han var ukonkret i forhold til at finde eksempler, mange steder var hans sætningsopbygning ikke logisk, og han havde nogle alvorlige problemer med sin mimik, sin vejrtrækning, drak hele tiden vand og snøftede enormt meget. Det har han faktisk gjort før (snøftet, red.), og flere har spurgt, hvad der er galt.«

»Det er noget, folk går op i, og lægger mærke til: Der står en rolig figur deroppe, og der står en, der ikke kan stå stille, og som trækker vejret på en mærkelig måde og virker usammenhængene på en række positioner. Det vil de komme til at huske,« vurderer han.

Trumps skattepapirer blev en mavepuster

Efter den vaklende start, kom Clinton hurtigt tilbage på sporet - ikke blot med sin fremtoning, men også med et solidt comeback, der netop viste, hvor velforberedt hun var til nattens debat.

»Hun var meget dygtigt til at komme ind under huden på ham, da hun drejede snakken ind på hans skattepapirer. Hun kørte på, at han må have meget at skjule (siden han ikke har lagt skattepapirerne frem til offentligt skue endnu, red.), og herefter gik det i den grad galt for Trump,« konstaterer Kristian Mouritzen.

For Trump kom til at sige, at han er »smart«, når det gælder hans skattebetalinger. En udtalelse, som straks blev udråbt som en fortalelse og et stort selvmål, blandt Twitter-brugere, der fulgte debatten.

Generelt lykkedes det for Clinton at bringe sin modkandidat ud af fatning ved flere lejligheder, blandt andet også ved at anklage ham for at være en dårlig forretningsmand. Blandt andet nævnte hun eksempler om mindre forretningsdrivende, som har mistet masser af penge ved at handle med Trump.

»Som reaktion kom han med meget lange forklaringer, som var utrolig selvforherligende. Han storpralede af sine bedrifter og afslørede derved sig selv ved at vise et enormt ego, som man nok ikke bør have som præsident. Man skal have et ego for sagen, ikke for én selv personligt.«

Rygtet om Obamas fødselsattest genoplivet

Trump-lejren har længe hårdnakket påstået, at den siddende amerikanske præsident, Barack Obama, ikke er amerikansk statsborger. En påstand, som Trump - trods flere faktatjek, der viser det modsatte - har holdt ved helt indtil i sidste uge.

Emnet blev også taget op under dagens debat, da ordstyrer Lester Holt, spurgte Trump indtil påstanden. Den republikanske kandidat forsøgte straks at sætte et angreb ind på sin modkandidat ved at påstå, at det var Hillary Clintons kampagne-stab, der tilbage i 2008, hvor hun kæmpede mod Barack Obama om den demokratiske nominering, havde sat rygtet i gang.

Det er dog flere gange blevet dokumenteret, at det ikke er tilfældet, hvilket Clinton også bemærkede som reaktion, fortæller Kristian Mouritzen.

»Til gengæld er der jo altså masser af dokumentation for, at Trump har kørt sagen i '12, '13, 14' og '15.«

Benghazi og Clintons e-mailsag

De to kandidater var under nattens debat også omkring USA's udenrigs- og sikkerhedspolitik – et område, hvor Hillary Clinton er stærk på grund af hendes tid som udenrigsminister, men hvor Trump også havde mulighed for at sætte et angreb eller to ind.

Det udnyttede han dog langt fra optimalt, fastslår Kristian Mouritzen.

»Det undrer mig, at han ikke gik mere til angreb på hende på Benghazi, for det er ellers en sag, som han virkelig har sat sig ind i, og det er rigtigt, at man kunne angribe hende for at have negligeret sikkerheden omkring ambassaderne og kunne godt have gjort det anderledes.«

I stedet viklede han sig ind i en historieløs diskussion om, hvem der har skylden for, at de amerikanske soldater forlod Irak i 2010. Trump havde dog ikke godt nok styr på fakta, og det lykkedes derfor for Clinton også at vinde det slag, fordi hun kunne fortælle, at det var Bush-regeringen, der traf den beslutning.

Ud over Benghazi-sagen har observatører efter debatten ligeledes undret sig over, hvorfor Trump undlod at gå til angreb på Clintons håndtering af den såkaldte e-mailsag. En sag fra Clintons tid som udenrigsminister, hvor Clinton brugte en privat e-mailadresse til at modtage arbejdsmails på i stedet for ministeriets officielle.

»Hvorfor lod Trump fuldstændig angrebet på Clintons håndtering af e-mailsagen falde? Han fik ellers et bifald fra publikum, da han første gang nævnte den, men lod den fuldstændigt falde. Han havde muligheden for at ramme hende endnu dybere,« siger han med henvisning til, at et af de emner, der blev taget op i debatten senere var cyber-angreb og cyber-sikkerhed, et oplagt sted at »snige e-mailsagen ind igen«, mener Berlingskes korrespondent.

Flere oplagte angreb udeblev

Det var dog i Kristian Mouritzens optik ikke kun Trump, der holdt sig fra flere oplagte angreb på sin modkandidat. Også Clinton kunne have gået mere til den.

»Det var underligt, at Clinton ikke angreb meget mere på Kina-området og på handelsaftalerne. Han åbnede ovenikøbet porten på vid gab, da han sagde, at han havde været god til at udnyttet loven. Der fulgte hun simpelthen ikke op på det,« siger han og nævner Trumps tidligere udtalelser om Putin som et felt, hvor Clinton ligeledes kunne have stukket mere til sin modkandidat.

Et område, der var helt fraværende i nattens debat, var migration, som ellers er et tema, som har fyldt meget i valgkampen indtil nu.

»Det undrer mig, at ingen af de to bragte det frem. Vi hørte for eksempel intet om den store mur (som Trump ved flere lejligheder har slået fast, han vil bygge langs grænsen til Mexico, hvis han bliver præsident, red.). Det er ellers et felt, som de begge kan få point på, hvis de ellers spiller kortene rigtigt,« vurderer Berlingskes korrespondent.

Lod ordstyrer sig charme af Clinton?

Selvom Trump altså kom bedst fra start på spørgsmålet om USA's fremtidige økonomiske situation, fik Clinton rettet op på den uheldige start, og blev den klare vinder af nattens debat.

»Der er ingen tvivl om, at Clinton har vundet, men samtidig er alle også forsigtige med at vurdere Trump,« siger Kristian Mouritzen med henvisning til, at amerikanske såvel som udenlandske kommentatorer flere gange har taget fejl, når det gælder Trumps appel til amerikanerne.

Og det kom også til udtryk i måden, som debattens ordstyrer henvendte sig på til de to kandidater, mener Kristian Mouritzen.

»Han var for venlig over for Clinton og for grov over for Trump. Hun fik for let spil med kun 1-2 kritiske spørgsmål, mens der var langt flere til Trump og langt flere afbrydelser. Jeg mener ikke, at han var biased, men det lykkedes for Hillary at være så velforberedt, at hun kunne lægge Trump ned og få Holt til at holde inde med de kritiske spørgsmål,« konstaterer han.

De to præsidentkandidater mødes igen i en direkte duel 9. oktober og igen 19. oktober. Forinden skal også de to vicepræsidentkandidater mødes i en debat. Det sker 4. oktober.