Med et forslag om at skære det offentlige budget med 3,6 billioner dollar over de næste ti år kan Donald Trump blive den amerikanske præsident, der foretager de mest drakoniske nedskæringer nogensinde.

Trump ønsker af principielle grunde en så lille offentlig sektor som muligt, og hvis udspillet vedtages, opfylder det tillige hans valgløfte om at reducere antallet af ansatte i staten.

Helt konkret er målet at få styr på statsgælden på 20 billioner dollar uden at røre ved social pension og Medicare - en statsligt sundhedsforsikring for handicappede og ældre over 65 år - og at sikre balance i budgetterne i senest 2027.

Men for at regnestykket skal gå op, kalkulerer præsidenten med en økonomisk vækst på 3 procent om året, hvilket anses for at være meget ambitiøst. Ikke mindst set i lyset af at den gennemsnitlige økonomiske vækst det seneste årti har været på 1,9 procent.

Noget andet påkalder sig dog undren og vrede blandt politiske modstandere: Nemlig at præsidenten fastholder historisk store skattelettelser og at øge forsvarets budget med 54 milliarder dollar - svarende til 10 procent - mens der skæres drastisk ned på alt fra uddannelse til social velfærd, herunder til de fattigste.

Demokraterne er - ikke overraskende - i oprør.

»I stedet for at beskytte offentlig uddannelse, sundhedsforsikring og andre programmer, der hjælper de arbejdende amerikanere, har præsident Trump forpligtet sig på at skabe plads til massive skattelettelser for de rige,« siger Adrienne Watson, talsmand for Demokraternes Nationale Komité, til Washington Post.

Men også mange republikanere fra Trumps eget parti finder, at præsidenten er gået for vidt.

»Dette er et slags spil,« siger John Cornyn, republikaner i Senatet, til samme medie. »Vi ved, at præsidentens budgetudkast ikke bliver vedtaget.«

Andre kritikere taler om et forræderi af den amerikanske arbejderklasse, men Trump vil gøre alt for, at dette ikke sætter sig som en sand fortælling.

Præsidenten vil fastholde, at hvis han får vedtaget en historisk skattereform, så vil det være den største gave og anerkendelse til den arbejdende klasse.

Men alt kommer med en pris, og med tirsdagens budgetforslag fra Trump står det nu klart, at det ikke mindst bliver de allerfattigste, der kommer til at betale.

For hvis Trumps forslag for 2018 vedtages, bliver der bl.a. skåret en fjerdedel til madkuponer, som uddeles til de fattigste.

Argumentet for nedskæringen er, at de, der får hjælpen, skal ud i arbejde. Her kan Donald Trump være ude i en risikabel satsning.

For det er ikke kun arbejdsløse, der får hjælp med madkuponer - som i snit udløste 465 dollar (3.250 kroner) om måneden for en familie med fire børn i 2015. Også mange fra den hvide lavere middelklasse, der er i arbejde, og som stemte på Trump, får hjælp med madkuponer.

44 millioner amerikanerne fik hjælpen sidste år. I forvejen er uligheden i USA vokset over tid.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.